Hvad er visuel kommunikation? Og hvilken forskel kan det gøre for din virksomhed? Her får du 8 grunde til at investere i visuel kommunikation.
Du bør løbende teste, hvordan dit brand bliver opfattet på markedet. Det er ikke altid sådan, som du går og tror...
Instagram måtte i maj 2016 køre damage control, da de valgte at skifte deres gamle logo ud. Men hvad kan du gøre for at forhindre en krise i forbindelse med lancering eller relancering af dit brand?
Typografi er i den grad en undervurderet ting hos mange virksomheder. Synd, for det er virkelig noget, der batter i den visuelle identitet. Internettet består af 95% typografi, og når du skriver noget, bruger du typografi. Du bruger en skrifttype, der kan påvirke din modtager og hjælpe ham eller hende med hurtigt og bedre at forstå budskabet.
Din typografi er den del af dit brand
Kernen af et brands identitet er bygget af 3 elementer:
- Farver
- Typografi
- Logo
Alle 3 har et hver deres formål, og hver eneste kræver velovervejet ‘formulering’ og tanke. Typografien kan godt være en smule tricky og jeg oplever tit at virksomheder negligerer vigtigheden i dens kraft og kunnen. Så i dag zoomer vi ind på hvordan du vælger den helt rigtige skrifttype til din brandidentitet samt hvor man kan finde den, men lad os starte med at se på termerne som vi designere taler om.
Fonte og skrifttyper er ikke de samme
Det er faktisk for nyligt at det gik op for mig at der er forskel på de termer vi går rundt og bruger i hverdagen. Noget jeg lærte fra Typografi ekspert, Henrik Birkvig. Anyway; de forskellige terminologier stammer fra gamle dage. Dengang skriften blev lavet i hånden, krævede det en slags metalblok til hver eneste bogstav. F.eks. hvis du skulle printe bogstavet ‘A’ i Times New Roman skulle du bruge en blok. Skulle du lavet ‘A’ i Times New Roman Bold skulle du bruge en anden. Derfor lavede man nogle forskellige betegnelser for at dele det mere op:
Skrifttype:
En skrift som eksempelvis Helvetica
Font:
En bestemt størrelse, vægt og stil, eksempelvis Helvetica, 12pt., bold
Nu hvor alt er blevet digitalt og man ikke behøves 1 metalblok til hver eneste bogstav, har termerne mistet deres ‘betydning‘ eller forskel, om så må sige. Men lad os komme rigtig i gang.
Sådan vælger du en den rigtig skrifttype til dit brand
Det handler om at finde de(n) skrifttype der passer bedst til dit brand og dets personlighed. Målet er at finde 2-3 skrifttyper der repræsenterer det. Iconix Fox har lavet en ret så genial infografik om typografi:
Bare lige for at gøre opmærksom på det, så er skrifttypen noget andet end logoet — altså navnet der er skrevet (også kaldet logotype). Denne bør være sin egen, så brug ikke de samme skrifter til begge.
Step 1: Skal du være som andre, semioriginal eller helt original?
Det jeg spørger om er, om du skal have en af de mange 1000 gratis skrifter der er, om det skal være en købt/med licens eller en der er lavet specielt til dig? Som alt andet er der fordele og ulemper ved alle sammen.
Den gratis skrifttype (open source)
- Fordel: De er gratis og lette at få fingre i
- Ulempe: De er generisk og kan være begrænset
Der er ingen tvivl om at de er populære. De er lette at finde og gode at eksperimenterer med og generelt web venlige. Men man betaler også en pris på den anden side: De er generiske, basic og giver ikke særlig meget identitet til dit brand. Der er nemlig mange andre end dig der bruger dem og det gør, at det er svære at skelne dig fra andre.
Den semioriginale (dem med licens)
- Fordel: Der er mange forskellige og man kan finde nogle til OK priser
- Ulempe: Licenserne kan godt blive lidt dyre.
Hvis du vil have med kreativ frihed og være din egen så er de her en god måde. Du har en masse styling muligheder som måske passer bedre til dit brand. Men som skrevet, så kan det blive dyrt: for det kan godt være at skrifttypen ikke koster så meget, men licensen kan blive dyr hvis du eksempelvis arbejder med freelancere der har brug for deres egen licens, eller du har brug for flere fonte i den familie. Mange gange kan man dog købe bundles.
Den originale (din egen)
- Fordel: Fuldstændig unik og lavet specifikt til dig
- Ulempe: Det er dyrt og tidskrævende
Denne løsning er til dig der absolut ikke vil være som andre brands. Sådan en fætter her, lader dig få dit helt eget visuelle sprog, designet kun til dit brand. Den er designet til dine behov, men det kan også være dyrt i både tid og penge. At skabe et stærkt typografisk bibliotek fra bunden, kræver en hulens masse arbejde, men det er det værd! De største vi ser i hverdagens billede har lavet denne investering. Ørsted, Danske Bank, DSB, Folketinget har alle fået designet deres af bureauet Kontrapunkt som i den grad har speciale i typografiudvikling.
At få lavet sin egen skrifttype kan betale sig på bundlinjen. Tag for eksempel NFL som fik lavet Endzone Slap og Netflix der fik skabt Netflix Sans.
