Sommeren er over os, og det betyder ferie for mange af os. Sommeren er også en udfordring for likviditeten, men bare fordi der måske ikke er så travlt i din virksomhed i denne periode, betyder det altså ikke, at dit brand kan tage på ferie.
Her i sommeren har du faktisk gode muligheder for at få en helt unik position hos dine kunder, hvis du vel og mærke tager dig tid til det. På de sociale medier er der ikke mange, der er lige så aktive som normalt, så du har bedre muligheder for at sikre at blive set og hørt. What's not to like 😛
Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du kan holde dig sexet og tiltrækkende for dine kunder i sommerperioden:
1. Smid den ekstra vægt
Tjek, hvordan din virksomhed præsenterer sig på tværs af alle kanalerne. Er der nogle, som I ikke særligt aktive på? Nogle, hvor jeres målgruppe ikke er? På den måde kan du også skabe mere tid til at koncentrere dig om de kanaler, der er vigtige, og hvor i kan se værdien af jeres indsatser.
But hoooow?
- Bare fordi der er en kanal, betyder det ikke, at det er den rette for din virksomhed. Vær kritisk. Jo flere kanaler, jo mere at holde styr på. Så spørg dig selv: Plejer vi kanalen? Er vores kunder der?
- Simplificer dit content. Tag et kig på din kommunikation og dit grafiske content og se, om du kan strømline det. På den måde sikrer du større genkendelighed. Et godt tip er at lave nogle skabeloner, så det er let at pushe budskaber ud med det samme grafiske sprog.
2. Giv dit content en summer vibe
Find nogle sommertemaer, som passer til din virksomhed. Lad dig inspirere af sommeren!
Byd dine kunder på rosévin eller et grill event. Ud fra dette kan du generere et hav af content og samtidig vise, at du har et godt forhold du har til dine kunder. Der er mange muligheder. Se, hvad der vil passe til netop dit brand og din strategi.
3. Tag dit brand udendørs
Det mest oplagte er at tage billeder af dine medarbejdere, som er sociale i lækre sommeromgivelser.
Tag virksomheden og produkterne ud. På stranden, ud i skoven... Aktiviteter der passer til dit brand. Her har du også mulighed for at blive set IRL (In Real Life). Corona har eksempelvis engang kørt tyndt for at promoverer sit brand på Danmarks strande. Kun fantasien sætter grænser.
4. Tal med din målgruppe
Noget af det mest værdifulde, som et brand har, er indsigt i sin målgruppen. Mange af os har i en travl hverdag næppe tid til at gå ud og tale med vores målgruppe om pain points, ønsker og behov. I sommeren har du en unik mulighed for netop at få foretaget nogle mere kvalitative brugerundersøgelse. Og tro os; det er tiden værd.
5. Visualiser din drømmekunde
Vi oplever tit, at virksomheder ikke har styr på personaerne i sin målgruppe, så den stille sommertid er en mulighed for at få det lavet. En god idé er at gøre det efter du har lavet din research, så du har en konkret indsigt i dine kunders verden.
Med hjælp fra dine SoMe-kanaler og Google Analytics kan du bl.a. få et indblik i hvem der besøger dine kanaler, hvornår og hvad de foretager sig. På den måde kan du skabe en til seks personaer, som befinder sig i din målgruppe.
Og husk - bare fordi der er sommerferie, så brandet ikke dødt. Mange af os tænker, at alle er på ferie, så hvad er chancen. Men ak, hvor er det en skrøne. Så se at komme i gang!
Læs mere:
De 3 misforståelser om branding
Vi køber med vores sanser