Du er garanteret ligesom os på et rødt marked med en fandens masse konkurrenter. Oh yes... Det er dejligt 🙂 Men frygt ej...
Som serieiværksætteren Toke Kruse ville sige: "Et rødt marked betyder bare, at der er penge, og det er der, man skal positionere sig". Da vi hørte det første gang, tænkte vi: "Whaaaat!?" Men det er jo rigtigt.
Tænk over det: Du skal positionere dig og skille dig ud på et marked fyldt med konkurrenter, hvor du ved, at man kan tjene penge på services eller produkter, som mennesker rent faktisk bruger.
Hvor har du din unfair advantage?
Det handler om at finde din fordel. Og design kan være en kæmpe spiller her! Er du i tvivl? Se på Apple og sig os, at design ikke spiller en vigtig rolle. Sig til os, at design ikke har gjort en forskel for Garmin eller for B&O for den sags skyld. Og nej, det ikke kun produkterne, det er hele oplevelsen fra A til Z.
Hvorfor lader så mange virksomheder fordelene være op til skæbnen i stedet for at være proaktive?
Design er jo mere end bare det ydre. Det er også, hvordan man bruger en app, en hjemmeside, går rundt i butikken osv. Alt dette er noget, der ikke burde være op til tilfældigheder, men gennemtænkt, for på den måde kan du skabe merværdi for dine kunder, få en fordel og dermed se et boost på bundlinjen.
Godt design skaber større kundetilfredshed og øget omsætning og ikke mindst en konkurrencefordel, men det skal være gennemtænkt så det understøtter virksomhedens strategi – ellers kan du næsten ligeså godt kyle det ud af vinduet. Det skal hænge sammen.
Vi har alle sammen noget, der skiller os ud som personer. Og det samme gælder for virksomheder 🙂
Hos Third Dot oplever vi tit at blive spurgt om, hvad forskellen på en identitet og et logo er. Vi oplever endnu oftere, at mange har svært ved at forstå hvad branding er. Det kan være svært at skelne mellem brand, identitet og logo, men her vil vi gøre et forsøg på at gøre det forståeligt for alle.
Brand, identitet og logo er vidt forskellige ting. Vi blamer ikke nogen for at bytte rundt på dem, men lad os da lige prøve at se på, hvad forskellen er.
Logo er et symbol, der identificerer brandet
Betegnelsen “logo” stammer fra det græske ord “logotypo”. Logos betyder “ord,” og typos betyder “aftryk.”
Et logo er skabt for at fremme genkendelsen. Og hvem vil ikke gerne genkendes? Derfor er et logo også en meget vigtig del af identiteten. De fleste mennesker er visuelle og skal se tingene. Vi genkender farver og form, og disse skal forbindes til brandet. Et godt logo tager udgangspunkt i brandets kerne og er ikke tilfældigt designet.
Et logo består som regel af navn på virksomheden og et symbol som her:
Men et logo kan også være en logotype — et logo bestående af kun ord og intet symbol som her:
Der er nogle brands, der virkelig har formået at skabe opmærksomhed og som bare kan have et symbol som logo, uden ord eller navn. Tag bare Apple. Du er ikke i tvivl om, hvem afsenderen er, når du ser symbolet.
Ofte oplever vi, at der er stor forvirring mellem betegnelserne logo og brand. Et logo er ikke et brand, men blot et symbol, et mærke, der gør brandet genkendeligt.
Identitet er den måde, som brandet fremstår på over for målgruppen
Lad os igen pointere, at en identitet ikke bare er et logo. En identitet, visuel identitet, brand identitet, kært barn har mange navne. Identitet er en af de værktøjer, som en virksomhed bruger til at kommunikere brandet. Det gælder det visuelle billedsprog, som eksempelvis logo, farver, skrifttyper, ikoner og billedstil. Det kan være, afhængig af størrelse på det ønskede identitetssystem, at det indholder brevpapir, visitkort, brochure og lignende.
Men en identitet er ikke bare visuel. Det handler også om, hvilken approach man vil have til sine kunder. Det er den tone, som man ønsker at levere sit budskab i. Et eksempel:
Irma er ikke dus. Det ville være mærkeligt, hvis de pludselig smed en besked ud, der lød som klassens klovn, som joker og er lidt overgearet.
Et brands personlighed kan være afgørende for, hvordan målgruppen reelt set opfatter det.
