Vi er kommet rigtig langt i vores branding guide og det er tid til komme tilbage til brandidentiteten. I går kiggede vi jo lidt på det her med at gøre hvad alle andre gør, så med det in mente håber jeg, at du tør hver din egen og ikke en medfølger. Vi skal i dag åbne kalenderlågen med brandpersonlighed. Er vi mon den passioneret? Den friske? Vi skal se hvem vi er og hvordan vi skal kommunikerer gennem en såkaldt ‘brand stemme’.

Er du klar? Fedt! Før vi skal eksekvere på vores hjemmeside, content og alt det andet skal vi have defineret vores brandbrandpersonlighed. Det er hjertet og sjælen i din kommunikation og er et af nøgleelementerne til at skille dig ud og gøre dig relaterbar. Den er med til at skabe en forbindelse til målgruppen.

Udtryk dig igennem dit brand

En brandstemme skal have karakter og personlighed. F.eks.: Hvordan udtrykker en passioneret person sig? Og hvad med en venlig? Er det mere introvert og tænkende før de taler? Er den friske en der sjov og laver jokes eller er de bare på og ved hvad der rører sig? Uanset hvem du er så er der én ting der vigtigere end noget andet: At være autentisk.

Som vi tidligere har skrevet og som flere undersøgelser gennem årene har vist, så køber forbrugeren med følelserne. Det vil sige at de køber de produkter og services de følelsesmæssigt har et tilhørsforhold til.

Brandpersonlighed

Et brands personlighed er ligesom et menneskes på mange måde. Man kan i hvert fald forestille sig at det er en person (det gør øvelsen lidt lettere). Er dit brand f.eks. formel, funky og fresh eller social betænksom?

At identificere og definere brandets personlighed er en vigtig del i branding. For selv hvis du ikke definerer den, vil den alligevel få en slags personlighed og ofte mange flere. Så det er bedst at tænke over det nu så dit brand ikke får en personlighedsspaltning. Hvem vil du gerne have dit brand til at være? (Du kan ikke sige Brad Pitt — hohoho)

Typer af personligheder

Før du sætter dig på en brandpersonlighed tænk over den viden du har fået i de foregående artikler. Altså værdierne, hvad du sælger, hvem dine kunder er og hvem dine konkurrenter er.

Hvilken slags jargon vil passe bedst til din kerne? Den stemme skal du udvikle. Beskriv den personlighed du tænker i 3 ord. Det kunne f.eks. være:

  • Frisk
  • Passioneret
  • Venlig

Disse skal vi så videreudvikle. Hvordan kan disse karakteristika komme frem i måden du kommunikerer til din målgruppe på? Hvordan fremstår de i dit content? Lad os prøve at videreudvikle det tidligere eksempel:

  • Frisk — Med på beatet, uventet, udadvendt
  • Passioneret — Udtryksfuld, entusiastisk, følsom, handlingsorienteret
  • Venlig — Ærlig, tillidsvækkende, flink

Hvad passer til dig

Så hvilken personlighed passer til dit brand?

Noget af det jeg er blevet pisket igennem, og som jeg synes er et rigtig godt værktøj som kan bruges til at formidle brandpersonligheden internt og eksternt, er arketyper. Du kan downloade nogle allerede udarbejdet arketyper og finde inspiration lige her.

Prøv evt. at udfylde nedenstående:

  • Jeg vil have, at mit brand får folk til at føle __________________.
  • __________________ får mig til at føle sådan.
  • Jeg vil have folk til at __________________ når de er i kontakt med mit brand.
  • De 3 ord der beskriver mit brand er __________________, __________________ og __________________.
  • Jeg kan ikke lide brand stemmer der lyder som __________________.
  • Interagere med mine kunder og potentielle kunder får mig til at føle __________________.

Vær opmærksom på den tone du bruger når du udfylder de tomme felter. Er det sjovt, LOL sjovt eller et lille smil og et nik sjovt? Er den autoritær?

Ja, at finde ens brandpersonlighed og stemme er en disciplin der kræver en masse viden om sig selv, markedet og forbrugeren, så prøv dig lidt frem og test af på en gruppe for at se hvad der virker bedst på den du gerne vil tale med. Det vigtigste er, at du ikke skaber en personlighed du ikke er. Det gjorde Mærsk heller ikke.

Find din stemme

Når du har identificeret brandets personlighed og stemme er det tid til at illustrerer hvordan det bruges i dit content med hjælp fra et Brand Voice chart. Det er et godt værktøj at have for, at sikre konsistent brug af hvordan brandet kommunikerer, både skriftligt og visuelt.

Prøv selv at sætte din arketypes stemme ind ved at downloade vores Brand Voice Chart her.

Vær konsistent

Jeg kan ikke sige det nok: VÆR KONSISTENT! Branding sker ikke overnight. Det er noget der tager tid. Ligesom det tager tid at skabe tillid til en anden person, tager det også tid at skabe tillid mellem brandet og målgruppen. Men hvis man ikke er konsistent, bryder man den tillid.

Næste afsnit

Vi skal videre med vores brandidentitet og i morgen kigger vi på hvordan vi får personligheden ud gennem farverne der skal repræsenterer brandets visuelle identitet. Vi begynder at klæde brandet på med det tøj der passer præcis til det.