Det kan virke uoverskueligt hvis man ikke har siddet med det før, men prøv at start med at lede efter inspiration. Du kan bl.a. se på disse sider:
Step 2: Udvælg de bedste
Jeg har det personligt med at gå helt amok og bare tage alle de skrifttyper jeg godt kan lide, men det er altså ikke helt godt at gøre. Så prøv at starte med at finde 5-10 stykker. Stil dig selv disse spørgsmål for at finde ud af om det rent faktisk er en stærk spiller:
Er den anderledes? Den skal jo helst skille dig ud fra konkurrenterne, ikke.
Er den fleksibel? Typografien skal bruges til forskellige ting og på forskellige platforme. Holder den på både print og web? Er god helt lille og helt stor? Kan den bruges på alt fra dine produkter til din blog?
Har den det du skal bruge? Her mener jeg tegn, størrelser og vægte (bold, italic osv.). Brandet vil udvikle sig og typografien skal gerne kunne være med på den rejse.
Er den læselig? Og du skal være ærlig overfor dig selv. Nogle er lettere at læse end andre og det gælder især til brødtekster. Test det af på både store og små bogstaver.
Step 3: Find dens makkere
Som sagt er én skrifttype ikke altid nok og nu begynder det sjove og lidt sværer. For at få flere skrifter til at spille sammen kan være dybt frustrerende hvis man har set sig lun på nogen der bare ikke gider at holde i hånden. Vi skal have de 5-10 stykker ned til 2-3 frontløbere. De skal kunne bruges sammen i forskellige sammenhænge: på hjemmesiden, produkter, emballage, visitkort osv. osv. Her hjælper det at lave mockups og sætte det i kontekst for at se hvordan de egentlig spiller sammen.
Step 4: Design et system og hieraki
Nu sker det; du skal få dine valgte skrifttype ind i et system. Det er nemlig tid til at designe en form for hieraki der sætter nogle ‘rammer’ så andre i organisationen også kan arbejde med dem på samme konsistente måde.
Så basically har du udvalgt en prioritering af skrifttyperne: Primær, sekundær og støttende:
Primære skrifttype: Det her din ‘standard’ skrifttype. En refleksion af den overordnet brandidentitet
Sekundær skrifttype: Denne bør komplimenterer den primære. Her er det ‘normalt’ at lege lidt med modsætninger i din primære og sekundære (f.eks. at mixe serif og sans serif).
Støttende skrifttype: Vi kalder den støttende, da den skal gå ind og skabe en vægt. Denne kan godt skeje lidt mere ud da det er få steder denne vil blive brugt.
Alle 3 style har deres eget formål og spiller en rolle i designsystemet. Skrifttypers roller er bl.a:
- Overskrifter
- Underoverskrifter
- Brødtekst
- Quotes
- Knapper
Husk at typografi er en del af hele brandidentitet, men ikke desto mindre vigtig. Alle elementer i brandidentiteten skal spille sammen og opfattes som helhed.
Konklusion
Din typografi betyder meget for hele forståelsen af din brandidentitet. Den skal være med til at underbygge din historie. Er du trendy, klassisk eller minimalistisk kan læses ud af din typografi så vælg den med omhu. Den skal hænge sammen med resten af din identiet.
Mere som dette:
Danske Bank, Nordea, Bank Nordic. Alle banker. Alle bruger blå som deres dominerende farve i deres udvalg af brandfarver. Det er selvfølgelig ikke et tilfælde, at denne slags virksomheder bruger blå i deres visuelle identitet. Men hvorfor?
De kombinerer farveteori med forretning. Når man skal bygge og skabe et brand, er det vigtigt at forstå hvordan man kan bruge de midler, man har.
Vi forklarer om alt det, du behøver at vide om brandfarver, når du skal vælge den rigtige farvepalette til din brandidentitet i denne artikel.
Hvorfor farver betyder noget i branding
Picasso, den kloge mand, sagde: ‘Colors, like features, follow the changes of emotion’. Det er helt spot on. Hvad tænker du for eksempel på når du hører ordet ‘kærlighed’? Om det er positivt eller negativt, så er der nogle flere følelser når du hører det ord end når du hører ordet ‘cykelstativ’.
Følelser er meget kraftfulde og om vi kan lide det eller ej, så er det der der driver vores beslutningsprocess. Som brand, vil du gerne skabe en stærk følelsesmæssig relation med dine kunder. Du kan ikke fortælle hele brandet historie og virken gennem et logo eller en butiksfacade og det er her dine brandfarver er noget af det der hjælper dig på vej til kundens hjerte.
En kendt farveteoretiker ved navn Faber Birren har fundet frem til hvordan farver som blå og rød giver forskellige reaktioner ligesom ordene ‘kærlighed’ og ‘cykelstativ’ gør. Den samme farve kan også fremkalde lignende følelser hos forskellige mennesker og DET er interessant for det betyder, at vi har noget at arbejde med. F.eks. fremkalder gul forskellige følelser hos en fra Danmark og hos en i Canada. Det gælder også for de forskellig nuancer der ligger indenfor den enkelte farve — de har også forskellige effekt.