Brand(ing) gør dit brand mere værd
Mange siger brand, når de egentlig mener branding.
Branding er det visuelle, verbale og det sensoriske, og er det god branding så skaber det et stærkt brand. Mark Johnson beskriver det således: “Branding is applied. The brand is everything — the essence. The total expirence.” Et brand er de oplevelser, minder, historier og forhold der sammen gør, at en kunde vælger et produkt eller en service over en anden.
Vores opfattelse er, at det netop er det emotionelle, der gør det svært at definere helt klart, hvad det er.
“A brand is not the same as a product. People buy products but they have relationships with brands. If you took away a person’s product, they would just buy the next one on the shelf. If you took away their brand, they would miss it.”
- Geri Mazur
Hvis jeg nu siger McDonald's, hvad er så det første, som du tænker på? Vi tænker “badabababaa I’m loving it” og bliver glade. Pointen er, at de har skabt følelser hos os, om man så kan lide det eller ej.
Et hus skal bygges på et stærkt fundament — det samme skal et brand. Det er budskaber og design, der skal kommunikeres tydeligt og forståeligt.
Vi håber, at indlægget her har hjulpet dig med at få en bedre forståelse af hvad de 3 termer egentlig går ud på, så du kan kende forskel.
Mor og far fortæller historier og synger sange for dig før, du er kommet til verden – men du kan stadig høre det. Høresansen er nemlig den sans, der bliver udviklet først hosmennesker. Læs videre her, hvor vi kigger på lydbranding!
Vi kender det alle sammen. Lyd kan udløse stærke følelser. Det kan være minder fra de sange, der udgør soundtracket til vores ungdom. Sangen, som vi dansede til første gang, vi mødte vores nuværende partner. Eller teksten som minder præcist om det break up, som vi engang gik igennem med en, som vi troede var vores (daværende) livs kærlighed.
Lydens effekt i vores hjerne
Lyd er med til at skabe stemninger. I gyserfilm finder du sjældent en munter tone, men mere en rytme, der vidner om en snigende optakt til, at der skal ske noget, så vi bliver spændte og venter i spænding. Der er ingen tvivl om, at vores ører og følelser har et ubrydeligt stærkt bånd, men hvordan?
Lydbølger trænger ind gennem det ydre øre og går derefter gennem vores ørekanal og ind til trommehinden. Den sender vibrationerne videre til vores midterste øreknogle og ind i det inderste del, som har små fine, fine hår. Dem har du sikkert hørt om før. Disse hår er dem, der konverterer vibrationerne til elektriske signaler, som bliver sendt til hjernen gennem hørenerven.
Neurologer har fundet en sammenkobling mellem et antal hjerneregioner og vores følelsesmæssige reaktioner til lyd. Det handler bl.a. om hippocampus, som er den ansvarlige del for at lagre vores tilegnede viden og sanseindtryk i en samlet erindring i langtidshukommelsen, som man senere kan huske tilbage på (altså som hjælper med at danne minder), men også en række andre dele af hjernen, der påvirker vores beslutninger.
Lyden betydning for vores beslutningsprocess
Undersøgelser viser, at strategisk brug af lyd påvirker os som forbrugere og kan øge virksomhedens omsætning. Som sagt, lyd kan sætte os i en helt bestemt stemning!
Lyd kan faktisk påvirke købsbeslutningen med 85%, så hvis den stimuleres rigtigt, kan den spinde guld for dig.
En undersøgelse viser, at målrettet og relevant lyddesign kan skabe op til 96% stigning i brand awareness og op til 130% stigning i omsætning. Derudover stiger opholdstiden foran en vare med lydpåvirkning med op til 700%.
Lyd er også i den grad med til at skabe en identitet! Eksempler på netop det er musikken fra Olsen Banden og Klovn, reklamer på TV som eksempelvis “Another one drives a Duster” (hver eneste fucking gang, at vi ser en Duster synger vi den), men også Coca-Colas lyd, når du åbner en af deres ikoniske flasker, BMW’s dør, når du smækker den, posen af sprøde Kims Chips, der bliver flået op... Ja, og vi opdager måske ikke en gang, at vi er blevet udsat for lydbranding.
Arla og Audiowise lavede eksempelvis et forsøg med yoghurt i 2 supermarkeder. Her tog de melodien fra deres TV-reklamer “Tættere på naturen” kampagne og tilføjede lyden fra fugle, bier og køer. Kunderne købte 60% mere af de 3 varianter, der var fokus på. 88% af kunderne havde ikke opdaget, at der var lyd på, da de efterfølgende blev spurgt. Her gik lyden simpelthen underbevidst ind og gav associationer om der, hvor råvarerne kommer fra.
