Mange virksomheder har en drøm om at være en spiller på de sociale medier. Om formålet så er social selling, content marketing eller kundeservice, så er det en god idé, for sociale medier en fantastisk måde at nå sine kunder på. Det er faktisk vigtigere end nu, end det nogensinde har været, og derfor er konkurrencen hård. 

SÅ, hvordan kan dit brand blive bemærket på instagram, Facebook, LinkedIn etc? Vi giver dig her 4 tips til virksomhedens branding og identitet på de sociale medier.

Vælg de rigtige kanaler

Vi oplever tit, at virksomheder gerne vil være på de sociale medier, men ikke helt ved, hvordan de skal starte. 

Du har sikkert en LinkedIn tilknyttet virksomheden. Du har måske også Facebook og Instagram, men spørg lige dig selv “hvorfor?”. Det er ikke fordi, at det er forkert, bare spørg dig selv: Hvorfor? 

Mange virksomheder tænker, at de bare skal da på LinkedIn for der har Lars fra WeCompany succes, og det vil de da også have. STOP. STOP. STOP! Bare fordi, at Lars har succes, fordi LinkedIn passer til hans virksomhed, så er det altså ikke sikkert, at det gør til din. Det er 1.000.000 gange vigtigere at være relevant.

Men… Hvis du ikke får opmærksomhed på de kanaler, som du er aktiv på, så er det måske ikke dit content, der er dårligt. Der er hundredevis af SoMe apps derude, og det er højst sandsynligt ikke alle sammen der passer til din virksomhed. Du skal finde de kanaler, der passer til dit brands image og mål, så vær kritisk i processen.

Tag ikke visuel branding for givet

Vores synssans spiller en væsentlig rolle, når det kommer til branding. Det er nemlig med til at påvirke vores beslutningsprocess. Hvis din virksomhed har flere sociale profiler, som ser meget forskellige ud, skaber det et brud for dine kunder. Brandingen skal være konsistent på tværs af alle kanaler og hjælpe dem med hurtigt at genkende din virksomhed. Uanset hvilken platform de er på. 

Så hvad skal man tænke over, når det kommer til det visuelle?

Vælg en farvepalette. Coca-Cola bruger deres klassiske røde og hvide farver på tværs af alle sociale medier. Det stopper ikke bare ved logoet. Det er sjældent, at de laver en visuel post uden den røde farve. Hvis du har haft en professionel designer ind over virksomhedens visuelle identitet, vil der helt sikkert være tilknytte en farve palette — brug dem som anført. Du vil gerne derhen, hvor folk associerer disse farver med dit brand. Vi har HER skrevet et indlæg om, hvordan det visuelle tiltrækker og stimulerer os, hvis du vil læse mere om det.

Konsistent brug til profilbillede

Det betyder, at hvis du bruger dit logo på en rød baggrund på Facebook, skal du også bruge det på de andre kanaler. Vi vil til hver en tid anbefale, at du benytter virksomhedens logo eller symbol som profilbillede. Kunderne skal se dit profilbillede og med det samme associere det med dit brand. Din din identitet på de sociale medier skal hænge sammen med resten af din branding så du er let at kende. Tænk bare på Adidas’ 3 streger, KFC's mand og Kellogg’s CornFlakes hane — man ved med det samme, at det er dem.

Lav templates

Billederne kan godt sejle lidt i øst og vest… Og er du ikke bare dig selv til at håndtere jeres SoMe indsatser, så kan det være en rigtig god idé at få lavet nogle templates (skabeloner) i Photoshop. Templates vil sige, at I måske har 4-6 grafiske layouts at arbejde ud fra. På den måde er virksomhedens fonte, farver og eventuelle  elementer altid konsistente.

Ha’ en stemme

Vi taler tit identitet som værende det visuelle… Og det er det også — blandt andet. Men den måde, som du klæder dig på, er én ting. Brandets personlighed er en anden, og det skal kunne mærkes og reflekteres på dine SoMe kanaler. Derfor er det uhyre vigtigt at få udviklet en såkaldt tone-of-voice. Tone-of-voice er den måde, som dit brand kommunikerer på på diverse SoMe kanaler, hjemmesiden og andre touchpoints. Tænk på brandet som en person, der tilpasser sig forholdene (eksempelvis på sociale medier), men har en grundlæggende personlighed, den fastholder. Giver det mening?

At finde brandets stemme kan tage lidt tid, det er ikke en let opgave, men du finder ud af det efterhånden.

