Du bør løbende teste, hvordan dit brand bliver opfattet på markedet. Det er ikke altid sådan, som du går og tror...
Hvordan laver du en køreplan til din social media strategi? At skabe originalt og relevant content til de sociale medier er vigtigt ift. at tiltrække sin målgruppe og få dem til at tage handling. Også brandidentiteten skal ud og leve på SoMe kanalerne i ens content. At få gang i sine sociale medier er en disciplin i sig selv, og man kan med fordel have en konkret køreplan for, hvordan man skal eksekverer på sin social media strategi.
Vi har kigget på en løsning og fundet 5 steps til, hvordan man kan få sin brandidentitet ud og leve på de sociale medier.
Step 1: Find inspiration
Før man kan eksekvere sit content på de sociale medier, er det vigtigt at have sat sig nogle mål, og vide hvem man taler til på de forskellige kanaler, og derfra kan man begynde at udarbejde en contentplan. Netop her, er der mange går i stå, for hvad skal man tale om?
Det er altid en god idé at finde lidt såkaldt ‘inspo’ fra sine konkurrenter for at se hvad de gør, hvilken engagement de har osv. Det kan gøres på mange måder, men prøv dette:
- Lav en lille søgning på de forskellige sociale medier
- Se hvilke slags stykker content de poster på kanalerne. Billeder, videoer, tekst osv.
- Se på deres engagementet. Er der delinger, kommentare, likes eller andre reaktioner?
- Hvor tit poster de?
- Hvor mange følgere, synes godt om osv. har de?
Skriv gerne disse observationer ind i et sheet så du har et overblik.
Efter denne lille analyse af, hvad dine konkurrenter laver på de sociale medier skal du til at se hvordan du kan tilgå platformene bedre end dem og få deres følgere hen på dine platforme: Spørge dig selv:
- Kan jeg dele noget content, der er mere relevant end konkurrenternes?
- Kan jeg skrive noget, der er mere overbevisende end deres?
- Kan jeg poste ofte eller mere konsistent med originalt og relevant content?
Her hos Third Dot kigger ofte rundt i andre brancher for at se, hvordan de skaber content. Der kan findes en masse inspiration der, også selvom det ikke er samme branche.
Step 2: Content creation
Når der er styr på konkurrenternes færden på de sociale medier, hvad de gør og hvordan du kan tage inspiration derfra, skal man finde sin egen kreative vinkel som stadig er i tråd med ens brandidentitet. Her er et par tips til hvordan man kan arbejde med de sociale medier for at opnå sine mål:
- Test hvilke slags posts, der er bedst for de sociale medier, som du er aktiv på.
- Post forskelligt content. Lav variationer af fotos, videoer og GIF’s.
- At poste hver dag kan være en god ting, da platformene viser dit brand til flere, hvis du poster ofte, men pas på! For er det ikke relevant er folk ligeglade. Så du skal kun poste, hvis du har noget, der er relevant og interessant for målgruppen.
- Analyser på, hvilken tid på dagen din målgruppe er mest aktive. Som regel er det godt at poste efter arbejdsdagen er ovre og mellem 12 og 14, men det varierer fra platform til platform og fra målgruppe til målgruppe.
- Kombiner dit content med betalte og organiske posts. Facebook er især en hård negl: kun 2% af trafikken kommer organisk.
- Når du laver betalte posts, så gå efter din kernemålgruppe. Du vil sprede med hagl, hvis du går efter alle, og det er sjældent godt hvis man vil ramme noget bestemt.
- Hvis du poster videoer på Facebook, så lad være at gøre det gennem YouTube. Facebook prioriterer videoer, der er postet direkte på deres platform.
