Forbrugeren møder i dag ofte et brand for første gang, online og der er næsten 2 milliarder hjemmesider i verdenen og der kommer flere til hver eneste dag. Det gør det ikke lettere for virksomheder at skille sig ud. Men i nutidens online verden, er det også så uhyre vigtigt at være præsenteret der og have en ordentlig hjemmeside der afspejler virksomhedens brandidentitet.

Vi skal ved første besøg fange vores målgruppens (og evt. andre interessenter) interesse, skabe en lyst til at tage kontakt til dig og evt. handle med dig. At få trafik til siden, er for mange svært nok og at få den besøgende til at foretage sig noget kan være endnu sværere.

Derfor bør en hjemmeside heller ikke være tilfældigt designet, men være en forlængelse af brandet og dens identitet. Den visuelle identitet er den del der først og fremmest bliver set, og opstillingen af elementerne er med til, at den besøgende har lyst til at kigge videre og fremadrettet lynhurtigt genkende dit brand.

Hvad gør en god hjemmeside til en god hjemmeside?

Der er helt sikkert rigtig mange meninger om dette. Nogle vil bare sige, at det skal være pænt og let at finde rundt i, andre vil som jeg sige, at det er en branding platform som i den grad ikke bør være fra et standard tema. Vi har 4 principper, som vi mener er det der gør en hjemmeside god og som man bør være bevidst om, når man starter processen med at designe eller re-designe sin hjemmeside:

  1. Formål. Design starter altid med et formål. Spørg dig selv ‘Hvad vil jeg opnå med denne side’ Hvis en side ikke har et formål, så overvej at skille dig af med den.
  2. Æstetisk tiltalende. Den skal kommunikere brandet og den visuelle identitet og have den røde tråd gennem hele oplevelsen.

    Jeg har hørt flere virksomheder der taler om kvalitet, men til tider, så er det ikke lige det deres hjemmeside afspejler. Hvis din hjemmeside er lavet for mere end 5 år siden er det helt sikkert tid til en opdatering - de online platforme går rigtig hurtigt på udviklingsfronten.
  3. Relevant og originalt content. Hjemmesiden bør have content der er relevant for dit marked og som er originalt og lavet efter brandets identitet. Dertil må du heller ikke bare tage andres billeder uden tilladelse — det gælder også dem der er på Google. Der findes til gengæld mange sider hvor man kan få stockbilleder helt gratis.
  4. Let og overskuelig navigation. Der er virksomheder der prøver noget andet, men guess what; vi bliver trætte af at skulle prøve at gætte os til hvor den er. Det er den der let skaber overblikket for os så vi intuitivt kan finde rundt. Dog skal det siges, at det igen kommer an på målgruppen og hvem brandet er, for der er undtagelser hvor det er den interaktive måder der skaber prikken over i'et for brandets oplevelse på deres hjemmeside.

5 tips til at få brandet online på hjemmesiden

En virksomheds hjemmeside er ofte det eneste kunderne ser fra et brand. Derfor skal den give et godt førstehåndsindtryk, så det kommer ordentligt fra start så den potentielle kunde enten køber, tager kontakt eller kommer tilbage. Vi har 6 tips til hvordan man kan få sin branding indkorporeret på hjemmesiden:

Tip 1: Farver

Dine brandfarver og dit farvesystem har en kæmpe indflydelse når man besøger hjemmesiden. Det er ofte det der er med til at fange blikket fra den besøgende. Lyse farver er spændende og energiske, mens de mere nedtonede farver er mere seriøse. Så husk dit farvesystem og dine farvekoder og få dem ind så de passer.

Tip 2: Typografi

Din typografi er ligesom farverne, også en del af brandingen på hjemmesiden. Især brødtekster har en kæmpe betydning, for en hjemmeside skal først og fremmest være brugervenlig. Det er et af de elementer der er med til at skabe et flow på siden og hvor vi kigger hen.

Valg af typografi siger rigtig meget om virksomheden på hjemmesiden. F.eks så indikerer Mailchimps skrifttype noget legende (også i sproget), hvorimod Gucci bruger en minimal og klassisk skrifttype der i den grad afspejler virksomheden.

Tip 3: Billeder

Et billede siger mere en 1000 ord. At have en billedestil til brandet er en god idé, for det kan ligesom logoet, farverne og typografien, også være med til at skal genkendelighed, men, for der er et kæmpe stort men, billeder kan skifte efter sæson og derfor skal man vurdere om man skal have den samme stil hver eneste sæson (hvis altså ens produkt eller service er sæsonbetonet). Dog, uanset sæson eller andet, bør billederne altid virksomhedens personlighed. Det går jo ikke at portrætfotos er hvor folk griner og får smidt vand i hovedet hvis det er en bank.

Billeder har til gengæld en stor betydning på virksomhedens hjemmeside. Om det så er visuelle, grafiske billeder eller rigtige. Billederne vil fortælle forbrugeren rigtig meget om din virksomhed, så tænk klogt.

Tip 4: Funktionalitet

Skal din hjemmeside være traditionel og helt let at bruge? Skal den have interaktive elementer som engagerer brugeren? De elementer du vælger at bruge til funktionaliteten på hjemmesiden kan sige en helt del om brandet.

Tænk altid på hvem det er du taler til. Hvis det er 70 årige Edith er det nok ikke de helt vilde effekter du skal smide i bunken, med det sagt så er det heller ikke sådan at du IKKE kan få nogle implementeret. Uanset hvad, skal man tænke på målgruppen og på hvordan man kan få den fysiske oplevelse ind på hjemmesiden, og vække den besøgendes sanser, for det er sanserne og følelserne vi køber med.

Tip 5: Content med karakter

Brandets identitet er kernen af brandet, og den skal selvfølgelig ind på hjemmesiden. Ikke bare i det visuelle, men også i det skrevet content. Har du fået skabt en karakter som eksempelvis MailsChimps lille abe? Den taler på deres hjemmeside i samme sprog 360 grader rundt, og hjælper brugeren med at identificerer hvem de er og hvad de står for. Måden den bliver kommunikeret skriftlige er med til at sætte en helhedsoplevelsen på brandoplevelsen.

Tip 6: Overordnet stil

Det er kombinationen af det alt ovenstående der skaber en brandoplevelse på hjemmesiden. Man skal konstant huske på, hvad det er man står for og hvem man er og holde fast i det. Det er brugernes opfattelse af hjemmesiden og hvordan den får dem til at føle, der er med til at afgøre hvordan de opfatter brandet. Lad ikke det være op til et tilfældigt design der kan være trukket i en automat. Du er ikke standard. Du er unik og det bør din hjemmeside også være.

Der er rigtig mange ting der spiller ind når det handler om, hvad der gør en hjemmeside god, men nu har du fået branding perspektivet.

Vil du selv i gang med at lave hjemmesiden? Så er vi så heldige at der er en hel del værktøjer til os. Her er blot nogle af de mest populære:

Og husk nu; at du har ét forsøg til at gøre et godt førstehåndsindtryk og efterlade den rigtige opfattelse og det sker mange gange via hjemmesiden, så lad vær med at være nærig med at investere i kanal!

Konklusion

Uanset hvilke mål dit brand har, uanset hvilken målgruppe dit brand har, spiller din hjemmeside en vigtig rolle i din branding. Det er den kanal de fleste vil møde dig på for første gang, og man har kun et splitsekund til at få den besøgende til at blive og udforske mere. Din brandidentitet skal implementeres på hjemmesiden, så brugeren hurtigt får et indblik i hvem du er og derfra vil gå mere i dybden og evt. tage kontakt eller handle med dig.

Mere som dette