Få samlet sagerne

For os, der benytter de sociale medier aktivt, er det utrolig let at holde fokus på at poste indhold og se, hvor mange følgere man nu engang får og har. Men, spørg lige dig selv, hvordan forbindelsen er mellem sociale medier og dit brand. Det skal hænge sammen, og du skal prioritere kanalerne og dit tidsforbrug. Ved at prioritere branding på de sociale medier vil du komme tættere på din målgruppe. Og jo mere strategisk du arbejder med det, desto bedre resultater får du. Så husk at brug din identitet på de sociale medier så folk kan identificere sig med hvem du er.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Sommeren er over os, og det betyder ferie for mange af os. Sommeren er også en udfordring for likviditeten, men bare fordi der måske ikke er så travlt i din virksomhed i denne periode, betyder det altså ikke, at dit brand kan tage på ferie.

Her i sommeren har du faktisk gode muligheder for at få en helt unik position hos dine kunder, hvis du vel og mærke tager dig tid til det. På de sociale medier er der ikke mange, der er lige så aktive som normalt, så du har bedre muligheder for at sikre at blive set og hørt. What's not to like 😛

Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du kan holde dig sexet og tiltrækkende for dine kunder i sommerperioden:

1. Smid den ekstra vægt

Tjek, hvordan din virksomhed præsenterer sig på tværs af alle kanalerne. Er der nogle, som I ikke særligt aktive på? Nogle, hvor jeres målgruppe ikke er? På den måde kan du også skabe mere tid til at koncentrere dig om de kanaler, der er vigtige, og hvor i kan se værdien af jeres indsatser.

But hoooow?

• Bare fordi der er en kanal, betyder det ikke, at det er den rette for din virksomhed. Vær kritisk. Jo flere kanaler, jo mere at holde styr på. Så spørg dig selv: Plejer vi kanalen? Er vores kunder der?
• Simplificer dit content. Tag et kig på din kommunikation og dit grafiske content og se, om du kan strømline det. På den måde sikrer du  større genkendelighed. Et godt tip er at lave nogle skabeloner, så det er let at pushe budskaber ud med det samme grafiske sprog.

2. Giv dit content en summer vibe

Find nogle sommertemaer, som passer til din virksomhed. Lad dig inspirere af sommeren!

Byd dine kunder på rosévin eller et grill event. Ud fra dette kan du generere et hav af content og samtidig vise, at du har et godt forhold du har til dine kunder. Der er mange muligheder. Se, hvad der vil passe til netop dit brand og din strategi.

3. Tag dit brand udendørs

Det mest oplagte er at tage billeder af dine medarbejdere, som er sociale i lækre sommeromgivelser.

Tag virksomheden og produkterne ud. På stranden, ud i skoven... Aktiviteter der passer til dit brand. Her har du også mulighed for at blive set IRL (In Real Life). Corona har eksempelvis engang kørt tyndt for at promoverer sit brand på Danmarks strande. Kun fantasien sætter grænser.

4. Tal med din målgruppe

Noget af det mest værdifulde, som et brand har, er indsigt i sin målgruppen. Mange af os har i en travl hverdag næppe tid til at gå ud og tale med vores målgruppe om pain points, ønsker og behov. I sommeren har du en unik mulighed for netop at få foretaget nogle mere kvalitative brugerundersøgelse. Og tro os; det er tiden værd.

5. Visualiser din drømmekunde

Vi oplever tit, at virksomheder ikke har styr på personaerne i sin målgruppe, så den stille sommertid er en mulighed for at få det lavet. En god idé er at gøre det efter du har lavet din research, så du har en konkret indsigt i dine kunders verden.

Med hjælp fra dine SoMe-kanaler og Google Analytics kan du bl.a. få et indblik i hvem der besøger dine kanaler, hvornår og hvad de foretager sig. På den måde kan du skabe en til seks personaer, som befinder sig i din  målgruppe.

Og husk - bare fordi der er sommerferie, så brandet ikke dødt. Mange af os tænker, at alle er på ferie, så hvad er chancen. Men ak, hvor er det en skrøne. Så se at komme i gang!

Læs mere:
De 3 misforståelser om branding
Vi køber med vores sanser

Man ved, når et brand bare kan sit shit! Et af de brands, der virkelig formår at skille sig ud i mængden, er Lakrids by Johan Bülow. Et brand, som i den grad kender sin kernefortælling, sit DNA og sin målgruppe.

Men hvorfor kan Lakrids by Johan Bülow tage mere for sine produkter end andre? Vi skrev en update på LinkedIn (som du kan læse HER), hvor vi netop stillede det spørgsmål. Det førte til en længere debat. Nogle mener, at  det er storytelling. Andre, at det bare dækker et andet behov eller et stort reklamebudget.