Step 3: Lav en contentplan
Så er det nu, at alt din viden og din strategi skal eksekveres. Det er en smaddergod idé, at have nogle faste posts ugentlig. Eksempelvis har vi hver fredag på vores Instagram ‘Moodboard of the Week’ - et visuelt board af det, vi er blevet inspireret af i ugens løb. Vi har på LinkedIn ‘Ugens tip’ hvor vi, sjovt nok, hver uge poster et billede og giver et tip om branding og markedsføring. Vi har også et blogpost én gang om måneden samt en Talk. Det er ingen hemmelighed: At have 3 kanaler, som man skal poste på jævnligt, er en stor opgave, der kræver sin mand eller kvinde, men det er her en contentplan bare er FABULOUS! Hubspot har lavet en kalender til dit content så du let kan få et overblik over, hvad der skal postes. Denne er kun for en måned. Personligt foretrækker vi selv at planlægge 3 måneder ud i fremtiden.
Step 4: Sørg for at tage ansvar
Hvem har ansvaret for hvad? Er det Anne, der skal lave blogindlægget om køkkenlåger - eller er det Martin? Hvornår skal de have det klar? Få kortlagt, hvem der gør hvad til den enkelte post.
Step 5: Opbyg tillid
At opbygge tillid skaber mere engangement. Og hvordan gør man så det? Vær konsekvent. Både i dine posts, men også mht. brandidentitet, men der er også andre faktorer. Sociale medier er mere end bare at publicere content. For at etablere dig selv som ekspert, markedsleder og en stærk og betroet ressource i dit felt, skal man deltage i en tovejskommunikation. I den tidligere post om sociale medier fortalte vi, hvordan man skal håndtere kommentar, feedback osv. Men engager også gerne dig selv, ved at opfordre til (og deltage i) dialog. Jo mere åben man er, jo mere man bruger de sociale medier til at yde en form for kundeservice, desto mere tillid bliver skabt fra din målgruppe. Det tager dem skridtet tættere mod køb af dine produkter og services.
I gennemsnit tager det 8 “touches,” før en potentiel kunde køber noget af dig. Med det in mente, så tænk over, hvordan du kan gøre den proces kortere og hurtigere til få en potentiel kunde til at blive en betalende kunde.
Lad os antage at du møder en potentiel kunde på en messe. Du følger ham/hende derefter på både LinkedIn og Instagram. For at engagerer og skabe en dialog med dette prospect, kommentere du en af hans/hendes LinkedIn opslag eller Instagram.
Han/hun sender dig derefter en direkte besked på LinkedIn. Du får hans/hendes email og får arrangeret et opkald for at høre om muligheder. Mødet går godt, så sætter I et møde op. Efter mødet sender du en opfølgende email og I starter et samarbejde.
Det er én måde at komme i kontakt med potentielle kunder og lader dem vide man er der og klar på at skabe en dialog.
Step 6: Mål på din social media indsats
For at vide, at man er på rette spor er det vigtigt at måle hvad der kommer ud af ens indsats. Det er en proces der tager tid at bygge op og det sker ikke bare på en måned. At måle sine indsatser er det sidste skridt, og det er her man ser om det rent faktisk har båret frugt og givet ønskede resultater eller om der skal justeres lidt. Det kan brydes ned i 3 områder: Konvertering, reach og engagement.
Konverteringer
Konverteringer hjælper dig med at se om du har fået salg gennem de sociale medier. Hvis ikke, så er det tid til at se hvor der skal justeres. Man kan vha. Googles Social Media Dashboard let og effektivt analysere konverteringer.
Reach
Reach er det antal mennesker man har haft effekt på. Den hjælper med, at måle hvor godt ens content resonerer med målgruppen. Man kan følge sin reach med:
- Connections/følgere på LinkedIn
- Følgere på Instagram
- Synes godt om på Facebook
- Views og subscriptions på YouTube
- Besøgende på hjemmesiden
Engagement
Ved at se på engagement kan man få indblik i hvor mange der interagerer med en online. Her er nogle af de metrics man kan måle på:
- Kliks på posts
- Mentions
- Delinger
- Kommentarer
- Likes
Og en sidste ting: VÆR KONSEKVENT Giv ikke op! Rom blev ikke bygget på en dag. Så mål, juster, gør det igen, mål, juster, gør det igen osv. osv. Det er en disciplin der konstant skal evalueres for ellers kan man blive ved med at være i en tromle man aldrig får noget ud af.
