Du bør løbende teste, hvordan dit brand bliver opfattet på markedet. Det er ikke altid sådan, som du går og tror...
Du bør løbende teste, hvordan dit brand bliver opfattet på markedet. Det er ikke altid sådan, som du går og tror...
Danske Bank, Nordea, Bank Nordic. Alle banker. Alle bruger blå som deres dominerende farve i deres udvalg af brandfarver. Det er selvfølgelig ikke et tilfælde, at denne slags virksomheder bruger blå i deres visuelle identitet. Men hvorfor?
De kombinerer farveteori med forretning. Når man skal bygge og skabe et brand, er det vigtigt at forstå hvordan man kan bruge de midler, man har.
Vi forklarer om alt det, du behøver at vide om brandfarver, når du skal vælge den rigtige farvepalette til din brandidentitet i denne artikel.
Picasso, den kloge mand, sagde: ‘Colors, like features, follow the changes of emotion’. Det er helt spot on. Hvad tænker du for eksempel på når du hører ordet ‘kærlighed’? Om det er positivt eller negativt, så er der nogle flere følelser når du hører det ord end når du hører ordet ‘cykelstativ’.
Følelser er meget kraftfulde og om vi kan lide det eller ej, så er det der der driver vores beslutningsprocess. Som brand, vil du gerne skabe en stærk følelsesmæssig relation med dine kunder. Du kan ikke fortælle hele brandet historie og virken gennem et logo eller en butiksfacade og det er her dine brandfarver er noget af det der hjælper dig på vej til kundens hjerte.
En kendt farveteoretiker ved navn Faber Birren har fundet frem til hvordan farver som blå og rød giver forskellige reaktioner ligesom ordene ‘kærlighed’ og ‘cykelstativ’ gør. Den samme farve kan også fremkalde lignende følelser hos forskellige mennesker og DET er interessant for det betyder, at vi har noget at arbejde med. F.eks. fremkalder gul forskellige følelser hos en fra Danmark og hos en i Canada. Det gælder også for de forskellig nuancer der ligger indenfor den enkelte farve — de har også forskellige effekt.
Farveteori er meget mere end ‘jeg kan godt lide pink, det er en flot farve’. F.eks. har man fundet ud af, at brun ikke passer særlig godt til fødevarer da vi associerer det med med beskidt og rådden mad og virker på os som værende uappetitlig.
Der er selvfølgelig ting der kan være undtagelser. Hvis du har fået anbefalet en restaurant der har en brun identitet, så har du jo allerede fået testet at det ikke er beskidt eller råddent. Dertil er der også noget der hedder kulturelle associationer. Amerikanerne associerer f.eks. grøn med penge da deres valuta er grøn. Det gør vi jo ikke nødvendigvis her i Danmark.
Uanset hvad, så er der ingen, og heller ikke den hardcore business mand, der kan ignorere videnskaben og psykologiske effekter der er ved at brande farver. Det er ikke et spørgsmål om farver virker i branding, men hvordan får jeg farverne til at virke for mig.
Ifølge neuroforsker Antonio Damasio, har forbrugerens følelse omkring et brand større kraft end hvad de tænker om brandet. Sæt det sammen med det, at vi ved, at visse farver fremkalder visse følelser så kan dine brandfarver dermed få endnu mere indflydelse på dit salg eller performance af de produkter eller services du tilbyder.
En konsistent brug at de samme brandfarver styrker brandets awareness. Coca-Cola bruger eksempelvis kontinuerligt rød i deres originale produkt. Og bare se på det forsøg med ketchup hvor de lavede det en anden farve. Med nok synlighed, bliver farver en del af brandet og noget af det der er med til at skabe genkendeligheden.
Vi bruger brandfarver en del steder, som fx.
Ved at bruge de samme brandfarver gennem hele virksomhedens brandidentitet og på tværs af kanaler, vil du som sagt styrke brandets association til de farver og som forlængelse, styrke kendskabsgraden til det.