Vi mødte Johan Bülow til en snak om Lakrids’ branding og visuelle kommunikation for at prøve at snævre os ind på hvilken ROI (Return on Investment), der er i branding.

Hvad er branding

Lad os lige prøve at få defineret, hvad branding egentlig er: Mark Johnson beskriver det således: “Branding is applied. The brand is everything — the essence. The total experience.” Jeps, et brand er de oplevelser, minder, historier og forhold, der sammen gør, at en kunde vælger et produkt/service over en anden.

Der er en historie fra en amerikansk e-commerce virksomhed. Her var der en, der havde ringet til deres kundeservice og spurgt efter nærmeste pizzaria. I stedet for at fortælle personen, at de ikke solgte pizza så søgte medarbejderen efter det nærmest pizzaria og gav personen navn og nummer videre. Tror du, at den person vil bruge dem som forhandler næste gang? Selvfølgelig. Det er nemlig den slags engagement, der styrker et brand og dennes position i forhold til kunderne.

"Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor folk stiller spørgsmålet "Hvor meget af jeres succes er så brand?" Det ved jeg sgu' da ikke, jeg ved ikke hvor mange procent, men er det vigtigt? Ja for helvede!"

Oplevelsen, historien og den visuelle kommunikation

Vi vil ikke komme videre ind på, hvad et brand er, da vi før har givet flere forklaringer på det. Hvis du ikke har læst indlægget om, hvad forskellen på brand, identitet og logo er, så kan du gøre det HER.

Styrken i et brand er ikke nødvendigvis de kampagne, der kører på TV, i radio eller på sociale medier. Det er den fulde oplevelse fra A til Z, som vi husker.

Johan Bülow bruger branding

Den gode historie, samplings og det at ligge på nogle højtrafikeret retail places kan f.eks. noget. Det har været med til at give Lakrids by Johan Bülow en awareness på 90%. Derfor lader han heller ikke branding op til tilfældigheder.

“En af de mest interessante ting vi kan se er, at hvis folk køber vores produkter 2 gange så bliver de hooked. Har de først købt 2 gange bliver 12% heraf loyale. Det handler om at ramme dem et sted og lade dem smage og få hele historien og mærk det, føle det, se det og dufte det, hvis du kan få dem derfra, så har du fat.”

"Den visuelle identitet har helt sikkert været med til at hjælpe det hele fremad. Det er vigtigt, at den står rigtigt for at afspejle den kvalitet som produktet har, og det skal være i tidens noter."

Ja, hos Lakrids by Johan Bülow er oplevelsen og mødet med virksomheden ikke op til tilfældighederne, og Johan ved, at det i den grad har været med til at skabe den succes det har i dag. Som Johan selv siger det: "Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor folk stiller spørgsmålet "Hvor meget af jeres succes er så brand?" Det ved jeg sgu' da ikke, jeg ved ikke hvor mange procent det er, men er det vigtigt? Ja for helvede! Har det gjort at vi er nået hertil: JA!"

Branding er alt fra A til Z

Det er gennem logo, tagline, farver, indpakning, budskaber, hjemmeside, blog, events, kundeservice, processer og andre platforme, hvor brandet er i kontakt med forbrugeren, at man kan skabe en samhørighed og lade brandet vokse.

Johan investerede allerede efter 1 år i branding og visuel kommunikation, og i dag er hans dåseemballage Skandinaviens mest kopierede i branchen. Kunderne forbandt dengang emballagen med kosmetik, derfor føltes det mere eksklusivt end lakrids, som man opfattede det dengang. "Den visuelle identitet har helt sikkert været med til at hjælpe det hele fremad. Det er vigtigt, at den står rigtigt for at afspejle den kvalitet som produktet har og det skal være i tidens noter," fortæller han.

Johan har formået at tænke ud af boksen med netop emballagen, og hvordan etiketterne er designet, så det er let genkendeligt med en stærk identitet.

Det er som en religion

Forfatteren af bøgerne Buyology, Brand Sense og Brandwashed, Martin Lindstrøm lavede en undersøgelse, hvor han ville se, hvordan en persons hjerne reagerer på et brand sammenlignet med en religion. I undersøgelsen fandt han frem til, at vores hjerneaktivitet, når vi ser på billeder fra brands som Apple og Harley-Davidson, minder om den samme hjerneaktivitet der opstår, når vi ser på religiøse billeder.

