14. marts 2023

7 essentielle komponenter til en stærk branding på hjemmesiden + eksempler

På stående fod, kan du så nævne min. Ét brand eller en virksomhed med en stærk branding på deres hjemmeside?

Hvad gjorde at netop den hjemmeside skilte sig ud for dig?

Fandt du hvad du ledte efter let?

Matchede de information på hjemmesiden det du reelt set søgte efter?

Først og fremmest; forskellige hjemmesider har forskellige mål. Fra at få mere kvalificerede leads til at besvare nuværende kunders mest adspurgte spørgsmål. Ja, det kan faktisk være ret forskelligt fra side til side, fra virksomhed til virksomhed. Vigtigst er, at hjemmesiden har et mål.

At vise verden hvad dit produkt eller din service handler om, er nok det mest almindelige formål en hjemmeside har. Den er (surprise) endda meget vigtigere end dit visitkort som du deler ud på diverse netværksmøder. 

Men at have en hjemmeside er ikke nok i sig selv. Du skal også tænke på brandingen på den.

Det kan være lokkende at få en hjemmeside der ”bare” ser superflot ud, men hjemmesider der har tænkt over branding og det image de gerne vil sende er et resultat af:

  • Gennemtænkt planlægning
  • Kreativitet
  • Respekt for dine potentielle kunder

Uanset om du er, eller skal i gang med at bygge en ny hjemmeside til dit startup, eller redesigne en større hjemmeside, så har vi her samlet en guide til brandingen på hjemmesiden, og de essentielle komponenter til dig.

Hvorfor du har brug for en stærk branding på din hjemmeside

Før du smører ærmerne op og går til stålet, så tag lige et skridt tilbage og forstå helt klart hvorfor du skal have en stærk branding på hjemmesiden for at vækste dit brand eller din forretning.

Lad os starte med at kigge på lidt data: Et studie, udført at McKinsey i 2020 om global forbrugeradfærd der spænder over 45 lande, afslørede 2 nøglefund der gør at du vil retænke din branding indsats på din hjemmeside:

  • En stigning i e-handle og online shopping: I 2020 var der 15-30% vækst på tværs af brancher
  • Forbrugerne skifter mærker ud i en hidtil uset hastighed og har præferencer for såkaldte ”trusted” brands.

Med disse fund vil du se at din hjemmeside og hvordan du formidler din brand identitet på hver enkelt side af din hjemmeside, kan hjælpe dig med følgende:

  1. Differentiering. En unik brand personlighed skiller dig ud fra konkurrenterne. Ikke bare lokalt, men også globalt. Det besvare spørgsmålet: ”Hvad gør dit brand anderledes?”
  2. Fremmer brandgenkendelse og en brand identitet der går udover de produkter eller services du tilbyder.
  3. Støtter interne markedsføringsindsatser, giver ansatte mere stolthed af arbejdet de laver og den virksomhed de arbejder for.
  4. Hjælper med at fastholde og skabe loyale kunder. En unik hjemmesideoplevelse fremmer loyalitet og tillid.
  5. Skaber konsistent hvilket igen fremmer fortrolighed og tillid blandt målgruppen

En anden god grund til at tage brandingen på hjemmesiden seriøst, er hvordan de digitale forbrugere så hurtigt kan blive vant til dit brand (som fx din visuelle stil, sprog og tone) på digitale platforme. Det viser sig, at det kun tager 5-7 indtryk for mennesker til at begynde at huske dit brand.

7 essentielle komponenter for en stærk branding på hjemmesiden og eksempler

I essensen påvirker en stærk hjemmesidebranding alle aspekter i din forretning, inklusiv brand kendskab, salg, markedsføring og kundetilfredshed.

Når du planlægger at udvikle og designe en stærk brand identitet for din virksomheds hjemmeside, så lad følgende essentielle komponenter og eksempler inspirere dig:

01 Et klart mål

Ideelt bør din hjemmesides mål og formål være klart fra start af. Stil dig selv følgende spørgsmål før du begynder at arbejde med din hjemmesidebranding:

  • Hvorfor laver vi hjemmesiden?
  • Hvad vil gøre vores hjemmeside anderledes end konkurrenternes?
  • Hvad vil vi gerne have besøgende til at gøre når de besøger hjemmesiden?
  • Hvem er vores målgruppe og hvordan er deres online adfærd?

