Hvordan laver du en køreplan til din social media strategi? At skabe originalt og relevant content til de sociale medier er vigtigt ift. at tiltrække sin målgruppe og få dem til at tage handling. Også brandidentiteten skal ud og leve på SoMe kanalerne i ens content. At få gang i sine sociale medier er en disciplin i sig selv, og man kan med fordel have en konkret køreplan for, hvordan man skal eksekverer på sin social media strategi.
Vi har kigget på en løsning og fundet 5 steps til, hvordan man kan få sin brandidentitet ud og leve på de sociale medier.
Step 1: Find inspiration
Før man kan eksekvere sit content på de sociale medier, er det vigtigt at have sat sig nogle mål, og vide hvem man taler til på de forskellige kanaler, og derfra kan man begynde at udarbejde en contentplan. Netop her, er der mange går i stå, for hvad skal man tale om?
Det er altid en god idé at finde lidt såkaldt ‘inspo’ fra sine konkurrenter for at se hvad de gør, hvilken engagement de har osv. Det kan gøres på mange måder, men prøv dette:
- Lav en lille søgning på de forskellige sociale medier
- Se hvilke slags stykker content de poster på kanalerne. Billeder, videoer, tekst osv.
- Se på deres engagementet. Er der delinger, kommentare, likes eller andre reaktioner?
- Hvor tit poster de?
- Hvor mange følgere, synes godt om osv. har de?
Skriv gerne disse observationer ind i et sheet så du har et overblik.
Efter denne lille analyse af, hvad dine konkurrenter laver på de sociale medier skal du til at se hvordan du kan tilgå platformene bedre end dem og få deres følgere hen på dine platforme: Spørge dig selv:
- Kan jeg dele noget content, der er mere relevant end konkurrenternes?
- Kan jeg skrive noget, der er mere overbevisende end deres?
- Kan jeg poste ofte eller mere konsistent med originalt og relevant content?
Her hos Third Dot kigger ofte rundt i andre brancher for at se, hvordan de skaber content. Der kan findes en masse inspiration der, også selvom det ikke er samme branche.
Step 2: Content creation
Når der er styr på konkurrenternes færden på de sociale medier, hvad de gør og hvordan du kan tage inspiration derfra, skal man finde sin egen kreative vinkel som stadig er i tråd med ens brandidentitet. Her er et par tips til hvordan man kan arbejde med de sociale medier for at opnå sine mål:
- Test hvilke slags posts, der er bedst for de sociale medier, som du er aktiv på.
- Post forskelligt content. Lav variationer af fotos, videoer og GIF’s.
- At poste hver dag kan være en god ting, da platformene viser dit brand til flere, hvis du poster ofte, men pas på! For er det ikke relevant er folk ligeglade. Så du skal kun poste, hvis du har noget, der er relevant og interessant for målgruppen.
- Analyser på, hvilken tid på dagen din målgruppe er mest aktive. Som regel er det godt at poste efter arbejdsdagen er ovre og mellem 12 og 14, men det varierer fra platform til platform og fra målgruppe til målgruppe.
- Kombiner dit content med betalte og organiske posts. Facebook er især en hård negl: kun 2% af trafikken kommer organisk.
- Når du laver betalte posts, så gå efter din kernemålgruppe. Du vil sprede med hagl, hvis du går efter alle, og det er sjældent godt hvis man vil ramme noget bestemt.
- Hvis du poster videoer på Facebook, så lad være at gøre det gennem YouTube. Facebook prioriterer videoer, der er postet direkte på deres platform.
Step 3: Lav en contentplan
Så er det nu, at alt din viden og din strategi skal eksekveres. Det er en smaddergod idé, at have nogle faste posts ugentlig. Eksempelvis har vi hver fredag på vores Instagram ‘Moodboard of the Week’ - et visuelt board af det, vi er blevet inspireret af i ugens løb. Vi har på LinkedIn ‘Ugens tip’ hvor vi, sjovt nok, hver uge poster et billede og giver et tip om branding og markedsføring. Vi har også et blogpost én gang om måneden samt en Talk. Det er ingen hemmelighed: At have 3 kanaler, som man skal poste på jævnligt, er en stor opgave, der kræver sin mand eller kvinde, men det er her en contentplan bare er FABULOUS! Hubspot har lavet en kalender til dit content så du let kan få et overblik over, hvad der skal postes. Denne er kun for en måned. Personligt foretrækker vi selv at planlægge 3 måneder ud i fremtiden.