Og måske er Lakrids by Johan Bülow blevet en religion! Forretningen ændrede i hvert fald lakridsmarkedet fra at være labre larver og poletter til at være en gourmetvare. Hvorfor? Johan havde en tro på, at han kunne skabe et marked for gourmetlakridser. Og det gjorde han. I dag er der skabt en brand awareness på hele 90%. Og Johan tænkte fra start stort: "Jeg havde et mål om, at når folk talte om lakrids, så sagde 8 ud 10 Johan Bülow lige efter. Der tror jeg faktisk, at vi er. Jeg tror, vi er lig med kategorien lakrids". Men ærlig talt; er du ikke enig?

Hvordan påvirker branding prissætningen?

En af de konsekvenser, der er ved branding, er den effekt som det har på prisen. Det er den fulde oplevelse, som produktet giver forbrugeren. Lad os fortsætte i Lakrids by Johan Bülow verden: Du går rundt i Magasin, skal ned og handle… Der står en ung pige med smagsprøver på Lakrids by Johan Bülow - du napper en, og hun fortæller med et smil, hvad der er for noget. Hele butikken er bygget op om universet, og der dufter af lakrids. Du bliver ført hen til skufferne, der langsomt bliver åbnet og endnu en duft kommer frem. Råvarer. Den smilende pige fortæller, at det er de råvarer der indgår i processen, i det craftmanship der ligger i at få kogt lakridserne. Wauw!

Du går videre, ind og handler. Du har fået en trang til lakrids. Kigger på hylderne i Mad og Vin, men det er som om, at lakridsen, som du fik før, har sat sig fast. Smagen, duften, det visuelle, dens præsentation. Du beslutter dig for i hvert fald at prøve en smagsprøve mere. Du bliver denne gang præsenteret for en anden Lakrids. Wauw!

Når du om et par uger skal til middag og have en værtindegave med, tænker du tilbage på oplevelsen i Magasin. Det er nu et naturligt valg for dig at vælge Lakrids by Johan Bülow. Pænt bliver det pakket ind af den søde og smilende pige, og du glæder dig til at give denne lille, fantastiske værtindegave videre.

Læg mærke til, at “du”, gennem service, design, smag, duft etc. får aktiveret en masse sanser, der ikke kan erstattes af hvilken som helst lakrids. Den følelse, som det giver dig når du besøger eller handler med et brand, skal være unik. Med god branding, har Lakrids by Johan Bülow helt sikkert formået at skabe en brandoplevelse, og det er netop den oplevelse, der etablerer en forbindelse, som der konverterer kunderne til købestærke loyalister. Som Johan siger “Det handler om at ramme dem et sted og lade dem smage og få hele historien – mærke det, føle det og dufte det”.

Styrken i et godt brand er magten til at hæve prisen

Johan Bülow har gennem branding formået at skabe et produkt, som vi er villige til at betale mange penge for. Lakrids by Johan Bülow leverer nemlig en oplevelse der gør, at vi som forbrugere køber os ind i konceptet, i produktet og ikke mindst virksomheden.

Et bevis for, at vi er villige til at betale en højere pris for et brand? Rob Walker og Joshua Glenn lavede et eksperiment hvor de købte ting og sager fra butikker, garagesalg og loppemarkeder. De pakkede dem ind i storytelling og testede derefter deres købspris på eBay. Prisen på varerne var i gennemsnit $1,25. Efter de blev brandet og udbudt på eBay, var den gennemsnitlige videresalgspris noget højere… den var på hele $36,12. Så kan du ikke komme og sige, at branding ikke giver noget retur. Her var gevinsten i gennemsnit på $34,87.

Så ærlig talt, kære virksomhedsejer: Vil du ikke gerne have muligheden for at få pengene mere end 30 gange igen? Så skal du altså investere i branding.

BRANDING LÆNGE LEVE

Uanset om du er en stor branding kanon som Lakrids, Netflix eller Grød, eller vil være det i fremtiden, så er der ROI i branding! Det er en investering, men den vil give afkast, hvis du gør det rigtigt. Du kommer nemlig til at skabe stærkere bånd med dine kunder, ansatte og andre interessenter. Alt imens du bygger en umådelig stærk og fantastisk profitabel forretning.

Du er garanteret ligesom os på et rødt marked med en fandens masse konkurrenter. Oh yes... Det er dejligt 🙂 Men frygt ej...

Som serieiværksætteren Toke Kruse ville sige: "Et rødt marked betyder bare, at der er penge, og det er der, man skal positionere sig". Da vi hørte det første gang, tænkte vi: "Whaaaat!?" Men det er jo rigtigt.