Her er nogle eksempler på mål for hjemmesiden:

  • Besvare de mest spurgte spørgsmål fra potentielle kunder og positionere vores produkt eller service som værende løsningen på spørgsmålene
  • Indfange leads til vores salgsteam
  • Indsamle emails vi kan bruge til at skabe vores online community
  • Vise kundeudtalelser og anmeldelser
  • Dele produktopdateringer og virksomhedsmeddelelser

Man kan sagtens have flere mål for sin hjemmeside, men det er vigtigt at du har specifikke strategier der hjælper dig med at nå hvert mål.

Aiu Aio’s hjemmeside er et godt eksempel.

Deres mål med hjemmesiden er klart og ligetil allerede fra du lander på forsiden. Du ved med det samme hvad de laver og de vil gerne have at du skal se deres udvalg af smykker.

02 Et veldefineret hjemmesidelayout og struktur

Nu hvor du overordnet har fået defineret din hjemmesides mål så skal du tænke på dens struktur og layout.

Her er de standard sider som du skal inkludere når du planlægger hjemmesidens layout:

  • Forsiden — Tænk på denne side som din hjemmesides hoveddør. Hele siden bør kommunikere hvad du laver, hvem du er og hvordan dit produkt eller din service kan hjælpe.
  • Om os — Denne side fortæller dit brands historie, hvem du er og hvem der er bag ved (medarbejdere).
  • Produkt eller service siden — Hvis du har mere end et produkt eller service så lav gerne flere sider til hver enkelt af disse.
  • Lokation – (hvis du har en fysisk butik) — Hjemmesidebesøgende bør ikke have problemer med at finde din fysiske butik. F.eks. kan du tilføje et kort til den side som viser hvor butikken ligger.
  • FAQ side — En FAQ side er en time-saver. Den besvarer, helt simpelt, de hyppigst stillede spørgsmål din potentielle og eksisterende kunder har.
  • Privatlivspolitik — Uanset om du er en lille virksomhed eller et stort brand i mere end 10 lande, så er der visse politikker du bør være klar over. Denne side indeholde disse typiske informationer
  • Kontakt side — Udover dine kontaktoplysninger, telefontider mv., så kan du også tilføje links til dine sociale medier her.

Når du skal lave content til disse sider så glem ikke et ”human touch”. Hjemmesidebesøgende vil gerne vide at der er rigtige mennesker bag hjemmesiden.

Du bør også planlægger følgende hjemmesidekomponenter:

  • Header
  • Footer
  • Menu
  • Knapper
  • Fonte og typografier
  • Visuals (billeder og grafik)

Se Wealthsimples hjemmeside struktur og komponenter herunder. Det er et online investeringsforvaltnings service, hvis branche er kendt for at være rimelig kompleks, men de har designet en helt simpel side.

03 Visuelle elementer

Som sagt tidligere, en stærk hjemmesidebranding hjælper med at fremkalde brandgenkendelse. Du ved at det er Nike, Coca-Cola eller Netflix bare når du ser deres logo, ikke sandt?

Du bør sigte efter den samme top-of-mind fordel der er når det kommer til din hjemmesides grafiske elementer og markedsføringsmateriale. Disse inkluderer din sides visuelle elementer så som logo, infografiker, videoer og billeder. 

Dine visuelle elementer repræsenterer dit brand. De bør være i stand til at formidle dit brand budskab uden at side et ord.

General Electrics forside på hjemmesiden viser et billede til den besøgende om hvad brandet er om før man læser hvad det er. Med deres tagline ’Build a world that works’ repræsenterer de visuelle elementer brandet I sig selv.

04 Strategisk content

Strategisk content er content der er i tråd med dine forretningsmål. Dette inkluderer videoer, PR, Blog posts og meget mere.