Så før du vælger din farvepalette til brand, så tænk påvat de vil have en direkte indflydelse på brandet. Pink er måske yndlingsfarven, men den er måske ikke den farve der understøtter virksomhedens mål eller identitet, og derfor er det også vigtigt at kende til brandets personlighed før man vælger farver.
Når brandpersonligheden er idenficeret, er det også lettere at finde frem til hvilke farver der skal understøtte brandet. Her er et hurtigt overblik over hvilke følelser der bliver associeret med den enkelte farve:
Men husk; sandheden er ikke altid blot én ting og dette blot er en forkortet version. F.eks. kan for meget gul give en følelse af angst. Der er flere følelser (positive og negative) forbundet med den enkelte farve, så det handler også om hvilken virksomhed man er, men helt generelt der er nogen overordnet associationer forbundet til farver. Hvis du vil læse noget mere om farver kan du også se denne artikel.
Jeg oplever, at mange virksomheder kun bruger en enkelt farve, og det er fint — så er det svære arbejde over. Men for de fleste, er det en god idé at få et farvesystem med flere brandfarver for at fremhæve eksempelvis call-to-actions på hjemmesiden eller i et katalog.
Der er ikke én rigtig måde at udvælge brandfarver på til brandets farvesystem. En brandidentitet er en smule abstrakt og man kan ikke sætte det i kasser med regler osv., og alligevel kan man. Men regler er jo til for at blive brudt. I Third Dot en metode, eller tilgang om du vil, hvor vi udvælger farver på til farvesystem i brandidentiteter på:
Uanset om man vælger 1 eller 10 farver skal du udvælge min. en til to primære farver. Man går som regel ud fra 3 farver - en base, en sekundær og en neutral. Det er mest normalt for et brand at have 1 til 4 farver, men der er undtagelser. Vi lavede bl.a. en ny brandidentitet til Erbs Studio hvor vi ikke bare brugte 4-5 stykker men hele 10 farver. Uanset hvad, så kræver det at du har styr på sammensætningen af farver og den effekt de har sammen. Men lad os gå ud fra de 3 farver:
Hvilken af dit brands karaktertræk er det vigtigste? Det er det træk der afgøre hvad basen farvesystemet skal være. Din base farve(r) bør dog ikke kun reflektere brandets personlighed, men også appelerer til målgruppen man forsøger at ramme. Resterende farver vil blive valgt ud fra denne farve(r) og hvordan de passer til.
Den sekundære farve i dit farvesystem er den der støtter din basefarve. Og nu begynder det at blive lidt mere tricky. Denne skal selvfølgelig også matche brandets personlighed, men også passe visuelt til basen og målgruppen.
Den neutrale farve fungerer højst sandsynligt som baggrundsfarve for at bryde (måske) en sektion på hjemmesiden eller giver noget til brochuren. De neutrale farver er som regel i gråtone, men også beige, hvid og råhvid er også gode. Sort kan også bruges, men her skal man passe lidt på, da det kan blive en anelse for dominerende.
Den måde dine farver kombineres vil blive brugt mange steder. Det er bl.a. med til at definerer udseendet på din hjemmeside, dit logo, butikken, visitkort, sociale medier osv., så vær opmærksom på dens virkemidler og hvad det signalerer i helhed.
Farverne er blot en del af identiteten, men ikke desto mindre vigtig. Men kun sammen med sine kompagnoner kan den skabe en stærk brandidentitet.
Brandets farvepalette skal ikke vælges ud fra "yndlingsfarver", men bør overvejes nøje så det afspejler brandets personlighed og det som det skal afspejle udadtil.
Et farvesystem bør bestå af 3 farver: en base, en sekundær og en neutral som alle komplimenterer hinanden og skaber helhed i systemet.
Derfor bør virksomheder investere i branding
4 steps til at finde brandets typografi
En god brandidentitet har defineret brandets personlighed
Nannasgade 28
2200 København N