Vælg dine brandfarver med fornuften og ikke kun hjertet
Farveteori er meget mere end ‘jeg kan godt lide pink, det er en flot farve’. F.eks. har man fundet ud af, at brun ikke passer særlig godt til fødevarer da vi associerer det med med beskidt og rådden mad og virker på os som værende uappetitlig.
Der er selvfølgelig ting der kan være undtagelser. Hvis du har fået anbefalet en restaurant der har en brun identitet, så har du jo allerede fået testet at det ikke er beskidt eller råddent. Dertil er der også noget der hedder kulturelle associationer. Amerikanerne associerer f.eks. grøn med penge da deres valuta er grøn. Det gør vi jo ikke nødvendigvis her i Danmark.
Uanset hvad, så er der ingen, og heller ikke den hardcore business mand, der kan ignorere videnskaben og psykologiske effekter der er ved at brande farver. Det er ikke et spørgsmål om farver virker i branding, men hvordan får jeg farverne til at virke for mig.
Brugen af brandfarver i branding
Ifølge neuroforsker Antonio Damasio, har forbrugerens følelse omkring et brand større kraft end hvad de tænker om brandet. Sæt det sammen med det, at vi ved, at visse farver fremkalder visse følelser så kan dine brandfarver dermed få endnu mere indflydelse på dit salg eller performance af de produkter eller services du tilbyder.
En konsistent brug at de samme brandfarver styrker brandets awareness. Coca-Cola bruger eksempelvis kontinuerligt rød i deres originale produkt. Og bare se på det forsøg med ketchup hvor de lavede det en anden farve. Med nok synlighed, bliver farver en del af brandet og noget af det der er med til at skabe genkendeligheden.
Vi bruger brandfarver en del steder, som fx.
- Logo
- Hjemmeside
- I butikken (hvis man har sådan en)
- Visitkort
- Brochure
- Reklame
- osv.
Ved at bruge de samme brandfarver gennem hele virksomhedens brandidentitet og på tværs af kanaler, vil du som sagt styrke brandets association til de farver og som forlængelse, styrke kendskabsgraden til det.
Så før du vælger din farvepalette til brand, så tænk påvat de vil have en direkte indflydelse på brandet. Pink er måske yndlingsfarven, men den er måske ikke den farve der understøtter virksomhedens mål eller identitet, og derfor er det også vigtigt at kende til brandets personlighed før man vælger farver.
Farvepaletten skal passe til brandet
Når brandpersonligheden er idenficeret, er det også lettere at finde frem til hvilke farver der skal understøtte brandet. Her er et hurtigt overblik over hvilke følelser der bliver associeret med den enkelte farve:
- Rød — passion, vigtighed, opmærksomhed
- Orange — legesyg, venlig, energi
- Gul — glæde, optimisme, advarsel
- Grøn — natur, stabilitet, vækst
- Lyseblå — ro, tillid, åben
- Mørkeblå — professionalisme, sikkerhed, formalitet
- Lilla — royal, kreativitet, luksus
- Pink — feminin, ungdom, uskyldig
- Brun — robust, jordet, old fashion
- White — ren, dydig, sund
- Grå — neutral, dyster, dæmpet
- Sort — powerful, sofistikeret, har kant
Men husk; sandheden er ikke altid blot én ting og dette blot er en forkortet version. F.eks. kan for meget gul give en følelse af angst. Der er flere følelser (positive og negative) forbundet med den enkelte farve, så det handler også om hvilken virksomhed man er, men helt generelt der er nogen overordnet associationer forbundet til farver. Hvis du vil læse noget mere om farver kan du også se denne artikel.
Jeg oplever, at mange virksomheder kun bruger en enkelt farve, og det er fint — så er det svære arbejde over. Men for de fleste, er det en god idé at få et farvesystem med flere brandfarver for at fremhæve eksempelvis call-to-actions på hjemmesiden eller i et katalog.
Sådan laver du et farvesystem
Der er ikke én rigtig måde at udvælge brandfarver på til brandets farvesystem. En brandidentitet er en smule abstrakt og man kan ikke sætte det i kasser med regler osv., og alligevel kan man. Men regler er jo til for at blive brudt. I Third Dot en metode, eller tilgang om du vil, hvor vi udvælger farver på til farvesystem i brandidentiteter på:
Vælg den primære farve
Uanset om man vælger 1 eller 10 farver skal du udvælge min. en til to primære farver. Man går som regel ud fra 3 farver - en base, en sekundær og en neutral. Det er mest normalt for et brand at have 1 til 4 farver, men der er undtagelser. Vi lavede bl.a. en ny brandidentitet til Erbs Studio hvor vi ikke bare brugte 4-5 stykker men hele 10 farver. Uanset hvad, så kræver det at du har styr på sammensætningen af farver og den effekt de har sammen. Men lad os gå ud fra de 3 farver:
Basen - Den vigtigste farve til dit brand
Hvilken af dit brands karaktertræk er det vigtigste? Det er det træk der afgøre hvad basen farvesystemet skal være. Din base farve(r) bør dog ikke kun reflektere brandets personlighed, men også appelerer til målgruppen man forsøger at ramme. Resterende farver vil blive valgt ud fra denne farve(r) og hvordan de passer til.
