15. december 2018

Sådan finder du de rigtige farver der passer til dit brand

Danske Bank, Nordea, Bank Nordic. Alle banker. Alle bruger blå som deres dominerende farve i deres udvalg af brandfarver. Det er selvfølgelig ikke et tilfælde, at denne slags virksomheder bruger blå i deres visuelle identitet. Men hvorfor?

De kombinerer farveteori med forretning. Når man skal bygge og skabe et brand, er det vigtigt at forstå hvordan man kan bruge de midler, man har.

Vi forklarer om alt det, du behøver at vide om brandfarver, når du skal vælge den rigtige farvepalette til din brandidentitet i denne artikel.

Hvorfor farver betyder noget i branding

Picasso, den kloge mand, sagde: ‘Colors, like features, follow the changes of emotion’. Det er helt spot on. Hvad tænker du for eksempel på når du hører ordet ‘kærlighed’? Om det er positivt eller negativt, så er der nogle flere følelser når du hører det ord end når du hører ordet ‘cykelstativ’.

Følelser er meget kraftfulde og om vi kan lide det eller ej, så er det der der driver vores beslutningsprocess. Som brand, vil du gerne skabe en stærk følelsesmæssig relation med dine kunder. Du kan ikke fortælle hele brandet historie og virken gennem et logo eller en butiksfacade og det er her dine brandfarver er noget af det der hjælper dig på vej til kundens hjerte.  

En kendt farveteoretiker ved navn Faber Birren har fundet frem til hvordan farver som blå og rød giver forskellige reaktioner ligesom ordene ‘kærlighed’ og ‘cykelstativ’ gør. Den samme farve kan også fremkalde lignende følelser hos forskellige mennesker og DET er interessant for det betyder, at vi har noget at arbejde med. F.eks. fremkalder gul forskellige følelser hos en fra Danmark og hos en i Canada. Det gælder også for de forskellig nuancer der ligger indenfor den enkelte farve — de har også forskellige effekt.

Vælg dine brandfarver med fornuften og ikke kun hjertet

Farveteori er meget mere end ‘jeg kan godt lide pink, det er en flot farve’. F.eks. har man fundet ud af, at brun ikke passer særlig godt til fødevarer da vi associerer det med med beskidt og rådden mad og virker på os som værende uappetitlig.

Der er selvfølgelig ting der kan være undtagelser. Hvis du har fået anbefalet en restaurant der har en brun identitet, så har du jo allerede fået testet at det ikke er beskidt eller råddent. Dertil er der også noget der hedder kulturelle associationer. Amerikanerne associerer f.eks. grøn med penge da deres valuta er grøn. Det gør vi jo ikke nødvendigvis her i Danmark.

Uanset hvad, så er der ingen, og heller ikke den hardcore business mand, der kan ignorere videnskaben og psykologiske effekter der er ved at brande farver. Det er ikke et spørgsmål om farver virker i branding, men hvordan får jeg farverne til at virke for mig.

Brugen af brandfarver i branding

Ifølge neuroforsker Antonio Damasio, har forbrugerens følelse omkring et brand større kraft end hvad de tænker om brandet. Sæt det sammen med det, at vi ved, at visse farver fremkalder visse følelser så kan dine brandfarver dermed få endnu mere indflydelse på dit salg eller performance af de produkter eller services du tilbyder.

En konsistent brug at de samme brandfarver styrker brandets awareness. Coca-Cola bruger eksempelvis kontinuerligt rød i deres originale produkt. Og bare se på det forsøg med ketchup hvor de lavede det en anden farve. Med nok synlighed, bliver farver en del af brandet og noget af det der er med til at skabe genkendeligheden.

Vi bruger brandfarver en del steder, som fx.

  • Logo
  • Hjemmeside
  • I butikken (hvis man har sådan en)
  • Visitkort
  • Brochure
  • Reklame
  • osv.

Ved at bruge de samme brandfarver gennem hele virksomhedens brandidentitet og på tværs af kanaler, vil du som sagt styrke brandets association til de farver og som forlængelse, styrke kendskabsgraden til det.