Den primære måde at skabe strategisk content på til din hjemmeside, er ved at forstå dine besøgendes behov og præferencer. Derudover skal du ikke bare skabe indhold uden at overveje hvordan det passer i dine overordnet forretningsmål. For eksempel, hvis du gerne vil have opmærksomhed fra direktøren eller andre beslutningstagere i en organisation, så kan du skabe indhold der giver dem et framework til at blive bedre til at hjælpe dem med at træffe bedre beslutninger. Det mest af tiden så er denne målgruppe ikke interesseret i taktikker eller handlingsrettede steps da denne type content falder mere ind under mellemlederne.

Bortset fra contenttyper og formater, så overvej også stil, tone og stemme for din hjemmesides content. Der er også det der hedder SEO du bør overveje.

Fordelen ved at gennemtænke content har 2 fordele: 1. Det hjælper med at styrke og differentiere dit brand samtidig med at det sikrer at du skaber content der virkelig resonerer med dit publikum.

Toggl har gjort det virkelig godt når det kommer til strategisk content. Ikke nok med at de jævntlig deler hjælpsomme blogs og artikler til deres kernemålgruppe(r) så har de også organiseret deres content til alle segmenter de henvender sig til.

05 Nøje udvalgt farvepalette

Det er menneskeligt at associatiere en bestemt farve med et humør, en følelse eller en stemning.

Alle farver som en besøgende på din hjemmeside ser, vil fremkalde en vis følelsesmæssig reaktion.

Af denne grund så er det uhyrer vigtigt at vælge de helt rigtige farver som giver et blik i hvem dit brand er og dit brand budskab. For eksempel, hvis du gerne vil give en edgy og innovativ vibe så kan du vælge en lidt vovede farve som rød, men hvis du måske har mere fokus på bæredygtighed så er grøn måske din primære farve. Vi har lavet en artikle lige her, om hvordan du kan finde de farver der passer til dit brand.

Tag et kig på Mikkellers hovedside og deres farverige univers af nuancer af blå og grøn. Hvis du kender Mikkeller så ved du også at de har mere legende tilgang til det at lave øl. De eksperimenterer og deres farver viser at de tør at eksperimentere og udforske nye veje.

Når du har besluttet dig for din hjemmesides farve pallette så skal du planlægge hvordan du får dem inkorporeret dem i dine hjemmesides komponenter og andre visuelle aktiver som på din blog, landing page, overskrifter, infografikker, baggrundsbilleder mv. Her kan det klart være en fordel at have defineret og udarbejdet en visuel identitet inden du går i gang med hjemmesiden.

06 En fantastisk brugeroplevelse

En fantastisk brugeroplevelse lyder lidt cliché, men der er ingenting der beskriver den friktionsfrie interaktion som en besøgende oplever når de lander på din hjemmeside.

Over hos Hubspot har de skrevet det helt klar: The user experience journey includes the customer’s perceptions, emotions and responses to your product, service or system, just like your website.

For at give en værdifuld og meningsfuld brugeroplevelse på din hjemmeside bør du holde nøje øje med følgende områder:

  • Nyttig: Gå efter originalt content til din hjemmesiden der opfylder brugerens behov
  • Brugbar: Hjemmesiden bør være let at bruge
  • Følelser: Fremkald følelser i dit designs elementer
  • Findbart: Det skal være let for brugeren at finde det de leder efter
  • Tilgængelig: Mennesker med begrænsning og handicaps bør kunne bruge din hjemmeside ligesom alle andre.
  • Troværdig: Din hjemmesides content bør være i stand til at skabe tillid og troværdighed fra brugere og besøgende.

Personaliseret hjemmesider er et eksempel på en rigtig god UX praktik som brands i forskellige brancher kan bruge. For eksempel, når en besøgende lander på din hjemmeside så vil intuitive produktanbefalinger få dem til at føle at din hjemmeside er specifikt lavet til deres behov og præferencer.

07 Konsistens

Det ene ord lige her fylder rigtig meget og er rigtig vigtig!

Hvis der ikke er konsistens i dit hjemmesidedesign, dens fangende visuals og kickass content, så er en god brugeroplevelse mere eller mindre værdiløs.