Den sekundære - Din underbyggende farve
Den sekundære farve i dit farvesystem er den der støtter din basefarve. Og nu begynder det at blive lidt mere tricky. Denne skal selvfølgelig også matche brandets personlighed, men også passe visuelt til basen og målgruppen.
Den neutrale - Baggrundsfarven
Den neutrale farve fungerer højst sandsynligt som baggrundsfarve for at bryde (måske) en sektion på hjemmesiden eller giver noget til brochuren. De neutrale farver er som regel i gråtone, men også beige, hvid og råhvid er også gode. Sort kan også bruges, men her skal man passe lidt på, da det kan blive en anelse for dominerende.
Den måde dine farver kombineres vil blive brugt mange steder. Det er bl.a. med til at definerer udseendet på din hjemmeside, dit logo, butikken, visitkort, sociale medier osv., så vær opmærksom på dens virkemidler og hvad det signalerer i helhed.
Konklusion
Farverne er blot en del af identiteten, men ikke desto mindre vigtig. Men kun sammen med sine kompagnoner kan den skabe en stærk brandidentitet.
Brandets farvepalette skal ikke vælges ud fra "yndlingsfarver", men bør overvejes nøje så det afspejler brandets personlighed og det som det skal afspejle udadtil.
Et farvesystem bør bestå af 3 farver: en base, en sekundær og en neutral som alle komplimenterer hinanden og skaber helhed i systemet.
Mere som dette
Derfor bør virksomheder investere i branding
4 steps til at finde brandets typografi
En god brandidentitet har defineret brandets personlighed
En brandidentitet kræver bl.a. at man finder frem til virksomhedens og brandets personlighed og den arketype det er. Er brandet den passioneret? Den friske? Hvem er brandet og hvordan skal man kommunikerer det gennem sin såkaldte ‘brandstemme’ (også kaldet tone of voice) og de visuelle virkemidler?
En af de første steps i den interne del af brandstrategien er, at få defineret brandets brandpersonlighed. Det er hjertet og sjælen i din kommunikation og er et af nøgleelementerne til at skille sig ud, og er med til at give troværdighed og skabe en forbindelse til målgruppen.
Hvad er en brandpersonlighed?
Et brands personlighed er ligesom et menneskes på mange måde. Man kan i hvert fald forestille sig at det er en person (det gør øvelsen lidt lettere). Er dit brand f.eks. formel, funky og fresh eller social betænksom?
At identificere og definere brandets personlighed er en vigtig del i branding. For selv hvis du ikke definerer den, vil den alligevel få en slags personlighed og ofte mange flere. Så det er bedst at tænke over det nu så dit brand ikke får en personlighedsspaltning. Hvem vil du gerne have dit brand til at være?
At udtrykke sig gennem sin personlighed er det der definerer hvem man er
Brandets tone of voice skal have karakter og personlighed. F.eks.: Hvordan udtrykker en passioneret person sig? Eller en venlig person? Er det mere introvert og tænkende før de taler? Er den friske en der sjov og laver jokes, eller er de bare på og ved hvad der rører sig? Uanset hvem du er, så er der én ting der vigtigere end noget andet: At være autentisk.
Flere undersøgelser gennem årene har vist, køber forbrugeren med følelserne. Det vil sige at de køber de produkter og services de følelsesmæssigt har et tilhørsforhold til.
Typer af personligheder
Før du sætter dig på en brandpersonlighed tænk over den viden du har fået i de foregående artikler. Altså værdierne, hvad du sælger, hvem dine kunder er og hvem dine konkurrenter er.
Hvilken slags jargon vil passe bedst til din kerne? Den stemme skal du udvikle. Beskriv den personlighed du tænker i 3 ord. Det kunne f.eks. være:
- Frisk
- Passioneret
- Venlig
Disse skal vi så videreudvikle. Hvordan kan disse karakteristika komme frem i måden du kommunikerer til din målgruppe på? Hvordan fremstår de i dit content? Lad os prøve at videreudvikle det tidligere eksempel:
- Frisk — Med på beatet, uventet, udadvendt
- Passioneret — Udtryksfuld, entusiastisk, følsom, handlingsorienteret
- Venlig — Ærlig, tillidsvækkende, flink
Hvad passer til dig
Så hvilken personlighed passer til dit brand?
Noget af det jeg er blevet pisket igennem, og som jeg synes er et rigtig godt værktøj som kan bruges til at formidle brandpersonligheden internt og eksternt, er arketyper. Du kan downloade nogle allerede udarbejdet arketyper og finde inspiration lige her.
Prøv evt. at udfylde nedenstående:
- Jeg vil have, at mit brand får folk til at føle __________________.
- __________________ får mig til at føle sådan.
- Jeg vil have folk til at __________________ når de er i kontakt med mit brand.
- De 3 ord der beskriver mit brand er __________________, __________________ og __________________.
- Jeg kan ikke lide brand stemmer der lyder som __________________.
- Interagere med mine kunder og potentielle kunder får mig til at føle __________________.
Vær opmærksom på den tone du bruger når du udfylder de tomme felter. Er det sjovt, LOL sjovt eller et lille smil og et nik sjovt? Er den autoritær?