Tænk over det: Du skal positionere dig og skille dig ud på et marked fyldt med konkurrenter, hvor du ved, at man kan tjene penge på services eller produkter, som mennesker rent faktisk bruger.

Hvor har du din unfair advantage?

Det handler om at finde din fordel. Og design kan være en kæmpe spiller her! Er du i tvivl? Se på Apple og sig os, at design ikke spiller en vigtig rolle. Sig til os, at design ikke har gjort en forskel for Garmin eller for B&O for den sags skyld. Og nej, det ikke kun produkterne, det er hele oplevelsen fra A til Z.

Hvorfor lader så mange virksomheder fordelene være op til skæbnen i stedet for at være proaktive?

Design er jo mere end bare det ydre. Det er også, hvordan man bruger en app, en hjemmeside, går rundt i butikken osv. Alt dette er noget, der ikke burde være op til tilfældigheder, men gennemtænkt, for på den måde kan du skabe merværdi for dine kunder, få en fordel og dermed se et boost på bundlinjen.

Godt design skaber større kundetilfredshed og øget omsætning og ikke mindst en konkurrencefordel, men det skal være gennemtænkt så det understøtter virksomhedens strategi – ellers kan du næsten ligeså godt kyle det ud af vinduet. Det skal hænge sammen.

Vi har alle sammen noget, der skiller os ud som personer. Og det samme gælder for virksomheder 🙂

Læs også:
Der er ingen smutveje til et stærkt brand

Hos Third Dot oplever vi tit at blive spurgt om, hvad forskellen på en identitet og et logo er. Vi oplever endnu oftere, at mange har svært ved at forstå hvad branding er. Det kan være svært at skelne mellem brand, identitet og logo, men her vil vi  gøre et forsøg på at gøre det forståeligt for alle.

Brand, identitet og logo er vidt forskellige ting. Vi blamer ikke nogen for at bytte rundt på dem, men lad os da lige prøve at se på, hvad forskellen er.

Logo er et symbol, der identificerer brandet

Betegnelsen “logo” stammer fra det græske ord “logotypo”. Logos betyder “ord,” og typos betyder “aftryk.”

Et logo er skabt for at fremme genkendelsen. Og hvem vil ikke gerne genkendes? Derfor er et logo også en meget vigtig del af identiteten. De fleste mennesker er visuelle og skal se tingene. Vi genkender farver og form, og disse skal forbindes til brandet. Et godt logo tager udgangspunkt i brandets kerne og er ikke tilfældigt designet.

Et logo består som regel af navn på virksomheden og et symbol som her:

Men et logo kan også være en logotype — et logo bestående af kun ord og intet symbol som her:

Der er nogle brands, der virkelig har formået at skabe opmærksomhed og som bare kan have et symbol som logo, uden ord eller navn. Tag bare Apple. Du er ikke i tvivl om, hvem afsenderen er, når du ser symbolet.

Ofte oplever vi, at der er stor forvirring mellem betegnelserne logo og brand. Et logo er ikke et brand, men blot et symbol, et mærke, der gør brandet genkendeligt.

Identitet er den måde, som brandet fremstår på over for målgruppen

Lad os igen pointere, at en identitet ikke bare er et logo. En identitet, visuel identitet, brand identitet, kært barn har mange navne. Identitet er en af de værktøjer, som en virksomhed bruger til at kommunikere brandet. Det gælder det visuelle billedsprog, som eksempelvis logo, farver, skrifttyper, ikoner og billedstil. Det kan være, afhængig af størrelse på det ønskede identitetssystem, at det indholder brevpapir, visitkort, brochure og lignende.

Men en identitet er ikke bare visuel. Det handler også om, hvilken approach man vil have til sine kunder. Det er den tone, som man ønsker at levere sit budskab i. Et eksempel:

Irma er ikke dus. Det ville være mærkeligt, hvis de pludselig smed en besked ud, der lød som klassens klovn, som joker og er lidt overgearet.

Et brands personlighed kan være afgørende for, hvordan målgruppen reelt set opfatter det.

Brand(ing) gør dit brand mere værd

Mange siger brand, når de egentlig mener branding.

Branding er det visuelle, verbale og det sensoriske, og er det god branding så skaber det et stærkt brand. Mark Johnson beskriver det således: “Branding is applied. The brand is everything — the essence. The total expirence.”  Et brand er de oplevelser, minder, historier og forhold der sammen gør, at en kunde vælger et produkt eller en service over en anden.