Konklusion
At udføre ens social media strategi kræver en god køreplan. Køreplanen kan laves på mange måder, men en contentplan for 1-3 måneder er en rigtig god idé. At skabe relevant og originalt content på de sociale medier er vigtigt, og derfor bør man også overveje hvor ofte man skal poste. Selvom de sociale medier godt kan lide at man bruger dem ofte, så skal man stadig tænke på om man har noget relevant at fortælle.
At lave ens posts på de forskellige platforme kræver konsistens for at opnå sin genkendelighed og lade målgruppen vide hvem du er, og de kan følge og genkende dig på tværs af alle dine touchpoint. På den måde er der større sandsynlighed for at skabe tillid og salg.
Mere som dette
Få styr på brandets touchpoints og skab den optimale kunderejse og -oplevelse
Lav en social media strategi i 4 simple steps
8 steps til en bulletproof markedsføringsstrategi
Et logo er ikke bare noget, du kan lave i en vending. Selvom det bare er et lille billede eller måske grafiske elementer og skrifttyper, så er det (gjort rigtigt) et værktøj, der er essentielt for din branding.
At designe et logo handler om, at formidle virksomhedens formål og essens gennem et visuelt element der kommunikerer brandets personlighed — og man har kun et kort øjeblik til at fange målgruppens opmærksomhed.
Hvad er et logo
Et logo er et aftryk. De er symboler lavet af tekst og billeder, der hjælper os med at identificerer brands. Men et logo bør være meget mere: Det bør være en hjørnesten i dit brand — et element der hjælper dine kunder med at forstå hvem du er og hvad du er.
Der er forskellige former for logoer derude, så lad os lige se på dem…
Skrifttype logo
Denne form for logodesign er en af de ‘simpleste’ måder at designe et logo på, da det blot kræver en skrifttype. Den bedste måde at skabe sådan en form for logo er ved at få udviklet en unik skrifttype som sikre en genkendelighed og skiller dig ud.
Mange meget kendte virksomheder bruger denne slags logo: Coca-cola, Disney, Google, Summerbird, Johan Bülow osv.
Brandsymbol
Denne form for logodesign indeholder ikke noget tekst. Det er derimod skabt med et billede, et symbol eller et ikon der repræsenterer brandet. Apple, Twitter og Nike er nogle af dem der har stor succes med det.
Kombinationslogo
Det siger sig selv… En kombination af symboler og ord. Her kan eksempler som Microsoft, Xbox og McDonalds nævnes.
Med det ude af verdenen kan vi begynde at se hvordan man får mest ud af et logo.
Hvad gør et logo
Et logo er mere end bare en skrifttype eller et symbol. Det er heller ikke noget der bare ser godt ud. Et logo har en masse funktioner.
Det skiller dig ud fra konkurrenterne
Det er nok den mest fundamentale funktion et logo har — at give et symbol der differentierer dig fra konkurrenterne. At kende sine konkurrenter og hvordan de kommunikerer visuelt er derfor også en vigtig ting når det kommer til at designe et logo.
Det fortæller noget om din virksomhed
Et godt og stærkt logo giver dine kunder noget information om virksomheden; det kan kommunikere den branche du er i, den ydelse du tilbyder og dine brandværdier m.v.. Der kan f.eks. bruges en skrift der viser at det er et luksusbrand. Eller man kan bruge en specifik farve til at kommunikerer at man tænker på miljøet.
Det skaber genkendelighed
Et logo er et visuelt virkemidel der minder kunderne om at du er der og kan give stærke visuelle associationer til virksomheden. Disse associationer hjælper kunderne med at huske dig. Tænk på brands som Adidas eller McDonalds. Begges logoer er så stærke at man kan genkende dem med eller uden navnet. Det er ingen overraskelse, at et logo er en central del af brandidentiteten.
At design et logo der tidløst og passer til brandidentiteten
En brandidentitet bør blive reflekteret i brandets logo. Som sagt er et logo ikke til for bare at se pænt ud. Overordnet bør et logo være:
- Simpelt: Simple logoer er lettere at genkende og huske.
