Brand book, brand bible, designmanual, brand guideline, style guide… Kært barn har mange navne, men hvad skal den helt konkret indholde og hvorfor den vigtig at have?

Hvad er en brand book

Det her er brandets bibel. Det er reglerne for brandet. Rammerne, om så må sige. En brand book beskriver hvordan dit brand er og hvordan det skal bruges visuelt og skriftligt, hvilke elementer der bruges og hvad målet med brandet er. Det inkluderer alt fra logodesignet og hvordan det skal bruges, til brevpapir, hjemmesidens udseende, typografi, farver osv.

En brand book er med til at bestemme hvordan markedsføringskampagner, kommunikation og produkter og services skal kommunikeres. Det er din brandstrategis visuelle guidelines. Den sikrer, at hele teamet ved hvilke budskaber og hvilken kommunikation brandet bruger, og er en hjælpende hånd til grafikerne, internt såvel som eksternt. En god brand book beskriver nemlig alle de grundlæggende designværktøjer, der er nødvendige for at lave og formidle brandets kommunikation — Skrifttyper, farvepalette, billedebrug, tekst og tone og hvilken personlighed brandet har.

Hvorfor alle brands burde have en brand book

Hvis du er en lille virksomhed sidder du nok nu og tænker “hvorfor skal jeg have sådan en? Jeg er jo bare mig. Det kan jeg ikke se hvorfor det er vigtigt at smide ressourcer i”, men der tager du fejl. Alle brands, store som små, burde som minimum have en designmanual for at sikre, at alle visuelle elementer er konsistente.

Tænk hvis du har én designer ansat i virksomheden lige nu, eller bruger et eksternt. Det er den person der har designet alt visuelt til brandet: logo, hjemmeside, visitkort, brochure osv. Ja, han/hun kender måske det identiteten ind og ud, men hvad når han/hun stopper eller du vælger at gå hen til et eksternt bureau? Så skal du lære den person at arbejdet med brandet ud fra din hukommelse? Det er helt sikkert lettere hvis du bare giver personen brand booken eller designmanualen der har alt hvad personen skal bruge: farvekoder, logostørrelser, typografier osv.

En brand book gør det nemmere at arbejde med brandet og at være konsekvent i formidlingen.

Hvad skal en brand book indeholde

Hvis vi starter med at kigge på længden: det kan varierer meget. Nogen har en enkelt side, mens andre har mange sider. Det kommer an på kompleksiteten og antallet af visuelle elementer og markedsføringsmateriale som eksempelvis kataloger og visitkort.

Ligesom længden varierer gør indholdet også. Det er fra branche til branche og fra små til store organisationer. Men her er en liste over de elementer der bør være inkluderet i brand booken:

  • Overblik over brandet, inkl. historien, vision og personlighed
  • Logo specifikationer (f.eks respektafstand)
  • Skrifttyper og system
  • Farver og farvesystem
  • Taglines
  • Brugen af billeder, inkl. fotostil
  • Brochure guidelines
  • Brevpapirs- og visitkortdesign
  • Layouts og grids for både print- og webbaseret projekter.
  • Tekst stil og stemme
  • Sociale media guidelines
  • Visuelle eksempler på brandet i kontekst

Bliv inspireret af de bedste

Vi har samlet lidt inspiration til hvordan du kan udforme din brand book. Nogle af dem er stadig i live, nogle gamle (brands er jo dynamisk), men fælles er, at de er ret coole:

Når du laver din brand book så tænk på hvordan den vil blive brugt. Inkluder specifikke eksempler og gør guidelinesene klare og simple. Hav in mente, at guidelines der er for strikte kan begrænse kreativiteten og nye mulige designs, hvor imod guidelines der måske er for løse kan resultere i at identiteten går i øst og vest.

Konklusion

En brand book varierer fra virksomhed til virksomhed, men uanset størrelse eller branche på virksomheden bør man have en så både ansatte og evt. eksterne bureauer kender virksomhedens identitet.

Brug konkrete eksempler i din brand book på visuelle elementer i kontekst - så er det lettere at forstå hvordan den skal bruges på f.eks. nye platforme.

Mere som dette

En god brandidentitet har defineret brandets personlighed
Sådan finder du de rigtige farver der passer til dit brand
4 steps til at finde brandets typografi
Få styr på brandets touchpoints og skab den optimale kunderejse og -oplevelse