Fordele ved lydbranding
Nogle af fordelene ved at benytte sig af lydbranding er bl.a.:
Skabe en mindeværdig brandidentitet
Booste brandloyalitet
Fremme bestemte følelser hos forbrugeren
Påvirke forbrugerens humør
Påvirke villigheden til at betale
For at opnå disse ting er der nogle best practise råd til at udvikle en sensationel og mindeværdig lydbranding til virksomheden:
Vær konsekvent. Det nytter ikke, at du benytter det bare én eller to gange. Det kræver repetition for at blive identificeret med netop din melodi.
Overvej, hvem din målgruppe er. Den type lydbranding, der passer til din forretning skal også passe på din målgruppe. Hvis du eksempelvis går efter de yngre, skal det måske være up-beat? Er det yogamennesker, så måske en mere afslappende og mediterende lyd.
Overvej hvilke følelser, du gerne vil fremkalde. Som nævnt i artiklen kan lyd påvirke vores følelser helt utrolig meget. Derfor er det også enormt vigtigt at du nøje overvejer, hvilke følelser din lydbranding skal fremkalde. Her spiller dine produkter og værdier en stor rolle.
Du kan læse meget mere om neuromarketing, og hvordan du kan skabe merværdi i vores artikel "Vi køber med vores sanser"
Stopper du også ved søde og sjove kattebilleder på Facebook? Det gør vi, og ingen af os er specielt begejstrede med katte. Men synssansen kan noget helt specielt! Den får os til at føle en hulens masse, og vi vil i dette indlæg komme mere ind på hvordan, hvad og hvorfor.
Vi husker det, som vi ser, 80% bedre. Hvis vi er blevet præsenteret for noget visuelt til et møde, så husker vi det 6 gange bedre og 3 dage efter, at vi gik derfra. Ja, der er ingen tvivl om, at synssansen er den mest dominerende af sanserne, og det er nok også den, som vi bedst forbinder med traditionel markedsføring.
Når vi skal træffe beslutninger, så er vi især påvirket af det visuelle. Det er nemlig med til at påvirke vores beslutningsprocess, og i den grad vores allerede etablerede præferencer. Denne effekt forværres, når vi skal gøre en større indsats for at afkode og/eller ikke har fortrukne præferencer blandt mulighederne.
Brug det visuelle i din kommunikation
Visuel kommunikation og design kan derfor i den grad skabe en betydelig fordel for et produkt eller service. Den er med til at skille et produkt eller en service fra en anden, ligesom vi som mennesker skiller os ud fra hinanden. Synssansen er i spil første gang, vi ser et givet produkt. Og dermed også spørgsmålet; kan vi li' den, kan vi ikke li' den? Det er lidt ligesom Tinder. Vi vælger primært ud fra udseendet.
Der er ingen tvivl om, at virksomheder har mest fokus på netop denne sans. Og med god grund. Det er netop med denne sans, at vi opfanger forandringer og vælger til og fra ved første øjekast.
I denne undersøgelse ser vi, at forbrugerens holdninger til emballage er prædisponerede. De er blevet spurgt til indtrykket af farver, tekst og billeder og bedt om at svare med valgmulighederne 'positiv', 'negativ' eller 'neutral.' Det viste sig, at flest forbrugere havde en negativ holdning til en skinnende emballage, hvorimod mat vakte en positiv.
Det er ikke altid, som vi tror
Det første, som vi generelt oplever af en virksomhed, er dens brand identitet – altså logo, tagline, farver, typografi, ikoner m.v. Synssansen er ÜBER vigtig, når det kommer til design og virksomhedens visuelle profil. I dag er der forskellige værktøjer, der kan hjælpe os med at måle på den slags. Det er bl.a. via eye tracking, der kan give data om, hvor vi kigger hen på en given hjemmeside – og hvordan man reagerer emotionelt på de forskellige elementer.
Farver er noget af det, der påvirker os mest følelsesmæssigt. Flere studier viser konsekvent et link mellem bestemte farver og følelser. Det er et fantastisk og kraftigt værktøj i markedsføringen hvis det er brugt korrekt. Bare se på Cola-Cola og deres røde og ikoniske farve.
