Hvordan kan man egentlig se, hvordan ens brand er positioneret? I går så vi på, hvordan branding kan løfte en virksomhed, et produkt eller en service mod stjernerne. I dag dykker vi ned i, hvordan man kan analysere sit brand for at se, hvordan det står i forhold til interessenter og markedet. Det er det man kalder sit brandimage. Denne viden er god i forbindelse med videreudviklingen af dit brand og derfor et vigtig parameter.

Research er en del af processen i forbindelse med udviklingen af dit brand. Ved at bruge forskellige metoder, kan man få et bredt billede af, hvordan situationen egentlig ser ud. Er dit brand sundt? Eller er den helt gal?

En virksomheds potentiale kan bedre udleves ved at kende til styrker og svagheder.

Hvordan laver du research på dit brand?

Research udføres for at få en bedre forståelse af, hvad der sker i det store billede (altså hvordan er dit brandimage) og for derpå at kunne udvikle og implementere en strategi for dit brand. Det er en on going ting, som er med til at hjælpe med at udvikle brandaktiviteter. Derfor er det ikke kun noget, som du skal ty til, inden launch af en ny virksomhed eller et nyt produkt.

For de mere etablerede virksomheder kan brand research bruges til at holde øje med kundernes kendskab til brandet, opfattelser og oplevelser.

Metoderne

Som med hvilken som helst form for research er den mest robuste vej at samle information fra forskellige kilder. Nogle er lettere og billigere at genere end andre, men at gøre det rigtigt og klogt betyder også, at du vil have et meget mere detaljeret billede. Dermed kan du reducere antagelser og fordomme samt rent faktisk få facts’ne på bordet.

Spørgeskema

Yes, spørgeskema er stadig en fantastisk kilde til at få forbrugernes opfattelse af brands og produkter, og så er de handy uanset hvor i udviklingsfasen, du er med brandet.

Et spørgeskema kan indsamles ved at sidde face-to-face, over telefonen eller online, som nok er den mest brugte tilgang blandt mindre virksomheder.

Fokusgrupper

At sætte forskellige mennesker fra målgruppen sammen kan give et kvalitativt touch til vores research. I denne slags research skal du stille åbne spørgsmål for at finde frem til opfattelser, meninger og følelsesmæssige reaktioner omkring brandet.

Medarbejdere

Alle medarbejdere, der har med kunder at gøre, bør have en hel del indsigt i, hvad potentielle og faste kunder synes om dit brand. Salgsansatte, butiksassistenter og kundeservice har alle sammen viden og historier fra kunderne, der kan være værdifulde at tilføre til den kvalitative research.

Sociale data

De sociale platforme tilbyder et miks af researchmuligheder, som kan være kvalitative og kvantitative. Den helt naturlige samtale, som man har på de platforme reducerer fordomme, som i højere grad eksisterer i spørgeskemaer, hvis man ikke er opmærksom. Samtalens muligheder betyder også, at man ikke er begrænset til et bestemt antal spørgsmål. Det du skal gøre er blot at finde frem til de spørgsmål, du vil have besvaret. Og finde ud af hvilken metode, du skal bruge.

Måder at indsamle brand research

Med spørgeskemaer og fokusgrupper kan man selvfølgelig bare stille forbrugeren de spørgsmål, man gerne vil, men du skal sørge for, at de er åbne nok, så du får reelle svar og ikke kun de svar, som du gerne vil høre.

Vi giver dig her et par af de forslag til emner, som man kan lave research på. Brug dem til at blive klogere på dit eget brandimage.

Konkurrentanalyse

Om du er ved at opstarte et nyt brand, eller allerede er en etableret spiller på markedet, så er det at forstå og kende til markedet essentielt. At udarbejde en konkurrentanalyse kan give én indsigter til at positionere og forbedre det, du allerede har.

Med de sociale platforme kan man få indblik i konkurrenternes styrker og svagheder samt finde og forstå deres USP set fra kundens synspunkt, og det gør det altså lidt lettere.

Awareness (kendskabsgraden)

Kender forbrugeren til dit brand? Kan de huske det helt uopfordret? Hvordan er dit eksisterende brandimage? Fokusgrupper en genial metode til at måle awareness også kaldet kendskabsgrad, men spørgeskemaer og sociale platforme kan også bruges.

Opfattelse

Måling af kendskabsgraden fortæller noget om, hvor godt folk kender dig, mens måling af opfattelsen fortæller, hvad folk synes om dig. Hvad repræsenterer brandet for forbrugeren? Hvad tænker de om dets produkter og services? Hvordan er denne opfattelse i forhold til konkurrenterne?

Associationer

Forbrugeren har en opfattelse af brandet, men hvad er deres associationer til det? Hvis du er et luksusbrand, har du brug for at vide, om du opretholder den eksklusivitet, som du lover kunden. Hvis du satser på det modsatte, har forbrugeren så den association, at man sparer penge på dine produkter?

Oplevelsen

Om du har en ekspedient eller en webshop, så er det vigtigt at forstå værdien i den opfattelse, som oplevelsen giver til forbrugeren. Der er i gennemsnit 68%, der forlader kurven på en webshop, men det er jo selvfølgelig sværere i fysiske butikker. Det er ikke desto mindre vigtigt at skabe en oplevelse, der gør at forbrugeren handler igen og igen. Man kan forbedre den fysiske butiksoplevelse gennem datatilgange. Og på den måde påvirke ens brandimage igennem forskellige tiltag.

Der er ikke én rigtig måde at lave den perfekte research på. Den bedste metode er at bruge forskellige kilder til at udvikle en tilgang, der passer netop lige til dit brand og branche. Noget af det, som du finder frem til vil være rigtig godt, mens noget måske ikke vil, men det er den bedste måde at lære på, blive bedre på og udvikle sig, for et brand bør aldrig være i hviletilstand.

Næste afsnit

I morgen ser vi på vigtigheden i at have opsat mål og succeskriterier for brandet, så vi kan se om vores image, awareness eller andet rent faktisk bliver bedre. Og om vores indsatser kræver andre tiltag.