- Genkendeligt: Et godt logo bør skille dig ud og lade dig fremstå unik.
- Alsidigt og funktionelt: Det bør være i forskellige størrelser (helt ned til lille bitte), farver og medier.
- Passende: Det skal selvfølgelig være passende til den målgruppe du gerne vil i kontakt med.
På overfladen virker det måske lige til at lave et logo. Man skal "bare" vælge et par farver og en typografi og så det der ud af. I bund og grund kan alle et simpelt logo — det er bare at åbne Word og så skrive, men det er ikke alle der kan designe et godt og stærkt logo.
Der er intet galt i, at man selv kommer med et par idéer, men 9 ud af 10 gange vil det ikke gøre noget godt for dit brand. Det betyder selvfølgelig at du ikke skal betale en professionel for det, men det betyder også at du ikke har deres ekspertise og rådgivning. En investering i brandidentiteten og logo er godt givet ud, og du vil være mere stolt et logo som rent faktisk repræsenterer virksomheden, end noget der ser billigt ud og på den lange bane vil du heller ikke have mistet kunder pga. det. Det er en investering der virkelig giver tilbage senere med både symbolismen i det, men også "holdbarheden".
Konklusion
Et godt og stærkt logo er ikke designet tilfældigt eller "bare" gjort pænt. Det er et element der er med til at skabe genkendelighed, skille brandet ud og fortælle hvem virksomheden er. Derfor er et godt logodesign også skabt ud fra brandets kerner og afspejler det gennem visuelle virkemidler som tekst, symbol eller en kombination.
Mere som dette
3 misforståelser om branding
Forskellen på et brand, en identitet og et logo
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
Hvad er en brandidentitet
Typografi er i den grad en undervurderet ting hos mange virksomheder. Synd, for det er virkelig noget, der batter i den visuelle identitet. Internettet består af 95% typografi, og når du skriver noget, bruger du typografi. Du bruger en skrifttype, der kan påvirke din modtager og hjælpe ham eller hende med hurtigt og bedre at forstå budskabet.
Din typografi er den del af dit brand
Kernen af et brands identitet er bygget af 3 elementer:
- Farver
- Typografi
- Logo
Alle 3 har et hver deres formål, og hver eneste kræver velovervejet ‘formulering’ og tanke. Typografien kan godt være en smule tricky og jeg oplever tit at virksomheder negligerer vigtigheden i dens kraft og kunnen. Så i dag zoomer vi ind på hvordan du vælger den helt rigtige skrifttype til din brandidentitet samt hvor man kan finde den, men lad os starte med at se på termerne som vi designere taler om.
Fonte og skrifttyper er ikke de samme
Det er faktisk for nyligt at det gik op for mig at der er forskel på de termer vi går rundt og bruger i hverdagen. Noget jeg lærte fra Typografi ekspert, Henrik Birkvig. Anyway; de forskellige terminologier stammer fra gamle dage. Dengang skriften blev lavet i hånden, krævede det en slags metalblok til hver eneste bogstav. F.eks. hvis du skulle printe bogstavet ‘A’ i Times New Roman skulle du bruge en blok. Skulle du lavet ‘A’ i Times New Roman Bold skulle du bruge en anden. Derfor lavede man nogle forskellige betegnelser for at dele det mere op:
Skrifttype:
En skrift som eksempelvis Helvetica
Font:
En bestemt størrelse, vægt og stil, eksempelvis Helvetica, 12pt., bold
Nu hvor alt er blevet digitalt og man ikke behøves 1 metalblok til hver eneste bogstav, har termerne mistet deres ‘betydning‘ eller forskel, om så må sige. Men lad os komme rigtig i gang.
Sådan vælger du en den rigtig skrifttype til dit brand
Det handler om at finde de(n) skrifttype der passer bedst til dit brand og dets personlighed. Målet er at finde 2-3 skrifttyper der repræsenterer det. Iconix Fox har lavet en ret så genial infografik om typografi:
Bare lige for at gøre opmærksom på det, så er skrifttypen noget andet end logoet — altså navnet der er skrevet (også kaldet logotype). Denne bør være sin egen, så brug ikke de samme skrifter til begge.