At finde ens brandpersonlighed og stemme er en disciplin der kræver en masse viden om sig selv, markedet og forbrugeren, så prøv dig lidt frem og test af på en gruppe for at se, hvad der virker bedst på den målgruppe du gerne vil i kontakt med. Det vigtigste er, at du ikke skaber en personlighed du ikke er.
Find brandets stemme
Når du har identificeret brandets personlighed er det tid til at illustrerer hvordan det bruges i dit skriftlige materiale som f.eks til content til de sociale medier, brochure osv. Her kan få hjælp fra et Brand Voice chart. Det er et godt værktøj at have for at sikre konsistent brug af hvordan brandet kommunikerer, både skriftligt og visuelt.
Prøv selv at sætte din arketypes stemme ind ved at downloade vores Brand Voice Chart her.
Vær konsistent
Jeg kan ikke sige det nok: VÆR KONSISTENT! Hvis du ikke kommunikerer konstant som den arketype brandet er, mister det troværdighed og forvirring omkring hvem du er. Branding sker ikke overnight og det er det at skabe tillid til en anden person også. Det tager tid at skabe tillid mellem brandet og målgruppen og hvis man ikke er konsistent, bryder man den tillid.
Konklusion
Brandets personlighed er essentielt i både den interne og eksterne kommunikation. Afviger man fra den arketype, så skaber man forvirring omkring hvem brandet er, og kan interessenterne kan miste tilliden på sigt.
Personligheden bliver afspejlet i alt omkring brandets kommunikation - verbalt, skriftligt og visuelt, for at skabe den røde tråd hele vejen rundt uden afvigelser.
Mere som dette
Skab en effektiv og troværdig kommunikation med storytelling
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
4 metoder til at analysere dit brand image
Har du styr på brandets kernefortælling?
Mange virksomheder begynder efter nogen tid at ‘slacke’ med deres brandstrategi. De begynder så småt at tvivle på, at det de gør er det rigtige og kigger derfor på og efter, hvad konkurrenterne gør. Vi skal ikke kopierer hvad de andre gør. Men vi skal heller ikke, ikke se på dem og hvad der virker for dem. Vi skal se på hvordan vi kan tage det bedste med og hvordan vi samtidig skiller os positivt ud og stadig rammer målgruppen.
Som sagt ser vi alt for ofte virksomheder, der ligner hinanden, gør som hinanden og næsten ikke er til at se forskel fra hinanden. Jeg taler ikke om kinesiske kopiprodukter vs. den rigtige variant. Jeg taler om, at vi generelt har det med at gøre det samme som dem, der har succes i branchen og endda efterligne dem en smule. Men lad mig fortælle en hemmelighed: bare fordi det virker for dem, betyder det ikke, at det virker for dig…
Det handler om at skille sig ud fra sine konkurrenter på en positivt måde, og ikke ligne dem. Med det sagt betyder det ikke, at man ikke skal holde øje med dem og absolut ikke må gøre det samme som dem. Det handler i den grad også om trends og tendenser, men overordnet skal brandet være helt sit eget. Derfor er du nødt til at lave din egen brandstrategi.
Og hvordan gør man så det?
Hvor skal du stå?
Først og fremmeste handler det om at finde sin position på markedet. Hvad vil man gerne være og for hvem? Find et sted hvor dine konkurrenter ikke er og tiltræk kunder, der relaterer til dig. Hver eneste touchpoint (de kontaktpunkter du har med kunden) — fra kerneproduktet eller servicen og til den oplevelse du giver til kunder — skal være i sammenspil, og konsistent med brandets position.
Vi hører så meget om ‘Why’, men Red Bull er for eksempel mere positioneret omkring ‘who’. Det er personaen af en aktiv og succesfuld person, der tør. Andre brands skiller sig ud på den måde, de gør det på altså deres ‘how’.
Hvordan er kundeoplevelsen?
Kundeoplevelsen er en stor del af branding feltet. Et felt, der i den grad er blevet homogeniseret over årene. For eksempel: Hvis et brand beslutter sig for at tilbyde fri levering, fri returnering, åbent om søndag eller lignende, så kan du vædde med at andre brands følger trop. Men det kommer jo helt an på, hvilken position de ønsker i forhold til de andre.
Mange tænker på hvordan den optimale kunderejse er. Men findes der kun én? Nej - for vi vil ikke alle sammen have det samme som forbruger. Så hvorfor skulle kunderne forvente (eller vil have) at det er den samme kundeoplevelse, de får fra forskellige brands?
I stedet for at fokuserer på den ideelle kundeoplevelse skulle virksomheder i stedet tænke brandoplevelse. Brands burde sigte efter at skabe touchpoints gennem brugerrejsen, der er i tråd med med den ønsket positionering og brandidentitet. Lad vær med at gøre det, bare fordi konkurrenten gør det. Tænk på hvem brandet er og design oplevelsen der af.
Disney er et godt eksempel. Hele Disney oplevelsen, fra en tur til Disney Land, til film i fjerneren, til en tur i butikken, har alt sammen rod i Disney’s magiske univers der har gjort det så succesfuldt som det er i dag.
Kommuniker det på tværs af alle platforme
Det nytter ikke at være noget at være en ting på den ene platform og være noget andet på den anden. Det gælder både hvordan brandet taler, ser ud og generelt opfører sig.