For eksempel, din forside har en footer, men resten af din hjemmeside har ikke en. Eller din kontaktsides tekst lyder som en gammel, konservativ morfar som er stik modsat og stor kontrast til din ellers quirky og livlige tone på resterende sider på hjemmesiden.

Inkonsistens i din branding, og ikke bare på hjemmesiden, kan negativt påvirke troværdigheden af dit brand og dets evne til at konvertere engangskunder til loyale brand ambassadører.

Potentielle branding fejl kan forebygges ved at have en style guide til dit brand. På den måde kan du sikrer ensartethed og konsistens i din branding på tværs af medier – inklusiv din hjemmeside.

En sidste vigtigt tip: Dit brands style guide behøves ikke at være skrevet i sten.

“Think of your brand style guide as a living document,” recommends Mailchimp Art Director Jane Song. “You want to give your brand expression room to keep expanding over time, and there are definitely going to be use cases you haven’t thought of until you run into them! Be flexible—you can always revisit the guide and make adjustments.”

Kickstart din hjemmesides branding eventyr med Third Dot

Nu hvor du har styr på de essentielle komponenter til succesfuldt branding til hjemmesidedesign, også selvom du måske gik fra ikke at vide meget om det, til nu, at være mere selvsikker i branding initiativer til hjemmesiden.

For at opsummere: start med et klart mål. Derfra skal du rulle et gennemtænkt hjemmesidelayout ud, skabe en meningsfuld brugeroplevelse, skabe strategisk content, vælge en farve pallette der resonerer med dit publikum og til sidst sikre at der er konsistens i branding.

Hvis du ønsker at steppe op på din branding på hjemmesiden og give det allerbedste førstehåndsindtryk, så book et uforpligtende møde med os.

9. april 2020

8 tips til brandingen på din hjemmesiden

Branding på hjemmesiden er ufattelig vigtigt! Den går hånd i hånd med markedsføringen - online og offline. Vi ved, at nutidens forbrugeradfærd er at søge på Google, lave sin research og besøge hjemmesiden.

Mange gør ikke meget ved hjemmesiden, og jeg høre dem ofte sige “vi får jo kunder alligevel”. Ja, i de gode tider er der mange der negligerer hjemmesiden, men hvad hvis man kunne få flere kunder i de gode tider? Flere LOYALE kunder? Ville det ikke bare være fantastisk? Og det er netop det branding på hjemmesiden kan hjælpe med.

Du har en hjemmeside, måske en smule uddateret. Den ser måske egentlig ok ud, men måske er den bare ordinær og fortæller ikke rigtig noget om dig. Der ikke noget der gør den unik eller skiller sig ud fra alle de andre, og dine konkurrenters hjemmesider ser ligesådan ud.

Tænker du på branding af din virksomhed, dit produkt eller din service, så er det tid til at gøre noget for at dit brand og deri, din hjemmeside, så det skiller sig ud og bliver husket.

Men hvor skal du starte?

Du skal starte lige her på Third Dot fordi, jeg i denne post deler 7 tips om branding på din hjemmeside, design og marketing som vil hjælpe dig mod et stærkere brand.

Design på din hjemmeside skaber genkendelighed og indtryk

Når det kommer til at designe et killer brand der skiller sig ud og står for noget, så er der et par ting man skal være opmærksom på. Det sidste du ønsker er, at ende op med med hjemmesidedesign der ser ud som det her:

Og lad vær med at panikke. Hvis du har styr på din visuelle identitet så er det også meget lettere at få implementeret det på din hjemmeside og det bringer mig videre til første tips:

Tip #1: Beslut dig for hvilket indtryk det er du vil give på din hjemmeside

Jeg hørte engang en sige, at han leverede kvalitet, og det er jeg da også sikker på at han gjorde, men hans visitkort og hjemmeside sagde det stik modsatte. Pixeleret billeder, dårlig UX og et design der bare så ikke-kvalitets-agtig ud. 

