Lad os starte med at gøre det klart: Man bør løbende teste og undersøge, hvordan det står til med sin branding, så man kan holde sig ajour med den opfattelse, som forbrugeren har. Og det er netop det, som vi skal i dag. Vi skal se på, hvordan man kan teste, om ens brandidentitet egentlig afspejler det, der oprindeligt var tanken.

Når man snakker om virksomhedens branding, bør den være fuldkommen solid, klar i mælet og konsistent. Vi har i et andet indlæg været inde på, hvordan brugeren opfatter ens brand lige nu og her, men i dag skal vi fokusere på test af den brandidentitet og hjemmeside, som vi har skabt.

Så lad os komme i gang og se, hvordan man kan gøre det.

1. Er brandet tydeligt kommunikeret på hjemmesiden

Mange virksomheder har brand guidelines som sikrer, at budskab og design er konsekvent på tværs af alle platforme. Disse guidelines indholder bl.a. brandfarver og brugen af disse, logo, typografi, tone of voice osv. Men man bør også validere disse brand guidelines gennem opfattelsen af virksomheden.

Man kan sætte en test op (som den nedenfor) for at se, om brandets guidelines repræsenterer det, man gerne vil have brugerne oplever, når de interagerer med en på hjemmesiden. Spørg en eller flere brugere om følgende spørgsmål:

• Hvilke ord eller følelser associerer du med hjemmesiden ved første blik?
• Hvilke farver skiller sig mest ud på siden? Hvilke ord eller følelser associerer du med den farve?
• Prøv at kigge lidt på logoet. Beskriv dit indtryk af det. Hvad associerer du logoet med, hvis du associerer det med noget?
• Hvilke ord eller følelser associerer du skrifttypen på siden med?

Eksempel fra Unicef

Netop denne test blev lavet af folkene over hos User testing på Unicef. Her stillede de ovenstående spørgsmål med henblik på, at finde frem til om brandbook og guidelines var en del af hjemmesiden ift. hvordan brugeren oplevede det. Og det var ganske interessant.

https://www.youtube.com/watch?v=DnFwvS9jgAE&feature=youtu.be

Brugerne fik følgende opfattelse af hjemmesiden:

• Hjemmesiden giver noget empati, noget trist og en trang til ‘gøre noget’.
• Den primære farver er lyseblå - som er en beroligende farve.
• Logoet bruger små bogstaver, som giver en følelse af ‘tilgængelighed’. Det har en globus, en forælder og et barn og en forbindelse til UN’et gennem den blå farve.
• Skrifttypen er klar og tiltrækker ikke opmærksomhed.

Til sammenligning inkluderede Unicef’s brand book følgende:

• Brand attributter: Simpel, optimistisk, bold, nutidig.
• Farver: Primær farve er cyan, som er en sammenhæng til Forenede Nationer (UN). Paletten inkluderer rene, bold og optimistiske farver.
• Logo: Små bogstaver er venlige og tilgængelig, laurebærbladene forbinder Unicef med Forenede Nationer og viser, at de står for børn.
• Skrifttype: Univers sans-serif - den kommunikerer enkelthed, klarhed og læsbarhed.

Meget af det Unicef gerne vil kommunikere er også det, som brugeren oplever, og det er jo rigtig godt. Prøv at lave samme test på dit brands hjemmeside.

2. Er din branding konsistent?

Når man har testet brandets hjemmeside, så handler det om de andre kanaler. Man vil gerne finde ud af om brandet er konsistent på alle platforme og i alt materiale. Man kan derfor med fordel teste følgende og få indblik og forståelse i, om brugeren møder inkonsistens:

• App
• Sociale medier
• Reklamer
• Markedsføringsmateriale

Brugerfeedback er GULD, så det at have nogle fra din målgruppe til at teste og se, om dit brand er konsistent på alle platforme, vil hjælpe dig kontinuerligt med at styrke brandet.

Ved at teste brandet med kunder, vil man være i stand til at sikre ensartet og stærk branding, som ens kunder kan forstå.

3. Andre måder at teste brandingen på

Brand awareness (kendskabsgraden)

Kender forbrugeren til dit brand? Kan de huske det helt uopfordret? Fokusgrupper en genial metode til at måle ens brand awareness også kaldet kendskabsgraden, men spørgeskemaer og sociale platforme kan også bruges til at forstå, hvor kendt brandet er blevet.

Brand opfattelse

Måling af kendskabsgraden fortæller noget om, hvor godt folk kender dig, mens måling af brandopfattelsen fortæller om, hvad folk synes om dig. Hvad repræsenterer brandet for forbrugeren? Hvad tænker de om dets produkter og services? Hvordan er denne opfattelse i forhold til konkurrenterne?

Brand associationer

Forbrugeren har en opfattelse af brandet, men hvad er deres associationer til det? Hvis du er et luksusbrand, har du brug for at vide, om du opretholder denne eksklusivitet, som du lover kunden. Hvis du satser på det modsatte, har forbrugeren så en association til, at man sparer penge på dine produkter?

Oplevelsen

Om man f.eks. har en ekspedient eller en webshop, så er det vigtigt at forstå værdien i den opfattelse, som oplevelsen giver til forbrugeren. Der er i gennemsnit 68%, der forlader kurven på en webshop, men det er jo selvfølgelig sværere i fysiske butikker. Det er ikke desto mindre vigtigt at skabe en oplevelse, der gør at forbrugeren handler igen og igen. Man kan forbedre den fysiske butiksoplevelse gennem datatilgange.

Konklusion

Du skal gå op i, at dine kunder oplever dig have et ensartet indtryk på tværs af dine touchpoints, ellers bliver du ikke tydelig nok og vil ikke adskille dig fra mængden. Og alle touchpoints, som du har med dine kunder er en del af din branding. Så glem ikke de små detaljer rundt omkring. De kan gøre HELE forskellen!

At tænke over hvad man vil være for sin målgruppe er vigtigt for at skabe det bedst mulige, og autentiske, indtryk. Er man f.eks en luksus brand skal man efterleve det gennem brandidentiteten på alle platforme.

Læs også

Få styr på brandets touchpoints og skab den optimale kunderejse og -oplevelse
Sådan skaber du et stærkt brand med den rette brandstrategi