Forestil dig, at du på Facebook er legende i sproget, har stockbilleder hvor en mand trykker på noget teknologi værk, men over på hjemmesiden brandet fuldkommen anderledes. Det vil bare ikke give mening. Det vil forvirre og skabe en inkonsistent brandoplevelse og kunden vil ikke ane hvem du er og hvad du står for. Derfor er din brandstrategi så vigtig.
Alting skal gå i tråd med brandets position og skille sig ud fra konkurrenterne. Det nytter ikke noget at være en copy cat og følge efter de andre hvis det ikke giver mening for brandets position. At skille dig ud og være anderledes end de andre vil 100% tiltrække og fastholde en del af kunderne. Hvis du bare ligner din konkurrent kan det godt være du også sælger til nogle af de samme kunder, men næste gang de skal handle kan de lige så godt handle hos konkurrenten fordi I ligner jo alligevel hinanden så meget. Skil dig ud hvis du hellere vil have nogle af kunderne for dig selv i stedet for.
Konklusion
At skille sig ud er en konkurrencefordel - det er der ingen ny viden i. Alligevel er der mange brands der efterligner de andre i branchen fordi man er bange for, at gøre noget "forkert" og derfor søger vi mod det vi allerede kender.
Det at kigge efter andre i branchen er ikke en god strategi. Kunderne kan ligeså godt købe fra konkurrenterne i stedet for dig for for dem er i ens og står for det samme.
Mere som dette
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
Sådan laver du en konkurrentanalyse
Hvad står dit brand for?
Hvordan laver man, vedligeholder og skaber man et stærkt brand? At bygge et brand et håndværk og en disciplin der kræver lidt kræfter, men som er godt givet ud. Derfor er der mange fordele i at lægge en klar brand strategi, både det interne arbejde, men også for den eksterne opfattelse.
Selvom dit brand nok er immateriel, så har du et ansvar for at beskytte det — i hvert fald hvis du vil nogen steder med det. Enhver beslutning der bliver taget, påvirker brandet. Og uden en vision og mission til at samle det hele, vil du sandsynligvis skade det i mere eller mindre grad. Om det så er gennem inkonsistente budskaber og identitet, ineffektivt markedsføring, eller dårlig forretningsbeslutninger. Så hvordan undgår man disse bump effektivt og skaber en lys fremtid? Med en dokumenteret brand strategi.
Hvorfor lave en brandstrategi?
Essentielt er en brand strategi din strategi for, hvordan du og teamet vil skabe, forme og dele brandet. Det er hvordan dit brand bliver udtrykt og hvordan det stræber efter at være. Det er det formål det tjener, og hvordan du kommunikerer det til verdenen. Det er en dokumenteret plan for brandets succes. Men hvorfor er en brand strategi vigtig:
1. Sikre effektivt markedsføringsindsatser
Når dine produktet har fået et positivt image hos kunderne vil dine markedsføringsindsatser være mere effektive.
Derfor vil en brand strategi sparer dig for en masse ressourcer, da du allerede har fået etableret dit brand i kundernes bevidsthed.
Når du allerede har plads i potentielle kunders bevidsthed skal du ikke kæmpe med at bryde den første barriere. Nye kunder vil derfor også være mere modtagelige for dine budskaber, da de allerede har hørt om dig og har en idé om hvad det er du tilbyder.
2. Et økonomisk middel til at dække kunders behov
Med en stærk brand strategi, er der stor sandsynlighed for, at du vil skabe et pålideligt brand der møder kundernes ønsker og krav. Det skyldes, at en brand strategi kræver planlægning og indsigter. Du må nemlig forstå og kende dine kunders udfordringer og behov, før du kan eksekverer på den ønskede plan.
3. Øger profitten
Et stærkt brand gør det muligt for en virksomhed, at øge fortjenesten. Det er simpelthen fordi en stærk brandidentitet tiltrækker flere kunderne og bygger loyalitet blandt eksisterende kunder, som også er med til, at skille dig ud blandt konkurrenterne.
Det er sådan, at jo mere brandloyalitet du har blandt kunderne, desto mindre skal du bruge for at nå dem.
For at et brand kan få success, skal de tiltrække og bygge meningsfulde og ægte relationer til mennesker på en autentisk og transparent måde. Men hvis du som brand ikke ved hvem du er, eller hvordan du skal kommunikere det, kan du ikke skabe disse relationer. Derfor er en brandstrategi vigtig.
Der er mange andre faktorer der også spiller ind. At have en brand strategi hjælper dig også med at skabe en sundere forretning. En undersøgelse af LinkedIn og Imperative i 2016, viste at 85% af de virksomheder der havde et klart formuleret og forståeligt formål, oplevede positiv vækst, mens 42% af virksomheder der ikke havde, oplevede en nedgang i omsætningen.
Hvordan laver man en brand strategi?
Du er godt på vej. Og før vi dykker ned — har du styr på dine interessenter? Ja? Godt så… Lad os komme i gang.
En brand strategi består overordnet af 3 ting:
- Indsigter og opdagelser
- Identitet
- Eksekvering
Nogle af tingene er vi ikke helt noget til endnu, men bare rolig; du bliver ikke snydt *BLINK BLINK*.