Forleden dag, da vi i privaten skulle ud og kigge på fliser og armatur til badeværelset, kiggede vi også på flere hjemmesider fra forhandlere vi havde hørt om. En af dem gik vi væk fra igen, da deres hjemmeside var så dårlig og linksne ikke viste det, de sagde det ville. 

En hjemmeside udseende og brugeroplevelse betyder meget for, om en potentiel kunde vælger dig eller ej, så tænk en ekstra gang over hvilket indtryk det er, du gerne vil give. Vil du gerne være den eksklusive, den friske, den nede på jorden, den sjove, den konservative? Uanset hvad du vælger, så skal det afspejle dig indefra og ud, så det går ikke at du kommer i jogginbukser til møder og positionerer dig selv som ‘den eksklusive’.

Tip #2: Vælg stilen som din hjemmeside skal udtrykke

Når vi designer visuelle identiteter laver vi først en liste over, hvad det er, det visuelle skal udtrykke. Er det teknologi og innovation, er det trendy og moderne eller måske eksklusivt og klassisk? Man kan sagtens blande flere sammen, men se på det forrige tip og research dig frem derfra.

Identiteten vi lavede til Bremer Advokater skulle udtrykke kvalitet, tillid og ekspertise. Derfor valgte vi også en mere mørk tone i det visuelle indtryk for at skabe tryghed fra start af brugerrejsen.

Bremer advokater hjemmeside

Pssst… Du kan se hele casen her.

En vigtig ingrediens der skal til for at skabe et genkendeligt brand, igen online og offline, for din virksomhed, er ikke bare at lave noget der er pænt. For at det har maximum effekt skal det være noget der afspejler virksomhedens kerne som ofte er det der gør den unik. 

Jeg tør vædde med, at du har en masse konkurrenter som sælger præcis det samme som dig, korrekt? Derfor er det også det rundt om brandet der gør, at kunderne køber. Alle råber i kor om at deres produkter er så fantastiske, men ingen kan slå den gode mavefornemmelse og man har gensidige værdier og en god mavefornemmelse og relation. 

Uanset hvilken stil du vælger, så skal det du udtrykker vil give sige en masse om hvem du er og hvad du står for. 

Tip #3: Vælg dine brandfarver

At vælge farver til hjemmesiden, der passer til det indtryk du gerne vil sende ud til omverdenen, har en KÆMPE betydning. Hvis du er klassisk så er gul måske ikke den helt rigtig farve. Er du derimod den friske og sjove af slagsen så kan gul måske være spot on til din hjemmeside?

Generelt så passer 3 farver eller mindre til de fleste moderne virksomheder, men igen så er det helt individuelt. Vi lavede f.eks. Erbs Studio’s brand identitet og hjemmeside og i den, brugte vi intet mindre end 10 farver. Til gengæld brugte vi kun 3 farver til Motosumo, hvis man tæller sort og hvid med. De 3 farver gik igen hele vejen igennem hjemmesiden og på andre platforme, og har den dag i dag, opnået en genkendelighed på tværs af landegrænser.

Brug tid på at finde de helt rigtige farver dig passer til dit brand. Brug farvepsykologi i din beslutning om, hvilke farver der vil give en positiv betydning for dit brand og din målgruppe.

Farvepalette

Tip #4: Vælg dit brands typografi

Vi lægger måske ikke mærke til det, men typografien vi ser på et brands hjemmeside går lige ind i vores underbevidsthed og planter sig godt og solidt, så vi kan danne et indtryk af, hvilken slags brand det er vi sidder og kigger på. 

Typografien er ligesom farver, også med til at fortælle mere om hvem dit brand er på hjemmesiden. Hvis du tænker over det, uanset hvilken stil et brand har, når man så skifter typografien ud, så forvandler det overordnet design, look and feel så fuldstændig på hjemmesiden.

Glostrup ungdomsskole typografi

Når man skaber en unik typografi, er det vigtigt ikke kun at tænke på det designmæssige og hvad der ser godt ud, men også på brugerens oplevelse. Prøv så vidt muligt at bruge “web sikre fonte” så det er lettere for brugeren at læse, men som samtidig komplimentere designet og stilen af dit brand. De fleste fonte fås både til web og det såkaldte “desktop”, men undersøg det, før du evt. køber en.