Vores opfattelse er, at det netop er det emotionelle, der gør det svært at definere helt klart, hvad det er.

“A brand is not the same as a product. People buy products but they have relationships with brands. If you took away a person’s product, they would just buy the next one on the shelf. If you took away their brand, they would miss it.”

- Geri Mazur

Hvis jeg nu siger McDonald's, hvad er så det første, som du tænker på? Vi tænker “badabababaa I’m loving it” og bliver glade. Pointen er, at de har skabt følelser hos os, om man så kan lide det eller ej.

Et hus skal bygges på et stærkt fundament — det samme skal et brand. Det er budskaber og design, der skal kommunikeres tydeligt og forståeligt.

Vi håber, at indlægget her har hjulpet dig med at få en bedre forståelse af hvad de 3 termer egentlig går ud på, så du kan kende forskel.

Mor og far fortæller historier og synger sange for dig før, du er kommet til verden – men du kan stadig høre det. Høresansen er nemlig den sans, der bliver udviklet først hosmennesker. Læs videre her, hvor vi kigger på lydbranding!

Vi kender det alle sammen. Lyd kan udløse stærke følelser. Det kan være minder fra de sange, der udgør soundtracket til vores ungdom. Sangen, som vi dansede til første gang, vi mødte vores nuværende partner. Eller teksten som minder præcist om det break up, som vi engang gik igennem med en, som vi troede var vores (daværende) livs kærlighed.

Lydens effekt i vores hjerne

Lyd er med til at skabe stemninger. I gyserfilm finder du sjældent en munter tone, men mere en rytme, der vidner om en snigende optakt til, at der skal ske noget, så vi bliver spændte og venter i spænding. Der er ingen tvivl om, at vores ører og følelser har et ubrydeligt stærkt bånd, men hvordan?

Lydbølger trænger ind gennem det ydre øre og går derefter gennem vores ørekanal og ind til trommehinden. Den sender vibrationerne videre til vores midterste øreknogle og ind i det inderste del, som har små fine, fine hår. Dem har du sikkert hørt om før. Disse hår er dem, der konverterer vibrationerne til elektriske signaler, som bliver sendt til hjernen gennem hørenerven.

Neurologer har fundet en sammenkobling mellem et antal hjerneregioner og vores følelsesmæssige reaktioner til lyd. Det handler bl.a. om hippocampus, som er den ansvarlige del for at lagre vores tilegnede viden og sanseindtryk i en samlet erindring i langtidshukommelsen, som man senere kan huske tilbage på (altså som hjælper med at danne minder), men også en række andre dele af hjernen, der påvirker vores beslutninger.

Lyden betydning for vores beslutningsprocess

Undersøgelser viser, at strategisk brug af lyd påvirker os som forbrugere og kan øge virksomhedens omsætning. Som sagt, lyd kan sætte os i en helt bestemt stemning!

Lyd kan faktisk påvirke købsbeslutningen med 85%, så hvis den stimuleres rigtigt, kan den spinde guld for dig. 

En undersøgelse viser, at målrettet og relevant lyddesign kan skabe op til 96% stigning i brand awareness og op til 130% stigning i omsætning. Derudover stiger opholdstiden foran en vare med lydpåvirkning med op til 700%.

Lyd er også i den grad med til at skabe en identitet! Eksempler på netop det er musikken fra Olsen Banden og Klovn, reklamer på TV som eksempelvis “Another one drives a Duster” (hver eneste fucking gang, at vi ser en Duster synger vi den), men også Coca-Colas lyd, når du åbner en af deres ikoniske flasker, BMW’s dør, når du smækker den, posen af sprøde Kims Chips, der bliver flået op... Ja, og vi opdager måske ikke en gang, at vi er blevet udsat for lydbranding.

Arla og Audiowise lavede eksempelvis et forsøg med yoghurt i 2 supermarkeder. Her tog de melodien fra deres TV-reklamer “Tættere på naturen” kampagne og tilføjede lyden fra fugle, bier og køer. Kunderne købte 60% mere af de 3 varianter, der var fokus på. 88% af kunderne havde ikke opdaget, at der var lyd på, da de efterfølgende blev spurgt. Her gik lyden simpelthen underbevidst ind og gav associationer om der, hvor råvarerne kommer fra.