Fase 1: Indsigter og opdagelser
Hvis du har fulgt med i vores kalender har du så godt som styr på denne fase, men lad os lige få alle med.
Vurdér det eksisterende
Før man går i gang med at finpudse identiteten, er det vigtigt at forstå den nuværende identitet og tage et objektivt kig på de på faktorerne der påvirker hvordan du præsenterer dig selv. Det er inklusiv din branche, din målgruppe og dit brand.
Det er identiteten der er essensen af dit brand. Det er dine værdier, din vision og din mission. Du har måske allerede en version af disse elementer, om det er skrevet ned på den eller den anden måde. Se objektivt på det du har formuleret for se om det er som det skal være og stadig relevant.
Markeds- og konkurrentanalyse
For at få positioneret dig rigtigt, er det vigtigt at forstå hvor du skal stå ift. til dine konkurrenter på markedet. Ved at positionerer dig korrekt, kan du skabe noget originalt som skiller dig ud og skaber en stærkere relation til dine nuværende og potentielle kunder.
Så få skabt dig et overblik over hvor stort markedet er og hvilke muligheder der er. Noget af informationen kan du få online hos f.eks. brancheorganisationer, publikationer og research organisationer. Men, nogle af de bedste guldkorn kommer fra egen research.
Derfra handler det om at få identificeret konkurrenterne og hvad I gør ens eller anderledes. Tag de brands du konkurrerer med på nuværende tidspunkt og dem du ønsker at konkurrere med.
Lav en persona
Ud fra vores målgruppe definering og analyse, kan vi lave en persona (hvis vi ikke allerede har lavet en). En persona er en fiktiv bud på din ideelle kunde. Det er en profil fra din målgruppe der giver nogle semifiktive informationer om modtageren og deres behov, baseret på rigtig data.
Den hjælper os med at kortlægge hvem vores kunder er, hvordan de operere, hvad de går op i osv.
Hvis du ikke allerede har udfyldt en persona kan du downloade vores template lige her.
En persona er en vigtig del af en brand strategi. For hvis du ikke ved hvem du taler til, vil kommunikationen være totalt tabt og dem du vil kommunikerer til vil aldrig modtage den.
Husk: det er essentielt at være empatisk når du laver øvelsen. Lyt til hvad kunderne har brug for. Det er ikke altid hvad de siger.
Opfattelse
Hvis man vil have succes (og det vil vi alle sammen, ikke?), er det vigtigt at være ærlig overfor sig selv, omkring hvordan forbrugeren opfatter dit brand. Og det kan gøre ondt, men det er for det bedste. Vi har tidligere talt om brand image og hvordan du finder frem til hvordan det ser ud.
Fase 2: Brand identitet
Du har nu en forståelse af hvilken hylde du er og skal være på og nu er det så tid til det hårde arbejde — at finde frem til hvem du er og hvordan du skal kommunikerer det.
Et brands identitet kan bestå af mange elementer, men de gængse der altid bør være en del af det er følgende:
- Definere (eller redefinere) brandidentiteten
- Finde brandpositionen
- Identificerer kerneværdierne og value proposition
- Tagline
- Budskabsstrukturen
Fase 3: Eksekvering
Når du ved hvem du er, hvad dine kernefortælling er, skal du have kommunikeret det effektivt til omverdenen.
Igen kommer vi ind på eksekveringen senere hen, så stay tuned! Det bliver skide godt.
Eksekveringen handler i bund og grund om:
- Brand guidelines
- Contentstrategi
Er du klar? Don’t miss out. Følg med hver dag på vores LinkedIn og Instagram.
Konklusion
Et produkt er en ting, et brand er alt og det skal kommunikeres konsistent på tværs af virksomhedens touchpoints. Et stærkt brand er med til at øge profitten, men også til at sikre mere effektive markedsføringsindsatser på tværs af kanaler.
Mere som dette
Forskellen på et brand, en identitet og et logo
Derfor bør virksomheder investere i branding
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
Har du styr på virksomhedens kernefortælling?
Hvordan skal man forholde sig til sine konkurrenter? Vi kigger i dagens afsnit på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse der kan give dig en helt essentiel viden du kan bruge til din fordel til at skabe en markedsposition.
Hvorfor skal du lave en konkurrentanalyse
At skabe et succesfuldt brand og en markedsføringsstrategi kræver, at du kender dine kunder og deres udfordringer. Det er første skridt i processen. Derefter er det, at lære hvordan dine konkurrenter imødekommer målgruppens behov og hvor mulighederne er for din virksomhed. Det gør at du kan skille dig ud fra dine konkurrenter i markedet.
Hvad er en konkurrentanalyse
En konkurrentanalyse er en process, hvor du kigger på hvad dine konkurrenter gør, hvor og hvordan, og tager det til evaluering. Man kigger på ting som deres produkter, hvordan de tilgår markedet, deres kunder, deres styrker og svagheder og hvordan disse måske kan blive en trussel (hvis det skulle blive aktuelt). Det lyder måske som en model du kender? Det er SWOT. SWOT står for strengths, weaknesses, opportunities og threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler) og er en model der er relateret til konkurrentanalysen.
Fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse
Med en god konkurrentanalyse ser du på hvad de andre gør og hvad du kan gøre. Den trækker dig ud af din lille bobbel (som vi alle kan sidde i) for at finde frem til hvad der ellers sker i den store verden.
Nogle af fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse er bl.a.:
- Du får et overblik over markedet
- Du ser hvilke behov der reelt set er
- Du finder måder at få nye kunder på og holder på dem du har
Hvornår skal man lave en konkurrentanalyse?
Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg møder ofte virksomheder som har udarbejdet en fin konkurrentanalyse og så ser de ikke på den igen. Men der er nogle tidspunkter hvor det er smart lave en, eller revurdere den eksisterende. Måske skal du til at lancere et nyt produkt og har brug for at vide hvilken tilgang du skal tage til det. Måske føler du at brandet er en smule forældet og du har brug for nye til idéer til at friske det op. Eller måske skal du bare tjekke op på din position. Uanset hvad, er det smart at lave en konkurrentanalyse et par gange om året.
Hvordan gør jeg?
Teori er godt, men praksis er bedre, så lad os prøve at se på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse
Step 1:
Find dine konkurrenter og skriv deres navne ned. Sjovt nok skal man kende sine konkurrenter for at lave en analyse af dem. Hvis du ikke allerede kender dem kan du identificere dem ved at spørge: hvem ellers laver det du laver? Hvem er de(n) tætteste konkurrenter? Er der nogle der måske ikke er så tætte, men stadig i konkurrence? F.eks. er Gin også i konkurrence med vodka, men det er nok ikke den nærmeste. Der er tale om produkter der måske ikke har det samme produkt, men som er i samme kategori.
Step 2:
Kig derefter på deres styrker og svagheder. Det er her SWOT kommer ind i billedet (download og udfyld SWOT modellen her). Skriv deres navn og produkt ned så du ved hvor de står.
Step 3:
Vær opmærksom på detaljerne. Hvilke slags kampagner kører de med og på hvilke kanaler? Hvilke nøgleord bruger de? Hvilke undgå de? Husk at skriv det hele ned.
Step 4:
Det er ok at få hjælp. Fra kollegaer, venner eller andet. Måske har de endda lavet lignende undersøgelse af markedet. Du kan også få en masse foræret online skrevet af andre. Så dyk ned i det og så hvad der ligger der. Det kan være guld værd. Pssst… Kunder leder til tider efter produktanmeldelser og produktbeskrivelser og Trustpilot er heller ikke et dumt sted af lede.
TIP: Du kan også bruge den sidstenævnte data og strategi i din søgen på viden om hvad dine kunder vil have og hvordan dine konkurrenter responderer på det.
Step 5:
Drej research indad og giv dig selv og brandet anbefalinger. Målet med en konkurrentanalyse er at få den bedste brandposition ift. konkurrenterne. Så når du har fundet dem, så er det tid til at kigge indad på dit brand.
Hvad kan du, eller gør du, anderledes? Hvad er dine styrker? Hvad differentierer dig? Gå tilbage til din SWOT og se på S og O. Hvad har du lært og hvad kan du prøve? Husk at brug den viden du har fået.
Lav evt. et positioneringskort. På den måde får du også et let overblik over hvor dine konkurrenter står og hvor du kan placere dig.
Step 6:
Skriv en minirapport. Det lyder måske lidt nederen men virkelig... do it. På den måde kan du hive den frem senere på året og både du og dine kollegaer kan få gavn af dine fund. Det kunne se ud sådan her:
- En side pr. konkurrent
- Skriv på hver side konkurrentens navn og det specifikke produktnavn. Inkluder en SWOT omkring dem. Noter det du fandt ud af omkring dem.
- Konklusion: skriv et resume af det du har fundet frem til og hvilke anbefalinger du vil give.
Og til sidst... husk at skriv dato på din research; meget kan ændre sig på få måneder.
Brandposition
At fastlægge en brandposition har bl.a. det strategiske formål få defineret organisations identitet og selvforståelse. Men først og fremmest skal vi se hvordan vi står ift. vores konkurrenter.
Din brandposition er en artikulation af hvad der differentierer dig i markedet, eller hvorfor du differentierer dig fra konkurrenterne.
Du kan indkapsle din position i én sætning som beskriver hvad du gør bedre end andre.
Der er mange måder at finde og beskrive sin position på. En af mine favoritter, er fra en de mennesker jeg i den grad søger hen til, Marty Neumeier, og den hjælper på en meget simpel måde med at identificerer din brandposition:
F.eks: Vi er et kreativt bureau, der har fokus på at hjælpe brands, med at forstå branding og gøre processen bedre og samarbejdet stærkere.
Konklusion
Din konkurrentanalyse hjælper med at se hvor du står ift. dine konkurrenter. Denne del er vigtig viden når du skal vælge hvordan du gerne vil markedsføre dig og placere dig selv ift. konkurrenterne. Med en grundig konkurrentanalyse kan du finde din konkurrencefordel i markedet og slå til hvor de andre er svage. Derfor er det både tiden og besværet værd at sætte sig godt ind i.
Mere som dette
Vi samarbejder med ambitiøse brands og mennesker. Lad os skabe noget stort sammen.
Ring til os
Besøg os i København
Nannasgade 28
2200 København N