Step 1: Skal du være som andre, semioriginal eller helt original?
Det jeg spørger om er, om du skal have en af de mange 1000 gratis skrifter der er, om det skal være en købt/med licens eller en der er lavet specielt til dig? Som alt andet er der fordele og ulemper ved alle sammen.
Den gratis skrifttype (open source)
- Fordel: De er gratis og lette at få fingre i
- Ulempe: De er generisk og kan være begrænset
Der er ingen tvivl om at de er populære. De er lette at finde og gode at eksperimenterer med og generelt web venlige. Men man betaler også en pris på den anden side: De er generiske, basic og giver ikke særlig meget identitet til dit brand. Der er nemlig mange andre end dig der bruger dem og det gør, at det er svære at skelne dig fra andre.
Den semioriginale (dem med licens)
- Fordel: Der er mange forskellige og man kan finde nogle til OK priser
- Ulempe: Licenserne kan godt blive lidt dyre.
Hvis du vil have med kreativ frihed og være din egen så er de her en god måde. Du har en masse styling muligheder som måske passer bedre til dit brand. Men som skrevet, så kan det blive dyrt: for det kan godt være at skrifttypen ikke koster så meget, men licensen kan blive dyr hvis du eksempelvis arbejder med freelancere der har brug for deres egen licens, eller du har brug for flere fonte i den familie. Mange gange kan man dog købe bundles.
Den originale (din egen)
- Fordel: Fuldstændig unik og lavet specifikt til dig
- Ulempe: Det er dyrt og tidskrævende
Denne løsning er til dig der absolut ikke vil være som andre brands. Sådan en fætter her, lader dig få dit helt eget visuelle sprog, designet kun til dit brand. Den er designet til dine behov, men det kan også være dyrt i både tid og penge. At skabe et stærkt typografisk bibliotek fra bunden, kræver en hulens masse arbejde, men det er det værd! De største vi ser i hverdagens billede har lavet denne investering. Ørsted, Danske Bank, DSB, Folketinget har alle fået designet deres af bureauet Kontrapunkt som i den grad har speciale i typografiudvikling.
At få lavet sin egen skrifttype kan betale sig på bundlinjen. Tag for eksempel NFL som fik lavet Endzone Slap og Netflix der fik skabt Netflix Sans.
Det kan virke uoverskueligt hvis man ikke har siddet med det før, men prøv at start med at lede efter inspiration. Du kan bl.a. se på disse sider:
Step 2: Udvælg de bedste
Jeg har det personligt med at gå helt amok og bare tage alle de skrifttyper jeg godt kan lide, men det er altså ikke helt godt at gøre. Så prøv at starte med at finde 5-10 stykker. Stil dig selv disse spørgsmål for at finde ud af om det rent faktisk er en stærk spiller:
Er den anderledes? Den skal jo helst skille dig ud fra konkurrenterne, ikke.
Er den fleksibel? Typografien skal bruges til forskellige ting og på forskellige platforme. Holder den på både print og web? Er god helt lille og helt stor? Kan den bruges på alt fra dine produkter til din blog?
Har den det du skal bruge? Her mener jeg tegn, størrelser og vægte (bold, italic osv.). Brandet vil udvikle sig og typografien skal gerne kunne være med på den rejse.
Er den læselig? Og du skal være ærlig overfor dig selv. Nogle er lettere at læse end andre og det gælder især til brødtekster. Test det af på både store og små bogstaver.
Step 3: Find dens makkere
Som sagt er én skrifttype ikke altid nok og nu begynder det sjove og lidt sværer. For at få flere skrifter til at spille sammen kan være dybt frustrerende hvis man har set sig lun på nogen der bare ikke gider at holde i hånden. Vi skal have de 5-10 stykker ned til 2-3 frontløbere. De skal kunne bruges sammen i forskellige sammenhænge: på hjemmesiden, produkter, emballage, visitkort osv. osv. Her hjælper det at lave mockups og sætte det i kontekst for at se hvordan de egentlig spiller sammen.