(Psssst... hvis du er interesseret i at se flere virksomheder der nailer det med farver, så se HER)
Ja, vores øjne er indgangen til vores sjæl, og vi kan se følelserne igennem dem: "Se hvor glade de er!" Vi imiterer, hvad vi ser – det er vores såkaldte spejlneuroner. Hvis vi ser en smile, så smiler vi igen. Vi kan med øjnene skabe tillid og tryghed, men det kan vi også gennem visuel kommunikation. Farver, typografi og billeder er nemlig med til at give et indtryk til vores spejlneuroner og påvirke vores følelser.
Summa summarum
Hvordan vil du opfattes, når dine potentielle kunder møder dig første gang? Hvilken identitet har dit brand? Er det den frække? Er det helten? Er det den romantiske? Og hvordan udtrykker du det visuelt på touchpoints henover brugerrejsen? Dette er nogle af de spørgsmål man skal stille sig selv, før man begynder at designe. At have grundelementerne på plads så som kernefortællingen, markedsanalyserne og ikke mindst indsigter i brugerens verden.
Vi håber, I er blevet lidt klogere på, hvad vores synssans kan gøre for at fremme brandet og skabe en tættere relation med kunden.
Vi mennesker har som bekendt 5 sanser: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesansen. Alle er rettet mod vores omgivelser. De er afgørende for vores evne til opfatte, hvad der sker omkring os og ikke mindst; at hjælpe os med at træffe beslutninger.
Sanserne er som små antenner, der opfanger information fra verden omkring os, eller signaler fra vores egen krop. De påvirker områder i hjernen, både de bevidste og ubevidste, og begge kan man som brand påvirke.
Undersøgelser viser, at 80% af al hjerneaktivitet er ubevidst, hvilket giver brands en unik indgang til forbrugeren, da kun går 20% af hjerneaktiviteten anvendes på rationelle beslutninger.
Et eksempel, som vi alle kender til er Coca-Cola. Flasken i sig selv er ikonisk. Når vi ser formen, er vi ikke i tvivl. Og lyden, når man åbner den, skaber en følelse i os. Ligesom duften. Og smagen. Det betyder også at Coca-Cola kan tillade sig at koste mere end andre colamærker. (Du kan læse vores blogindlæg om, hvorfor nogle brands kan tage så meget mere for deres produkter, end deres konkurrenter HER).
HJERNEFORSKNING + MARKETING = NEUROMARKETING
I neuromarketing forsøger man at forstå, hvilke reaktioner hjernen og kroppen giver, og hvad konsekvensen for vores adfærd er deraf. Denne indsigt og viden gør, at vi som afsender kan optimere udviklingen og markedsføringen af et produkt og skabe en endnu tættere relation til vores kunder.
Du kan sætte neuromarketing op som et regnestykke:
Viden om hjernen og kroppen + viden om marketing = bedre produkter og bedre markedsføring = flere penge i kassen.
Gennem neuromarketing kan en virksomhed involvere forbrugeren og påvirke adfærden og købsprocessen ubevidst. Det er med til at styrke brandet og som sagt; at skabe endnu tættere relationer til kunderne.
Som forbrugere er vi hurtige til at træffe beslutninger på såkaldte lavindvolveringsproduktersom tandpasta. Beslutningen sker på få millisekunder, når vi handler med almindelige dagligvarer. Forestil dig, at vi skulle bruge 10 min. på hver vare, fordi vi skulle tænke over, hvor meget vi får for pengene, og hvad der reelt set er det bedste valg for os. Vores hjerner ville bruge SYGT meget energi på det, og de vil ellers gerne spare, hvor de kan. Rationelle beslutninger, altså der hvor der skal vejes, måles, tænkes etc., kræver en masse energi, så på dagligvarer køber vi som regel, hvad vi er vant til. Her kan neuromarketing gøre en forskel!
Hjernen bruger nemlig det, som vi allerede har på lager i hukommelsen, når det er muligt. Den tager fra de indtryk, som vi allerede har fået. Det kunne eksempelvis. være der, hvor tandlægen anbefaler Zendium, og du samtidig ser de hvide tænder. Hjernen danner sig derefter lynhurtigt en mening om Zendium. Dem bliver lagret i underbevidstheden uden, at du er klar over det. De rationelle for- og modargumenter har ikke en chance her, og det siges, at hvad du ender med at komme i indkøbskurven er mere afhængig af følelser, minder og instinkter end logik. Ifølge ny hjerneforskning, så er spørgsmålet ikke, om vi bliver styret af følelser, men nærmere, hvor meget er vi styret af følelser.