En god kilde til gratis fonte er Google fonts, men vil du gerne have en lidt mere ‘unik’ så køb en font. fonts.com har et bredt udvalg og man kan finde noget til enhver smag, hvis man ikke har 50 og 200.000kr. til at købe ens helt egen font.

Tip #5: Hvad skal din hjemmeside kunne

Inden du begynder at designe layoutet på hjemmesiden, så spørg dig selv hvad den skal kunne og hvad den skal have på sig. Har du f.eks. meget presseomtale eller forhandlere du sælger til, så kan det være en idé at have en presseside hvor man kan downloade billeder, logoer, brochure m.v.

Vil du gerne være markedsleder indenfor dit felt, så er en blog god at have og måske endda også en nyhedsside. 

Tip #6: Sørg for at din hjemmeside har et formål

En ting er, at din hjemmeside ser rigtig fed ud og 100% afspejler dit brand ud ad til, men den skal også have et formål. 

Er din virksomhed f.eks. en e-commerce så er det, at få folk hen på shoppen og få dem til at købe. Hvis det er en servicevirksomhed så er det måske i højere grad, at fortælle brandets historie, vise tidligere cases og kunder, og måske endda også skabe noget leadgenerering med content.

Uanset hvad, så spørg dig selv: Hvad vil jeg gerne have min kunder til? Det kan være alt fra inspiration, til at se den kompetencer som et online, uddybende visitkort til rent faktisk at generere salg.

Tip #7: Start med at wireframe dit layout

De forrige tips er vigtige for at nå hertil. Du har nu taget en beslutning om, hvad du skal afspejle visuelt og hvordan. Det er tid til at layoute din nye hjemmeside.

Og bare rolig… der er flere beslutninger der skal træffes. Du skal nu vælge hvilken slags side du vil have. Er det en one page hvor det kun er en side hvor man scroller og klikker på samme side? Eller er det en mere traditionel side hvor der er flere sider man loader hen til? 

Skal du have en tætpakket side med en masse information som f.eks. nyhedsmedier, eller skal du have en clean, simple og moderne side hvor der er plads til whitespace?

Wireframe

Som tidligere vist, talt om fra personlige oplevelser og det at have designet rigtig mange hjemmesider for meget forskellige kunder og mange forskellige udfordringer, så kan det hurtigt blive rodet hvis der sker alt for meget, og så går budskabet og formålet med siden tabt. Det at skabe et lanceret layout er vigtigt både for brandets skyld, men også for brugeren.

Når du har fået styr på din wireframe kan du begynde at sætte farver på, implementere typografien og skrive din tekst og indsætte dine billeder og/eller videoer. 

Tip #8: Producer noget originalt og relevant content

Du har fået en über fed og brugervenlig hjemmeside der virkelig fortæller hvem dit brand er, og hvad det står for. Nu er det tid til at skabe noget killer content.

Godt content skaber værdi for dine kunder. Og det der giver en værdi og skaber bedre relationer og branding handler om relationer og den gode mavefornemmelse. Content er særdeles vigtig ingrediens i dit brands succes og er kernen i din markedsføringstiltag der hjælper dig med at blive set online. 

Og content er ikke bare et par blogposts i ny og næ. Brug også whitepapers, billeder og videoer, podcast osv. Tænk på alle medier og formater der er tilgængelig og se så hvilke nogle der passer dit brand og de ressourcer du har tilgængelig.

Konklusion

At lave en hjemmeside, der passer til brandet, tager tid og ofte er det en god idé at have en smule erfaring med design og dets teorier. Med det sagt, så er det ikke rocket sciens og det vigtigste er, at ikke er subjektiv, men objektiv og ser det ud fra hvad brandet er, og skal udtrykke. Det betyder dog ikke, at du ikke selv skal kunne lide det, men det betyder at hvad du personligt synes er pænt og gerne vil have af farver hjemme på væggen, ikke nødvendigvis er det dit brand skal signalerer.

Så sæt den tid af det tager og sørg for at vide hvorfor du gør det ene, frem for det andet.