Så før du vælger din farvepalette til brand, så tænk påvat de vil have en direkte indflydelse på brandet. Pink er måske yndlingsfarven, men den er måske ikke den farve der understøtter virksomhedens mål eller identitet, og derfor er det også vigtigt at kende til brandets personlighed før man vælger farver.

Farvepaletten skal passe til brandet

Når brandpersonligheden er idenficeret, er det også lettere at finde frem til hvilke farver der skal understøtte brandet. Her er et hurtigt overblik over hvilke følelser der bliver associeret med den enkelte farve:

  • Rød — passion, vigtighed, opmærksomhed
  • Orange — legesyg, venlig, energi
  • Gul — glæde, optimisme, advarsel
  • Grøn — natur, stabilitet, vækst
  • Lyseblå — ro, tillid, åben
  • Mørkeblå — professionalisme, sikkerhed, formalitet
  • Lilla — royal, kreativitet, luksus
  • Pink — feminin, ungdom, uskyldig
  • Brun — robust, jordet, old fashion
  • White — ren, dydig, sund
  • Grå — neutral, dyster, dæmpet
  • Sort — powerful, sofistikeret, har kant

Men husk; sandheden er ikke altid blot én ting og dette blot er en forkortet version. F.eks. kan for meget gul give en følelse af angst. Der er flere følelser (positive og negative) forbundet med den enkelte farve, så det handler også om hvilken virksomhed man er, men helt generelt der er nogen overordnet associationer forbundet til farver. Hvis du vil læse noget mere om farver kan du også se denne artikel.

Jeg oplever, at mange virksomheder kun bruger en enkelt farve, og det er fint — så er det svære arbejde over. Men for de fleste, er det en god idé at få et farvesystem med flere brandfarver for at fremhæve eksempelvis call-to-actions på hjemmesiden eller i et katalog.

Sådan laver du et farvesystem

Der er ikke én rigtig måde at udvælge brandfarver på til brandets farvesystem. En brandidentitet er en smule abstrakt og man kan ikke sætte det i kasser med regler osv., og alligevel kan man. Men regler er jo til for at blive brudt. I Third Dot en metode, eller tilgang om du vil, hvor vi udvælger farver på til farvesystem i brandidentiteter på:

Vælg den primære farve

Uanset om man vælger 1 eller 10 farver skal du udvælge min. en til to primære farver. Man går som regel ud fra 3 farver - en base, en sekundær og en neutral. Det er mest normalt for et brand at have 1 til 4 farver, men der er undtagelser. Vi lavede bl.a. en ny brandidentitet til Erbs Studio hvor vi ikke bare brugte 4-5 stykker men hele 10 farver. Uanset hvad, så kræver det at du har styr på sammensætningen af farver og den effekt de har sammen. Men lad os gå ud fra de 3 farver:

Basen - Den vigtigste farve til dit brand

Hvilken af dit brands karaktertræk er det vigtigste? Det er det træk der afgøre hvad basen farvesystemet skal være. Din base farve(r) bør dog ikke kun reflektere brandets personlighed, men også appelerer til målgruppen man forsøger at ramme. Resterende farver vil blive valgt ud fra denne farve(r) og hvordan de passer til.

Den sekundære - Din underbyggende farve

Den sekundære farve i dit farvesystem er den der støtter din basefarve. Og nu begynder det at blive lidt mere tricky. Denne skal selvfølgelig også matche brandets personlighed, men også passe visuelt til basen og målgruppen.

Den neutrale - Baggrundsfarven

Den neutrale farve fungerer højst sandsynligt som baggrundsfarve for at bryde (måske) en sektion på hjemmesiden eller giver noget til brochuren. De neutrale farver er som regel i gråtone, men også beige, hvid og råhvid er også gode. Sort kan også bruges, men her skal man passe lidt på, da det kan blive en anelse for dominerende.

Den måde dine farver kombineres vil blive brugt mange steder. Det er bl.a. med til at definerer udseendet på din hjemmeside, dit logo, butikken, visitkort, sociale medier osv., så vær opmærksom på dens virkemidler og hvad det signalerer i helhed.

Konklusion

Farverne er blot en del af identiteten, men ikke desto mindre vigtig. Men kun sammen med sine kompagnoner kan den skabe en stærk brandidentitet.