Step 4: Sørg for at tage ansvar
Hvem har ansvaret for hvad? Er det Anne, der skal lave blogindlægget om køkkenlåger - eller er det Martin? Hvornår skal de have det klar? Få kortlagt, hvem der gør hvad til den enkelte post.
Step 5: Opbyg tillid
At opbygge tillid skaber mere engangement. Og hvordan gør man så det? Vær konsekvent. Både i dine posts, men også mht. brandidentitet, men der er også andre faktorer. Sociale medier er mere end bare at publicere content. For at etablere dig selv som ekspert, markedsleder og en stærk og betroet ressource i dit felt, skal man deltage i en tovejskommunikation. I den tidligere post om sociale medier fortalte vi, hvordan man skal håndtere kommentar, feedback osv. Men engager også gerne dig selv, ved at opfordre til (og deltage i) dialog. Jo mere åben man er, jo mere man bruger de sociale medier til at yde en form for kundeservice, desto mere tillid bliver skabt fra din målgruppe. Det tager dem skridtet tættere mod køb af dine produkter og services.
I gennemsnit tager det 8 “touches,” før en potentiel kunde køber noget af dig. Med det in mente, så tænk over, hvordan du kan gøre den proces kortere og hurtigere til få en potentiel kunde til at blive en betalende kunde.
Lad os antage at du møder en potentiel kunde på en messe. Du følger ham/hende derefter på både LinkedIn og Instagram. For at engagerer og skabe en dialog med dette prospect, kommentere du en af hans/hendes LinkedIn opslag eller Instagram.
Han/hun sender dig derefter en direkte besked på LinkedIn. Du får hans/hendes email og får arrangeret et opkald for at høre om muligheder. Mødet går godt, så sætter I et møde op. Efter mødet sender du en opfølgende email og I starter et samarbejde.
Det er én måde at komme i kontakt med potentielle kunder og lader dem vide man er der og klar på at skabe en dialog.
Step 6: Mål på din social media indsats
For at vide, at man er på rette spor er det vigtigt at måle hvad der kommer ud af ens indsats. Det er en proces der tager tid at bygge op og det sker ikke bare på en måned. At måle sine indsatser er det sidste skridt, og det er her man ser om det rent faktisk har båret frugt og givet ønskede resultater eller om der skal justeres lidt. Det kan brydes ned i 3 områder: Konvertering, reach og engagement.
Konverteringer
Konverteringer hjælper dig med at se om du har fået salg gennem de sociale medier. Hvis ikke, så er det tid til at se hvor der skal justeres. Man kan vha. Googles Social Media Dashboard let og effektivt analysere konverteringer.
Reach
Reach er det antal mennesker man har haft effekt på. Den hjælper med, at måle hvor godt ens content resonerer med målgruppen. Man kan følge sin reach med:
- Connections/følgere på LinkedIn
- Følgere på Instagram
- Synes godt om på Facebook
- Views og subscriptions på YouTube
- Besøgende på hjemmesiden
Engagement
Ved at se på engagement kan man få indblik i hvor mange der interagerer med en online. Her er nogle af de metrics man kan måle på:
- Kliks på posts
- Mentions
- Delinger
- Kommentarer
- Likes
Og en sidste ting: VÆR KONSEKVENT Giv ikke op! Rom blev ikke bygget på en dag. Så mål, juster, gør det igen, mål, juster, gør det igen osv. osv. Det er en disciplin der konstant skal evalueres for ellers kan man blive ved med at være i en tromle man aldrig får noget ud af.
Konklusion
At udføre ens social media strategi kræver en god køreplan. Køreplanen kan laves på mange måder, men en contentplan for 1-3 måneder er en rigtig god idé. At skabe relevant og originalt content på de sociale medier er vigtigt, og derfor bør man også overveje hvor ofte man skal poste. Selvom de sociale medier godt kan lide at man bruger dem ofte, så skal man stadig tænke på om man har noget relevant at fortælle.
At lave ens posts på de forskellige platforme kræver konsistens for at opnå sin genkendelighed og lade målgruppen vide hvem du er, og de kan følge og genkende dig på tværs af alle dine touchpoint. På den måde er der større sandsynlighed for at skabe tillid og salg.
Mere som dette
Få styr på brandets touchpoints og skab den optimale kunderejse og -oplevelse
Lav en social media strategi i 4 simple steps
8 steps til en bulletproof markedsføringsstrategi