Step 4: Design et system og hieraki
Nu sker det; du skal få dine valgte skrifttype ind i et system. Det er nemlig tid til at designe en form for hieraki der sætter nogle ‘rammer’ så andre i organisationen også kan arbejde med dem på samme konsistente måde.
Så basically har du udvalgt en prioritering af skrifttyperne: Primær, sekundær og støttende:
Primære skrifttype: Det her din ‘standard’ skrifttype. En refleksion af den overordnet brandidentitet
Sekundær skrifttype: Denne bør komplimenterer den primære. Her er det ‘normalt’ at lege lidt med modsætninger i din primære og sekundære (f.eks. at mixe serif og sans serif).
Støttende skrifttype: Vi kalder den støttende, da den skal gå ind og skabe en vægt. Denne kan godt skeje lidt mere ud da det er få steder denne vil blive brugt.
Alle 3 style har deres eget formål og spiller en rolle i designsystemet. Skrifttypers roller er bl.a:
- Overskrifter
- Underoverskrifter
- Brødtekst
- Quotes
- Knapper
Husk at typografi er en del af hele brandidentitet, men ikke desto mindre vigtig. Alle elementer i brandidentiteten skal spille sammen og opfattes som helhed.
Konklusion
Din typografi betyder meget for hele forståelsen af din brandidentitet. Den skal være med til at underbygge din historie. Er du trendy, klassisk eller minimalistisk kan læses ud af din typografi så vælg den med omhu. Den skal hænge sammen med resten af din identiet.
Mere som dette:
Danske Bank, Nordea, Bank Nordic. Alle banker. Alle bruger blå som deres dominerende farve i deres udvalg af brandfarver. Det er selvfølgelig ikke et tilfælde, at denne slags virksomheder bruger blå i deres visuelle identitet. Men hvorfor?
De kombinerer farveteori med forretning. Når man skal bygge og skabe et brand, er det vigtigt at forstå hvordan man kan bruge de midler, man har.
Vi forklarer om alt det, du behøver at vide om brandfarver, når du skal vælge den rigtige farvepalette til din brandidentitet i denne artikel.
Hvorfor farver betyder noget i branding
Picasso, den kloge mand, sagde: ‘Colors, like features, follow the changes of emotion’. Det er helt spot on. Hvad tænker du for eksempel på når du hører ordet ‘kærlighed’? Om det er positivt eller negativt, så er der nogle flere følelser når du hører det ord end når du hører ordet ‘cykelstativ’.
Følelser er meget kraftfulde og om vi kan lide det eller ej, så er det der der driver vores beslutningsprocess. Som brand, vil du gerne skabe en stærk følelsesmæssig relation med dine kunder. Du kan ikke fortælle hele brandet historie og virken gennem et logo eller en butiksfacade og det er her dine brandfarver er noget af det der hjælper dig på vej til kundens hjerte.
En kendt farveteoretiker ved navn Faber Birren har fundet frem til hvordan farver som blå og rød giver forskellige reaktioner ligesom ordene ‘kærlighed’ og ‘cykelstativ’ gør. Den samme farve kan også fremkalde lignende følelser hos forskellige mennesker og DET er interessant for det betyder, at vi har noget at arbejde med. F.eks. fremkalder gul forskellige følelser hos en fra Danmark og hos en i Canada. Det gælder også for de forskellig nuancer der ligger indenfor den enkelte farve — de har også forskellige effekt.
Vælg dine brandfarver med fornuften og ikke kun hjertet
Farveteori er meget mere end ‘jeg kan godt lide pink, det er en flot farve’. F.eks. har man fundet ud af, at brun ikke passer særlig godt til fødevarer da vi associerer det med med beskidt og rådden mad og virker på os som værende uappetitlig.
Der er selvfølgelig ting der kan være undtagelser. Hvis du har fået anbefalet en restaurant der har en brun identitet, så har du jo allerede fået testet at det ikke er beskidt eller råddent. Dertil er der også noget der hedder kulturelle associationer. Amerikanerne associerer f.eks. grøn med penge da deres valuta er grøn. Det gør vi jo ikke nødvendigvis her i Danmark.