Brandets farvepalette skal ikke vælges ud fra "yndlingsfarver", men bør overvejes nøje så det afspejler brandets personlighed og det som det skal afspejle udadtil.

Et farvesystem bør bestå af 3 farver: en base, en sekundær og en neutral som alle komplimenterer hinanden og skaber helhed i systemet.

Mere som dette

Derfor bør virksomheder investere i branding
4 steps til at finde brandets typografi
En god brandidentitet har defineret brandets personlighed

14. december 2018

En god brandidentitet har defineret brandets personlighed – en guide til hvordan du finder dit brands personlighed

En brandidentitet kræver bl.a. at man finder frem til virksomhedens og brandets personlighed og den arketype det er. Er brandet den passioneret? Den friske? Hvem er brandet og hvordan skal man kommunikerer det gennem sin såkaldte ‘brandstemme’ (også kaldet tone of voice) og de visuelle virkemidler?

En af de første steps i den interne del af brandstrategien er, at få defineret brandets brandpersonlighed. Det er hjertet og sjælen i din kommunikation og er et af nøgleelementerne til at skille sig ud, og er med til at give troværdighed og skabe en forbindelse til målgruppen.

Hvad er en brandpersonlighed?

Et brands personlighed er ligesom et menneskes på mange måde. Man kan i hvert fald forestille sig at det er en person (det gør øvelsen lidt lettere). Er dit brand f.eks. formel, funky og fresh eller social betænksom?

At identificere og definere brandets personlighed er en vigtig del i branding. For selv hvis du ikke definerer den, vil den alligevel få en slags personlighed og ofte mange flere. Så det er bedst at tænke over det nu så dit brand ikke får en personlighedsspaltning. Hvem vil du gerne have dit brand til at være?

At udtrykke sig gennem sin personlighed er det der definerer hvem man er

Brandets tone of voice skal have karakter og personlighed. F.eks.: Hvordan udtrykker en passioneret person sig? Eller en venlig person? Er det mere introvert og tænkende før de taler? Er den friske en der sjov og laver jokes, eller er de bare på og ved hvad der rører sig? Uanset hvem du er, så er der én ting der vigtigere end noget andet: At være autentisk.

Flere undersøgelser gennem årene har vist, køber forbrugeren med følelserne. Det vil sige at de køber de produkter og services de følelsesmæssigt har et tilhørsforhold til.

Typer af personligheder

Før du sætter dig på en brandpersonlighed tænk over den viden du har fået i de foregående artikler. Altså værdierne, hvad du sælger, hvem dine kunder er og hvem dine konkurrenter er.

Hvilken slags jargon vil passe bedst til din kerne? Den stemme skal du udvikle. Beskriv den personlighed du tænker i 3 ord. Det kunne f.eks. være:

  • Frisk
  • Passioneret
  • Venlig

Disse skal vi så videreudvikle. Hvordan kan disse karakteristika komme frem i måden du kommunikerer til din målgruppe på? Hvordan fremstår de i dit content? Lad os prøve at videreudvikle det tidligere eksempel:

  • Frisk — Med på beatet, uventet, udadvendt
  • Passioneret — Udtryksfuld, entusiastisk, følsom, handlingsorienteret
  • Venlig — Ærlig, tillidsvækkende, flink

Hvad passer til dig

Så hvilken personlighed passer til dit brand?

Noget af det jeg er blevet pisket igennem, og som jeg synes er et rigtig godt værktøj som kan bruges til at formidle brandpersonligheden internt og eksternt, er arketyper. Du kan downloade nogle allerede udarbejdet arketyper og finde inspiration lige her.

Prøv evt. at udfylde nedenstående:

  • Jeg vil have, at mit brand får folk til at føle __________________.
  • __________________ får mig til at føle sådan.
  • Jeg vil have folk til at __________________ når de er i kontakt med mit brand.
  • De 3 ord der beskriver mit brand er __________________, __________________ og __________________.
  • Jeg kan ikke lide brand stemmer der lyder som __________________.
  • Interagere med mine kunder og potentielle kunder får mig til at føle __________________.

Vær opmærksom på den tone du bruger når du udfylder de tomme felter. Er det sjovt, LOL sjovt eller et lille smil og et nik sjovt? Er den autoritær?

