Hvis dine kunder blev spurgt om at beskrive dit brand i 2-3 sætninger, hvad ville de så sige? Hvad ville du gerne have dem til at sige om det?

Som virksomhedsejer prøver vi ofte at drysse en masse fancy forklaringer af hvad vi står for og hvad vi tror på. Men ærlig talt; der er jo ingen der vil kunne huske, eller gentage det for den sags skyld.

Når du markedsføre dit brand på hjemmesiden, via kundeservice, reklame osv. så er det vigtigt at du kommunikerer 2-3 værdier du gerne vil have kunderne til at vide om dig. Det skal gøres gennem virksomhedens brandidentitet - visuelt såvel som skriftlige.

Vær præcis som Apple

Apple... Hvad er de første ord du tænker på når du hører Apple?

  • Innovation
  • Think different
  • Forandring
  • Fede produkter

Det er ikke tilfældigt at vi tænker sådan. Under en præsentation i 1997 præsenterede Steve Jobs følgende råd til sine medarbejdere:

To me, marketing is about values. This is a very complicated world, it’s a very noisy world. And we’re not going to get the chance to get people to remember much about us. No company is. So we have to be really clear on what we want them to know about us.

I samme præsentation siger han også:

What we’re about isn’t making boxes for people to get their job done… Apple is about something more than that. Apple at the core… It’s core values… is that we believe that people with passion can change the world for the better.

Og læg lige mærke til værdierne her som vi talte om i går

  • Passion
  • Change
  • Better world

Det er det Apple tror på, og de kommunikerer disse værdier gennem alle aspekter i deres brand.

Find frem til hvad dit brand står for

For at finde frem til hvad brandet står for, eller skal stå for, er det vigtigt essentielt at have defineret dets værdier. Ved at have defineret brandets værdier, kan du nemlig få afspejlet hvad du står for gennem visuel kommunikation m.v. En øvelse som denne kan hjælpe dig med at finde frem til 2-3 udvalgte kenderværdier. Lav et skriv hvor du får pakket værdierne ind som Steve Jobs, men også gerne længere.

Prøv at se samlet på det hele til en virkelig god sætning der fortæller essensen af dit brand. Hvad står du for?

Vær konsistent

Den vigtigste ting efter du har fundet frem til dit brands kerneværdier, er at være konsistent. Alt omkring dit brand, fra de farver du bruger til logo, til din tone of voice, skal repræsentere disse kerneværdier.

Et logo er ikke et brand. Det er et slogan heller ikke. En farve er heller ikke og en hjemmeside eller en reklame er heller ikke (Hvis du er i tvivl om hvad et brand er så har vi lavet en artikel om det: forskellen på brand, identitet og logo.)

Konsistens er en sand ven når man skal skabe et brand. Hvis man skal skabe et brand, skal man være tro mod sine værdier og være konsistent i alt hvad brandet foretager sig.

En jeg personligt synes gør det rigtig godt med at være konsistent, og som har skabt et internationalt brand på bare 3 år er Soundboks. Uanset hvilken platform man finder dem på, kommunikerer de altid det samme.

Når du har fået defineret brandets kerneværdi er det meget lettere at handle på det, og lettere at kommunikere på tværs af kanaler og i din markedsføring.

Konklusion

At vide hvad man står for er en essentiel del af branding. Det er en af de dele der er med til at definere hvem brandet er og gøre det troværdigt.

Brandværdierne er det der ligger til grunde for virksomhedens identitet og kommunikation på tværs af kanaler og det der afspejler hvad brandet står for. Dette er alt sammen med til at tiltrække kunderne og skabe en stærk relation til dem.

Mere som dette