Uanset hvad, så er der ingen, og heller ikke den hardcore business mand, der kan ignorere videnskaben og psykologiske effekter der er ved at brande farver. Det er ikke et spørgsmål om farver virker i branding, men hvordan får jeg farverne til at virke for mig.
Brugen af brandfarver i branding
Ifølge neuroforsker Antonio Damasio, har forbrugerens følelse omkring et brand større kraft end hvad de tænker om brandet. Sæt det sammen med det, at vi ved, at visse farver fremkalder visse følelser så kan dine brandfarver dermed få endnu mere indflydelse på dit salg eller performance af de produkter eller services du tilbyder.
En konsistent brug at de samme brandfarver styrker brandets awareness. Coca-Cola bruger eksempelvis kontinuerligt rød i deres originale produkt. Og bare se på det forsøg med ketchup hvor de lavede det en anden farve. Med nok synlighed, bliver farver en del af brandet og noget af det der er med til at skabe genkendeligheden.
Vi bruger brandfarver en del steder, som fx.
- Logo
- Hjemmeside
- I butikken (hvis man har sådan en)
- Visitkort
- Brochure
- Reklame
- osv.
Ved at bruge de samme brandfarver gennem hele virksomhedens brandidentitet og på tværs af kanaler, vil du som sagt styrke brandets association til de farver og som forlængelse, styrke kendskabsgraden til det.
Så før du vælger din farvepalette til brand, så tænk påvat de vil have en direkte indflydelse på brandet. Pink er måske yndlingsfarven, men den er måske ikke den farve der understøtter virksomhedens mål eller identitet, og derfor er det også vigtigt at kende til brandets personlighed før man vælger farver.
Farvepaletten skal passe til brandet
Når brandpersonligheden er idenficeret, er det også lettere at finde frem til hvilke farver der skal understøtte brandet. Her er et hurtigt overblik over hvilke følelser der bliver associeret med den enkelte farve:
- Rød — passion, vigtighed, opmærksomhed
- Orange — legesyg, venlig, energi
- Gul — glæde, optimisme, advarsel
- Grøn — natur, stabilitet, vækst
- Lyseblå — ro, tillid, åben
- Mørkeblå — professionalisme, sikkerhed, formalitet
- Lilla — royal, kreativitet, luksus
- Pink — feminin, ungdom, uskyldig
- Brun — robust, jordet, old fashion
- White — ren, dydig, sund
- Grå — neutral, dyster, dæmpet
- Sort — powerful, sofistikeret, har kant
Men husk; sandheden er ikke altid blot én ting og dette blot er en forkortet version. F.eks. kan for meget gul give en følelse af angst. Der er flere følelser (positive og negative) forbundet med den enkelte farve, så det handler også om hvilken virksomhed man er, men helt generelt der er nogen overordnet associationer forbundet til farver. Hvis du vil læse noget mere om farver kan du også se denne artikel.
Jeg oplever, at mange virksomheder kun bruger en enkelt farve, og det er fint — så er det svære arbejde over. Men for de fleste, er det en god idé at få et farvesystem med flere brandfarver for at fremhæve eksempelvis call-to-actions på hjemmesiden eller i et katalog.
Sådan laver du et farvesystem
Der er ikke én rigtig måde at udvælge brandfarver på til brandets farvesystem. En brandidentitet er en smule abstrakt og man kan ikke sætte det i kasser med regler osv., og alligevel kan man. Men regler er jo til for at blive brudt. I Third Dot en metode, eller tilgang om du vil, hvor vi udvælger farver på til farvesystem i brandidentiteter på:
Vælg den primære farve
Uanset om man vælger 1 eller 10 farver skal du udvælge min. en til to primære farver. Man går som regel ud fra 3 farver - en base, en sekundær og en neutral. Det er mest normalt for et brand at have 1 til 4 farver, men der er undtagelser. Vi lavede bl.a. en ny brandidentitet til Erbs Studio hvor vi ikke bare brugte 4-5 stykker men hele 10 farver. Uanset hvad, så kræver det at du har styr på sammensætningen af farver og den effekt de har sammen. Men lad os gå ud fra de 3 farver:
Basen - Den vigtigste farve til dit brand
Hvilken af dit brands karaktertræk er det vigtigste? Det er det træk der afgøre hvad basen farvesystemet skal være. Din base farve(r) bør dog ikke kun reflektere brandets personlighed, men også appelerer til målgruppen man forsøger at ramme. Resterende farver vil blive valgt ud fra denne farve(r) og hvordan de passer til.