Konklusion
I bund og grund handler det om at give brugeren en god mavefornemmelse — også på højindvolveringsprodukter/-services. Vha. sanser kan vi skabe følelser og minder, der er med til at gøre forbrugeren købsmoden og påvirke hans/hendes. Stimulation af sanserne giver et stærkere indtryk, når man aktiverer mere end ét område i hjernen. Du skal derfor overveje, hvordan du strategisk kan gøre brug af sanserne og fremme købsbeslutningen hos dine potentielle kunder.
Du har en forretning, og du er SÅ klar til at skyde gang i brandingen online. Hos Third Dot oplever vi tit, at folk spørger, hvordan man skal starte med branding. Og hvad der skal til.
Mange tror, at branding omhandler følgende:
Logoer, taglines, hjemmesider etc. (Hvordan skal mit logo se ud? Hvilke farver skal det have? Hvordan skal min hjemmeside se ud?).
Likes og delinger på de sociale medier (Hvordan bliver min virksomhed mere synlig online?).
SEO, Google Ads (der tidligere hed Google Adwords), kampagner (Hvem kommer først i søgeresultaterne på Google?).
Hvis du tror, det er branding, så ser du branding på den forkerte måde. Disse ting er markedsføringsværktøjer og -strategier, og er kun en lille del af, hvad branding er.
Så hvad er forskellen på markedsføring og branding?
Markedsføring er der, hvor man aktivt promoverer virksomhedens produkter og ydelser. Det er der hvor du ‘pusher’ et budskab ud på eksempelvis sociale medier, som skal være med til at generere salg: “Køb vores produkt. Det gør de kendte nemlig!” (Jaja, det er bare et eksempel :)).
Det er ikke branding!
Hvad er branding så?
Branding er til gengæld det, der bør ligge til grund for enhver markedsføringsindsats. Branding er, modsat markedsføring, noget der tiltrækker. Branding er udtrykket for de kerneværdier, som en virksomhed, et produkt eller en service har. Det er en kommunikation af et sæt værdier, som netop dette brand har, hvad der er særligt ved dette – og hvad der ikke er. Et brand hjælper med at overbevise nogen til at købe et produkt, og det støtter de markedsføring- og salgsaktiviteter der bliver brugt. Et brand siger ikke “køb mig”. Et brand siger “det her er, hvad jeg er. Det er derfor jeg eksisterer. Hvis du er enig, kan du købe mig, støtte mig og anbefale mig til dine venner, hvis du kan lide mig.”
Markedsføring vs. branding
Summa summarum: Markedsføring er dit budskab, branding er hvem du er.
At mikse markedsføring og branding er bare én af de misforståelser, der eksisterer. Faktisk har Third Dot identificeret udbredte 3 misforståelser om, hvad branding er:
Misforståelse #1 Branding er markedsføring og andet der promoverer virksomheden
Som tidligere præsenteret er dette en misforståelse, da branding er dybere end markedsføring. Markedsføring og andre promoverende aktiviteter kommunikerer kun brandets personlighed og budskab. Et brand består i grove træk af en personlighed, en stemme og et budskab; branding er processen, der er med til at etablere disse træk.
Misforståelse #2 Man skal bare gøre sådan og sådan for at få success med branding
Hos Third Dot hører vi så tit andre sammenligne deres brand med andre brands – til tider store brands som Apple eller Nike. STOP! Mennesker er ikke ens. Og det er brands heller ikke. Der er ingen formel, der passer til alle virksomheder, og sandheden er faktisk, at der ikke er en formel. Branding er altid tilpasset den enkelte virksomhed. Det er det, der er med til at gøre brandet unikt.
Misforståelse #3 Branding er et logo, visitkort og en hjemmeside
Et logo er et led i opbyggelsen af et brand. Branding er med til at skille dig ud fra konkurrenterne og sikre en umiddelbar genkendelighed. Denne identitet (logoet) kan så udbredes så til eksempelvis visitkort, som deles ud i forbindelse med netværksmøder, og din hjemmeside, som er en af de platforme, hvor kunderne kan lære dig lidt at kende, før de ringer til dig.
Bare rolig, der er mange, som blander markedsføring og branding sammen.