At finde ens brandpersonlighed og stemme er en disciplin der kræver en masse viden om sig selv, markedet og forbrugeren, så prøv dig lidt frem og test af på en gruppe for at se, hvad der virker bedst på den målgruppe du gerne vil i kontakt med. Det vigtigste er, at du ikke skaber en personlighed du ikke er.

Find brandets stemme

Når du har identificeret brandets personlighed er det tid til at illustrerer hvordan det bruges i dit skriftlige materiale som f.eks til content til de sociale medier, brochure osv. Her kan få hjælp fra et Brand Voice chart. Det er et godt værktøj at have for at sikre konsistent brug af hvordan brandet kommunikerer, både skriftligt og visuelt.

Prøv selv at sætte din arketypes stemme ind ved at downloade vores Brand Voice Chart her.

Vær konsistent

Jeg kan ikke sige det nok: VÆR KONSISTENT! Hvis du ikke kommunikerer konstant som den arketype brandet er, mister det troværdighed og forvirring omkring hvem du er. Branding sker ikke overnight og det er det at skabe tillid til en anden person også. Det tager tid at skabe tillid mellem brandet og målgruppen og hvis man ikke er konsistent, bryder man den tillid.

Konklusion

Brandets personlighed er essentielt i både den interne og eksterne kommunikation. Afviger man fra den arketype, så skaber man forvirring omkring hvem brandet er, og kan interessenterne kan miste tilliden på sigt.

Personligheden bliver afspejlet i alt omkring brandets kommunikation - verbalt, skriftligt og visuelt, for at skabe den røde tråd hele vejen rundt uden afvigelser.

Mere som dette

Skab en effektiv og troværdig kommunikation med storytelling
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
4 metoder til at analysere dit brand image
Har du styr på brandets kernefortælling?

9. december 2018

Sådan laver du en konkurrentanalyse

Hvordan skal man forholde sig til sine konkurrenter? Vi kigger i dagens afsnit på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse der kan give dig en helt essentiel viden du kan bruge til din fordel til at skabe en markedsposition.

Hvorfor skal du lave en konkurrentanalyse

At skabe et succesfuldt brand og en markedsføringsstrategi kræver, at du kender dine kunder og deres udfordringer. Det er første skridt i processen. Derefter er det, at lære hvordan dine konkurrenter imødekommer målgruppens behov og hvor mulighederne er for din virksomhed. Det gør at du kan skille dig ud fra dine konkurrenter i markedet.

Hvad er en konkurrentanalyse

En konkurrentanalyse er en process, hvor du kigger på hvad dine konkurrenter gør, hvor og hvordan, og tager det til evaluering. Man kigger på ting som deres produkter, hvordan de tilgår markedet, deres kunder, deres styrker og svagheder og hvordan disse måske kan blive en trussel (hvis det skulle blive aktuelt). Det lyder måske som en model du kender? Det er SWOT. SWOT står for strengths, weaknesses, opportunities og threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler) og er en model der er relateret til konkurrentanalysen.

Fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse

Med en god konkurrentanalyse ser du på hvad de andre gør og hvad du kan gøre. Den trækker dig ud af din lille bobbel (som vi alle kan sidde i) for at finde frem til hvad der ellers sker i den store verden.

Nogle af fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse er bl.a.:

  • Du får et overblik over markedet
  • Du ser hvilke behov der reelt set er
  • Du finder måder at få nye kunder på og holder på dem du har

Hvornår skal man lave en konkurrentanalyse?

Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg møder ofte virksomheder som har udarbejdet en fin konkurrentanalyse og så ser de ikke på den igen. Men der er nogle tidspunkter hvor det er smart lave en, eller revurdere den eksisterende. Måske skal du til at lancere et nyt produkt og har brug for at vide hvilken tilgang du skal tage til det. Måske føler du at brandet er en smule forældet og du har brug for nye til idéer til at friske det op. Eller måske skal du bare tjekke op på din position. Uanset hvad, er det smart at lave en konkurrentanalyse et par gange om året.

Hvordan gør jeg?

