Vi mennesker har som bekendt 5 sanser: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesansen. Alle er rettet mod vores omgivelser. De er afgørende for vores evne til opfatte, hvad der sker omkring os og ikke mindst; at hjælpe os med at træffe beslutninger. 

Sanserne er som små antenner, der opfanger information fra verden omkring os, eller signaler fra vores egen krop. De påvirker områder i hjernen, både de bevidste og ubevidste, og begge kan man som brand påvirke.

Undersøgelser viser, at 80% af al hjerneaktivitet er ubevidst, hvilket giver brands en unik indgang til forbrugeren, da kun går 20% af hjerneaktiviteten anvendes på rationelle beslutninger.

Et eksempel, som vi alle kender til er Coca-Cola. Flasken i sig selv er ikonisk. Når vi ser formen, er vi ikke i tvivl. Og lyden, når man åbner den, skaber en følelse i os. Ligesom duften. Og smagen. Det betyder også at Coca-Cola kan tillade sig at koste mere end andre colamærker. (Du kan læse vores blogindlæg om, hvorfor nogle brands kan tage så meget mere for deres produkter, end deres konkurrenter HER).

HJERNEFORSKNING + MARKETING = NEUROMARKETING

I neuromarketing forsøger man at forstå, hvilke reaktioner hjernen og kroppen giver, og hvad konsekvensen for vores adfærd er deraf. Denne indsigt og viden gør, at vi som afsender kan optimere udviklingen og markedsføringen af et produkt og skabe en endnu tættere relation til vores kunder.

Du kan sætte neuromarketing op som et regnestykke:

Viden om hjernen og kroppen + viden om marketing = bedre produkter og bedre markedsføring = flere penge i kassen.

Gennem neuromarketing kan en virksomhed involvere forbrugeren og påvirke adfærden og købsprocessen ubevidst. Det er med til at styrke brandet og som sagt; at skabe endnu tættere relationer til kunderne.

Som forbrugere er vi hurtige til at træffe beslutninger på såkaldte lavindvolveringsproduktersom tandpasta. Beslutningen sker på få millisekunder, når vi handler med almindelige dagligvarer. Forestil dig, at vi skulle bruge 10 min. på hver vare, fordi vi skulle tænke over, hvor meget vi får for pengene, og hvad der reelt set er det bedste valg for os. Vores hjerner ville bruge SYGT meget energi på det, og de vil ellers gerne spare, hvor de kan. Rationelle beslutninger, altså der hvor der skal vejes, måles, tænkes etc., kræver en masse energi, så på dagligvarer køber vi som regel,  hvad vi er vant til. Her kan neuromarketing gøre en forskel!

Hjernen bruger nemlig det, som vi allerede har på lager i hukommelsen, når det er muligt. Den tager fra de indtryk, som vi allerede har fået. Det kunne eksempelvis. være der, hvor tandlægen anbefaler Zendium, og du samtidig ser de hvide tænder. Hjernen danner sig derefter lynhurtigt en mening om Zendium. Dem bliver lagret i underbevidstheden uden, at du er klar over det. De rationelle for- og modargumenter har ikke en chance her, og det siges, at hvad du ender med at komme i indkøbskurven er mere afhængig af følelser, minder og instinkter end logik. Ifølge ny hjerneforskning, så er spørgsmålet ikke, om vi bliver styret af følelser, men nærmere, hvor meget er vi styret af følelser.

Konklusion

I bund og grund handler det om at give brugeren en god mavefornemmelse — også på højindvolveringsprodukter/-services. Vha. sanser kan vi skabe følelser og minder, der er med til at gøre forbrugeren købsmoden og påvirke hans/hendes. Stimulation af sanserne giver et stærkere indtryk, når man aktiverer mere end ét område i hjernen. Du skal derfor overveje, hvordan du strategisk kan gøre brug af sanserne og fremme købsbeslutningen hos dine potentielle kunder.