Fordele ved lydbranding

Nogle af fordelene ved at benytte sig af lydbranding er bl.a.:

• Skabe en mindeværdig brandidentitet
• Booste brandloyalitet
• Fremme bestemte følelser hos forbrugeren
• Påvirke forbrugerens humør
• Påvirke villigheden til at betale

For at opnå disse ting er der nogle best practise råd til at udvikle en sensationel og mindeværdig lydbranding til virksomheden:

• Vær konsekvent. Det nytter ikke, at du benytter det bare én eller to gange. Det kræver repetition for at blive identificeret med netop din melodi.
• Overvej, hvem din målgruppe er. Den type lydbranding, der passer til din forretning skal også passe på din målgruppe. Hvis du eksempelvis går efter de yngre, skal det måske være up-beat? Er det yogamennesker, så måske en mere afslappende og mediterende lyd.
• Overvej hvilke følelser, du gerne vil fremkalde. Som nævnt i artiklen kan lyd påvirke vores følelser helt utrolig meget. Derfor er det også enormt vigtigt at du nøje overvejer, hvilke følelser din lydbranding skal fremkalde. Her spiller dine produkter og værdier en stor rolle.

Du kan læse meget mere om neuromarketing, og hvordan du kan skabe merværdi i vores artikel "Vi køber med vores sanser"

Stopper du også ved søde og sjove kattebilleder på Facebook? Det gør vi, og ingen af os er specielt begejstrede med katte. Men synssansen kan noget helt specielt! Den får os til at føle en hulens masse, og vi vil i dette indlæg komme mere ind på hvordan, hvad og hvorfor.

Vi husker det, som vi ser, 80% bedre. Hvis vi er blevet præsenteret for noget visuelt til et møde, så husker vi det 6 gange bedre og 3 dage efter, at vi gik derfra. Ja, der er ingen tvivl om, at synssansen er den mest dominerende af sanserne, og det er nok også den, som vi bedst forbinder med traditionel markedsføring.

Når vi skal træffe beslutninger, så er vi især påvirket af det visuelle. Det er nemlig med til at påvirke vores beslutningsprocess, og i den grad vores allerede etablerede præferencer. Denne effekt forværres, når vi skal gøre en større indsats for at afkode og/eller ikke har fortrukne præferencer blandt mulighederne.

Brug det visuelle i din kommunikation

Visuel kommunikation og design kan derfor i den grad skabe en betydelig fordel for et produkt eller service. Den er med til at skille et produkt eller en service fra en anden, ligesom vi som mennesker skiller os ud fra hinanden. Synssansen er i spil første gang, vi ser et givet produkt. Og dermed også spørgsmålet; kan vi li' den, kan vi ikke li' den? Det er lidt ligesom Tinder. Vi vælger primært ud fra udseendet.

Der er ingen tvivl om, at virksomheder har mest fokus på netop denne sans. Og med god grund. Det er netop med denne sans, at vi opfanger forandringer og vælger til og fra ved første øjekast.

I denne undersøgelse ser vi, at forbrugerens holdninger til emballage er prædisponerede. De er blevet spurgt til indtrykket af farver, tekst og billeder og bedt om at svare med valgmulighederne 'positiv', 'negativ' eller 'neutral.' Det viste sig, at flest forbrugere havde en negativ holdning til en skinnende emballage, hvorimod mat vakte en positiv.

Det er ikke altid, som vi tror

Det første, som vi generelt oplever af en virksomhed, er dens brand identitet – altså  logo, tagline, farver, typografi, ikoner m.v. Synssansen er ÜBER vigtig, når det kommer til design og virksomhedens visuelle profil. I dag er der forskellige værktøjer, der kan hjælpe os med at måle på den slags. Det er bl.a. via eye tracking, der kan give data om, hvor vi kigger hen på en given hjemmeside – og hvordan man reagerer emotionelt på de forskellige elementer.

Farver er noget af det, der påvirker os mest følelsesmæssigt. Flere studier viser konsekvent et link mellem bestemte farver og følelser. Det er et fantastisk og kraftigt værktøj i markedsføringen hvis det er brugt korrekt. Bare se på Cola-Cola og deres røde og ikoniske farve.

(Psssst... hvis du er interesseret i at se flere virksomheder der nailer det med farver, så se HER)

Ja, vores øjne er indgangen til vores sjæl, og vi kan se følelserne igennem dem: "Se hvor glade de er!" Vi imiterer, hvad vi ser – det er vores såkaldte spejlneuroner. Hvis vi ser en smile, så smiler vi igen. Vi kan med øjnene skabe tillid og tryghed, men det kan vi også gennem visuel kommunikation. Farver, typografi og billeder er nemlig med til at give et indtryk til vores spejlneuroner og påvirke vores følelser.