Teori er godt, men praksis er bedre, så lad os prøve at se på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse

Step 1:

Find dine konkurrenter og skriv deres navne ned. Sjovt nok skal man kende sine konkurrenter for at lave en analyse af dem. Hvis du ikke allerede kender dem kan du identificere dem ved at spørge: hvem ellers laver det du laver? Hvem er de(n) tætteste konkurrenter? Er der nogle der måske ikke er så tætte, men stadig i konkurrence? F.eks. er Gin også i konkurrence med vodka, men det er nok ikke den nærmeste. Der er tale om produkter der måske ikke har det samme produkt, men som er i samme kategori.

Step 2:

Kig derefter på deres styrker og svagheder. Det er her SWOT kommer ind i billedet (download og udfyld SWOT modellen her). Skriv deres navn og produkt ned så du ved hvor de står.

Step 3:

Vær opmærksom på detaljerne. Hvilke slags kampagner kører de med og på hvilke kanaler? Hvilke nøgleord bruger de? Hvilke undgå de? Husk at skriv det hele ned.

Step 4:

Det er ok at få hjælp. Fra kollegaer, venner eller andet. Måske har de endda lavet lignende undersøgelse af markedet. Du kan også få en masse foræret online skrevet af andre. Så dyk ned i det og så hvad der ligger der. Det kan være guld værd. Pssst… Kunder leder til tider efter produktanmeldelser og produktbeskrivelser og Trustpilot er heller ikke et dumt sted af lede.

TIP: Du kan også bruge den sidstenævnte data og strategi i din søgen på viden om hvad dine kunder vil have og hvordan dine konkurrenter responderer på det.

Step 5:

Drej research indad og giv dig selv og brandet anbefalinger. Målet med en konkurrentanalyse er at få den bedste brandposition ift. konkurrenterne. Så når du har fundet dem, så er det tid til at kigge indad på dit brand.

Hvad kan du, eller gør du, anderledes? Hvad er dine styrker? Hvad differentierer dig? Gå tilbage til din SWOT og se på S og O. Hvad har du lært og hvad kan du prøve? Husk at brug den viden du har fået.

Lav evt. et positioneringskort. På den måde får du også et let overblik over hvor dine konkurrenter står og hvor du kan placere dig.

Step 6:

Skriv en minirapport. Det lyder måske lidt nederen men virkelig... do it. På den måde kan du hive den frem senere på året og både du og dine kollegaer kan få gavn af dine fund. Det kunne se ud sådan her:

  1. En side pr. konkurrent
  2. Skriv på hver side konkurrentens navn og det specifikke produktnavn. Inkluder en SWOT omkring dem. Noter det du fandt ud af omkring dem.
  3. Konklusion: skriv et resume af det du har fundet frem til og hvilke anbefalinger du vil give.

Og til sidst... husk at skriv dato på din research; meget kan ændre sig på få måneder.

Brandposition

At fastlægge en brandposition har bl.a. det strategiske formål få defineret organisations identitet og selvforståelse. Men først og fremmest skal vi se hvordan vi står ift. vores konkurrenter.

Din brandposition er en artikulation af hvad der differentierer dig i markedet, eller hvorfor du differentierer dig fra konkurrenterne.

Du kan indkapsle din position i én sætning som beskriver hvad du gør bedre end andre.

Der er mange måder at finde og beskrive sin position på. En af mine favoritter, er fra en de mennesker jeg i den grad søger hen til, Marty Neumeier, og den hjælper på en meget simpel måde med at identificerer din brandposition:

F.eks: Vi er et kreativt bureau, der har fokus på at hjælpe brands, med at forstå branding og gøre processen bedre og samarbejdet stærkere.

Konklusion

Din konkurrentanalyse hjælper med at se hvor du står ift. dine konkurrenter. Denne del er vigtig viden når du skal vælge hvordan du gerne vil markedsføre dig og placere dig selv ift. konkurrenterne. Med en grundig konkurrentanalyse kan du finde din konkurrencefordel i markedet og slå til hvor de andre er svage. Derfor er det både tiden og besværet værd at sætte sig godt ind i.

Mere som dette

Sådan definerer du din målgruppe i 3 steps

Vi samarbejder med ambitiøse brands og mennesker. Lad os skabe noget stort sammen.

Ring til os
Besøg os i København

Nannasgade 28
2200 København N

Skriv til os