20. december 2018

Brandingen skal online på din hjemmeside

Forbrugeren møder i dag ofte et brand for første gang, online og der er næsten 2 milliarder hjemmesider i verdenen og der kommer flere til hver eneste dag. Det gør det ikke lettere for virksomheder at skille sig ud. Men i nutidens online verden, er det også så uhyre vigtigt at være præsenteret der og have en ordentlig hjemmeside der afspejler virksomhedens brandidentitet.

Vi skal ved første besøg fange vores målgruppens (og evt. andre interessenter) interesse, skabe en lyst til at tage kontakt til dig og evt. handle med dig. At få trafik til siden, er for mange svært nok og at få den besøgende til at foretage sig noget kan være endnu sværere.

Derfor bør en hjemmeside heller ikke være tilfældigt designet, men være en forlængelse af brandet og dens identitet. Den visuelle identitet er den del der først og fremmest bliver set, og opstillingen af elementerne er med til, at den besøgende har lyst til at kigge videre og fremadrettet lynhurtigt genkende dit brand.

Hvad gør en god hjemmeside til en god hjemmeside?

Der er helt sikkert rigtig mange meninger om dette. Nogle vil bare sige, at det skal være pænt og let at finde rundt i, andre vil som jeg sige, at det er en branding platform som i den grad ikke bør være fra et standard tema. Vi har 4 principper, som vi mener er det der gør en hjemmeside god og som man bør være bevidst om, når man starter processen med at designe eller re-designe sin hjemmeside:

  1. Formål. Design starter altid med et formål. Spørg dig selv ‘Hvad vil jeg opnå med denne side’ Hvis en side ikke har et formål, så overvej at skille dig af med den.
  2. Æstetisk tiltalende. Den skal kommunikere brandet og den visuelle identitet og have den røde tråd gennem hele oplevelsen.

    Jeg har hørt flere virksomheder der taler om kvalitet, men til tider, så er det ikke lige det deres hjemmeside afspejler. Hvis din hjemmeside er lavet for mere end 5 år siden er det helt sikkert tid til en opdatering - de online platforme går rigtig hurtigt på udviklingsfronten.
  3. Relevant og originalt content. Hjemmesiden bør have content der er relevant for dit marked og som er originalt og lavet efter brandets identitet. Dertil må du heller ikke bare tage andres billeder uden tilladelse — det gælder også dem der er på Google. Der findes til gengæld mange sider hvor man kan få stockbilleder helt gratis.
  4. Let og overskuelig navigation. Der er virksomheder der prøver noget andet, men guess what; vi bliver trætte af at skulle prøve at gætte os til hvor den er. Det er den der let skaber overblikket for os så vi intuitivt kan finde rundt. Dog skal det siges, at det igen kommer an på målgruppen og hvem brandet er, for der er undtagelser hvor det er den interaktive måder der skaber prikken over i'et for brandets oplevelse på deres hjemmeside.

5 tips til at få brandet online på hjemmesiden

En virksomheds hjemmeside er ofte det eneste kunderne ser fra et brand. Derfor skal den give et godt førstehåndsindtryk, så det kommer ordentligt fra start så den potentielle kunde enten køber, tager kontakt eller kommer tilbage. Vi har 6 tips til hvordan man kan få sin branding indkorporeret på hjemmesiden:

Tip 1: Farver

Dine brandfarver og dit farvesystem har en kæmpe indflydelse når man besøger hjemmesiden. Det er ofte det der er med til at fange blikket fra den besøgende. Lyse farver er spændende og energiske, mens de mere nedtonede farver er mere seriøse. Så husk dit farvesystem og dine farvekoder og få dem ind så de passer.

Tip 2: Typografi

Din typografi er ligesom farverne, også en del af brandingen på hjemmesiden. Især brødtekster har en kæmpe betydning, for en hjemmeside skal først og fremmest være brugervenlig. Det er et af de elementer der er med til at skabe et flow på siden og hvor vi kigger hen.

Valg af typografi siger rigtig meget om virksomheden på hjemmesiden. F.eks så indikerer Mailchimps skrifttype noget legende (også i sproget), hvorimod Gucci bruger en minimal og klassisk skrifttype der i den grad afspejler virksomheden.