Summa summarum

Hvordan vil du opfattes, når dine potentielle kunder møder dig første gang? Hvilken identitet har dit brand? Er det den frække? Er det helten? Er det den romantiske? Og hvordan udtrykker du det visuelt på touchpoints henover brugerrejsen? Dette er nogle af de spørgsmål man skal stille sig selv, før man begynder at designe. At have grundelementerne på plads så som kernefortællingen, markedsanalyserne og ikke mindst indsigter i brugerens verden.

Vi håber, I er blevet lidt klogere på, hvad vores synssans kan gøre for at fremme brandet og skabe en tættere relation med kunden.

Læs også:
Visuel kommunikation – 8 gode grunde til at investere

Vi mennesker har som bekendt 5 sanser: syns-, høre-, lugte-, smags- og følesansen. Alle er rettet mod vores omgivelser. De er afgørende for vores evne til opfatte, hvad der sker omkring os og ikke mindst; at hjælpe os med at træffe beslutninger.  Sanserne er som små antenner, der opfanger information fra verden omkring os, eller signaler fra vores egen krop. De påvirker områder i hjernen, både de bevidste og ubevidste, og begge kan man som brand påvirke. Undersøgelser viser, at 80% af al hjerneaktivitet er ubevidst, hvilket giver brands en unik indgang til forbrugeren, da kun går 20% af hjerneaktiviteten anvendes på rationelle beslutninger. Et eksempel, som vi alle kender til er Coca-Cola. Flasken i sig selv er ikonisk. Når vi ser formen, er vi ikke i tvivl. Og lyden, når man åbner den, skaber en følelse i os. Ligesom duften. Og smagen. Det betyder også at Coca-Cola kan tillade sig at koste mere end andre colamærker. (Du kan læse vores blogindlæg om, hvorfor nogle brands kan tage så meget mere for deres produkter, end deres konkurrenter HER).

HJERNEFORSKNING + MARKETING = NEUROMARKETING

I neuromarketing forsøger man at forstå, hvilke reaktioner hjernen og kroppen giver, og hvad konsekvensen for vores adfærd er deraf. Denne indsigt og viden gør, at vi som afsender kan optimere udviklingen og markedsføringen af et produkt og skabe en endnu tættere relation til vores kunder. Du kan sætte neuromarketing op som et regnestykke: Viden om hjernen og kroppen + viden om marketing = bedre produkter og bedre markedsføring = flere penge i kassen. Gennem neuromarketing kan en virksomhed involvere forbrugeren og påvirke adfærden og købsprocessen ubevidst. Det er med til at styrke brandet og som sagt; at skabe endnu tættere relationer til kunderne. Som forbrugere er vi hurtige til at træffe beslutninger på såkaldte lavindvolveringsproduktersom tandpasta. Beslutningen sker på få millisekunder, når vi handler med almindelige dagligvarer. Forestil dig, at vi skulle bruge 10 min. på hver vare, fordi vi skulle tænke over, hvor meget vi får for pengene, og hvad der reelt set er det bedste valg for os. Vores hjerner ville bruge SYGT meget energi på det, og de vil ellers gerne spare, hvor de kan. Rationelle beslutninger, altså der hvor der skal vejes, måles, tænkes etc., kræver en masse energi, så på dagligvarer køber vi som regel,  hvad vi er vant til. Her kan neuromarketing gøre en forskel! Hjernen bruger nemlig det, som vi allerede har på lager i hukommelsen, når det er muligt. Den tager fra de indtryk, som vi allerede har fået. Det kunne eksempelvis. være der, hvor tandlægen anbefaler Zendium, og du samtidig ser de hvide tænder. Hjernen danner sig derefter lynhurtigt en mening om Zendium. Dem bliver lagret i underbevidstheden uden, at du er klar over det. De rationelle for- og modargumenter har ikke en chance her, og det siges, at hvad du ender med at komme i indkøbskurven er mere afhængig af følelser, minder og instinkter end logik. Ifølge ny hjerneforskning, så er spørgsmålet ikke, om vi bliver styret af følelser, men nærmere, hvor meget er vi styret af følelser.

Konklusion

I bund og grund handler det om at give brugeren en god mavefornemmelse — også på højindvolveringsprodukter/-services. Vha. sanser kan vi skabe følelser og minder, der er med til at gøre forbrugeren købsmoden og påvirke hans/hendes. Stimulation af sanserne giver et stærkere indtryk, når man aktiverer mere end ét område i hjernen. Du skal derfor overveje, hvordan du strategisk kan gøre brug af sanserne og fremme købsbeslutningen hos dine potentielle kunder.