At have klare må for dit brand er essentielt, ellers kan vi jo ikke se om dine indsatser rent faktisk gør en forskel. Men hvordan opsætter du mål for dit brand?

At lave mål for sit brand, er det en god idé at kigge påhvordan brandet opfattes af brugere og interessenter. At kende sit udgangspunkt er nemlig et must for at vide, om man bevæger sig i den rigtige eller forkerte retning.

Det handler så simpelt "bare" om at finde frem til hvor man gerne vil hen med brandet.

Definere din målsætning

At have klare mål for brandet hjælper med at guide hele teamet. At etablere let forståelige og målbare forventninger giver dem indsigt i hvad det er de arbejder for at opnå. De tvinger dig også til at tage de kritiske briller på og se, hvor du er, og hvor du har mulighed for at forbedre og udvikle dig.

Det er vigtigt at sige, at mål bør have en balance mellem opnåelige og ambitiøse mål. Husk at et mål uden en plan kun er et ønske, så det at sætte mål handler også den brandstrategi du udarbejder for brandet.

Alle har en interesse i at nå målet. Der er ikke noget mere drænende end at knokle derudaf og ikke se resultater. Så sæt nogle realistiske og målbare målsætninger. At være specifik hjælper samtlige medarbejdere med at samarbejde mod virksomhedens og brandets mål.

Når målet er defineret, og der er sat målbare kriterier for succes, så er det også lettere at arbejde mod dem. Dertil, når du har sat klare mål og succeskriterier for brandet, er der også større sandsynlighed for at opnå større konkurrencefordel.

Specifikke, realistiske og ambitiøse mål

Når målene er realistiske, er der mindre risiko for ikke nå dem. At sætte urealistiske mål kan blive en meget frustrerende affære for alle, der skal arbejde for at nå målene.

Der er heller ingen værdi i at sætte mål, der ikke kan måles, for så du kan ikke se, om du reelt set opnår noget ved dine indsatser. Det er spild af ressourcer. At have et mål som ‘sælg mere’ er ikke særlig specifikt. Det fortæller ikke, hvor meget mere du skal sælge - eller hvor lang tid du har til at sælge.

Målene kunne bl.a. være:

  • Etablere eller øge brand awareness
  • Øge kundeinteraktionen med brandet
  • Øge brandets værdi (brand equity)
  • Skabe loyalitet til dit brand
  • Ændre holdning til brandet

Uanset mål, så husk at sætte nogle succeskriterier for, hvornår delmål og endelig mål er nået. Alle brandmålsætninger bør understøtte virksomheden generelt og være i tråd med resten af dine  aktiviteter.

Konklusion

At nå sit mål er en fantastisk følelse. Men før man kan nå sine mål skal man have defineret dem. At sætte realistiske, men ambitiøse mål, gør det lettere at afspejle om strategien rent faktisk virker og om man opnår den succes man ønsker.

Mål er også en måde at få sit team til at arbejde sammen og give motivation for rent faktisk at arbejde for noget. I morgen graver vi ind til kernen. Vi skal se på brandets værdier; hvordan man finder disse, og hvad de hjælper med. Vi skal igennem den første brandøvelse og have dig uden om de klassiske fejl, som bange begår i den forbindelse.

Mere som dette