Tip 3: Billeder

Et billede siger mere en 1000 ord. At have en billedestil til brandet er en god idé, for det kan ligesom logoet, farverne og typografien, også være med til at skal genkendelighed, men, for der er et kæmpe stort men, billeder kan skifte efter sæson og derfor skal man vurdere om man skal have den samme stil hver eneste sæson (hvis altså ens produkt eller service er sæsonbetonet). Dog, uanset sæson eller andet, bør billederne altid virksomhedens personlighed. Det går jo ikke at portrætfotos er hvor folk griner og får smidt vand i hovedet hvis det er en bank.

Billeder har til gengæld en stor betydning på virksomhedens hjemmeside. Om det så er visuelle, grafiske billeder eller rigtige. Billederne vil fortælle forbrugeren rigtig meget om din virksomhed, så tænk klogt.

Tip 4: Funktionalitet

Skal din hjemmeside være traditionel og helt let at bruge? Skal den have interaktive elementer som engagerer brugeren? De elementer du vælger at bruge til funktionaliteten på hjemmesiden kan sige en helt del om brandet.

Tænk altid på hvem det er du taler til. Hvis det er 70 årige Edith er det nok ikke de helt vilde effekter du skal smide i bunken, med det sagt så er det heller ikke sådan at du IKKE kan få nogle implementeret. Uanset hvad, skal man tænke på målgruppen og på hvordan man kan få den fysiske oplevelse ind på hjemmesiden, og vække den besøgendes sanser, for det er sanserne og følelserne vi køber med.

Tip 5: Content med karakter

Brandets identitet er kernen af brandet, og den skal selvfølgelig ind på hjemmesiden. Ikke bare i det visuelle, men også i det skrevet content. Har du fået skabt en karakter som eksempelvis MailsChimps lille abe? Den taler på deres hjemmeside i samme sprog 360 grader rundt, og hjælper brugeren med at identificerer hvem de er og hvad de står for. Måden den bliver kommunikeret skriftlige er med til at sætte en helhedsoplevelsen på brandoplevelsen.

Tip 6: Overordnet stil

Det er kombinationen af det alt ovenstående der skaber en brandoplevelse på hjemmesiden. Man skal konstant huske på, hvad det er man står for og hvem man er og holde fast i det. Det er brugernes opfattelse af hjemmesiden og hvordan den får dem til at føle, der er med til at afgøre hvordan de opfatter brandet. Lad ikke det være op til et tilfældigt design der kan være trukket i en automat. Du er ikke standard. Du er unik og det bør din hjemmeside også være.

Der er rigtig mange ting der spiller ind når det handler om, hvad der gør en hjemmeside god, men nu har du fået branding perspektivet.

Vil du selv i gang med at lave hjemmesiden? Så er vi så heldige at der er en hel del værktøjer til os. Her er blot nogle af de mest populære:

Og husk nu; at du har ét forsøg til at gøre et godt førstehåndsindtryk og efterlade den rigtige opfattelse og det sker mange gange via hjemmesiden, så lad vær med at være nærig med at investere i kanal!

Konklusion

Uanset hvilke mål dit brand har, uanset hvilken målgruppe dit brand har, spiller din hjemmeside en vigtig rolle i din branding. Det er den kanal de fleste vil møde dig på for første gang, og man har kun et splitsekund til at få den besøgende til at blive og udforske mere. Din brandidentitet skal implementeres på hjemmesiden, så brugeren hurtigt får et indblik i hvem du er og derfra vil gå mere i dybden og evt. tage kontakt eller handle med dig.

Mere som dette

Synssansen spiller en væsentlig rolle i branding
8 tips til brandingen på hjemmesiden
Få styr på brandets touchpoints og skab den optimale kunderejse og -oplevelse
Derfor bør virksomheder investere i branding

Vi samarbejder med ambitiøse brands og mennesker. Lad os skabe noget stort sammen.

Ring til os
Besøg os i København

Nannasgade 28
2200 København N

Skriv til os