Den sekundære - Din underbyggende farve
Den sekundære farve i dit farvesystem er den der støtter din basefarve. Og nu begynder det at blive lidt mere tricky. Denne skal selvfølgelig også matche brandets personlighed, men også passe visuelt til basen og målgruppen.
Den neutrale - Baggrundsfarven
Den neutrale farve fungerer højst sandsynligt som baggrundsfarve for at bryde (måske) en sektion på hjemmesiden eller giver noget til brochuren. De neutrale farver er som regel i gråtone, men også beige, hvid og råhvid er også gode. Sort kan også bruges, men her skal man passe lidt på, da det kan blive en anelse for dominerende.
Den måde dine farver kombineres vil blive brugt mange steder. Det er bl.a. med til at definerer udseendet på din hjemmeside, dit logo, butikken, visitkort, sociale medier osv., så vær opmærksom på dens virkemidler og hvad det signalerer i helhed.
Konklusion
Farverne er blot en del af identiteten, men ikke desto mindre vigtig. Men kun sammen med sine kompagnoner kan den skabe en stærk brandidentitet.
Brandets farvepalette skal ikke vælges ud fra "yndlingsfarver", men bør overvejes nøje så det afspejler brandets personlighed og det som det skal afspejle udadtil.
Et farvesystem bør bestå af 3 farver: en base, en sekundær og en neutral som alle komplimenterer hinanden og skaber helhed i systemet.
Mere som dette
Derfor bør virksomheder investere i branding
4 steps til at finde brandets typografi
En god brandidentitet har defineret brandets personlighed
En brandidentitet kræver bl.a. at man finder frem til virksomhedens og brandets personlighed og den arketype det er. Er brandet den passioneret? Den friske? Hvem er brandet og hvordan skal man kommunikerer det gennem sin såkaldte ‘brandstemme’ (også kaldet tone of voice) og de visuelle virkemidler?
En af de første steps i den interne del af brandstrategien er, at få defineret brandets brandpersonlighed. Det er hjertet og sjælen i din kommunikation og er et af nøgleelementerne til at skille sig ud, og er med til at give troværdighed og skabe en forbindelse til målgruppen.
Hvad er en brandpersonlighed?
Et brands personlighed er ligesom et menneskes på mange måde. Man kan i hvert fald forestille sig at det er en person (det gør øvelsen lidt lettere). Er dit brand f.eks. formel, funky og fresh eller social betænksom?
At identificere og definere brandets personlighed er en vigtig del i branding. For selv hvis du ikke definerer den, vil den alligevel få en slags personlighed og ofte mange flere. Så det er bedst at tænke over det nu så dit brand ikke får en personlighedsspaltning. Hvem vil du gerne have dit brand til at være?
At udtrykke sig gennem sin personlighed er det der definerer hvem man er
Brandets tone of voice skal have karakter og personlighed. F.eks.: Hvordan udtrykker en passioneret person sig? Eller en venlig person? Er det mere introvert og tænkende før de taler? Er den friske en der sjov og laver jokes, eller er de bare på og ved hvad der rører sig? Uanset hvem du er, så er der én ting der vigtigere end noget andet: At være autentisk.
Flere undersøgelser gennem årene har vist, køber forbrugeren med følelserne. Det vil sige at de køber de produkter og services de følelsesmæssigt har et tilhørsforhold til.
Typer af personligheder
Før du sætter dig på en brandpersonlighed tænk over den viden du har fået i de foregående artikler. Altså værdierne, hvad du sælger, hvem dine kunder er og hvem dine konkurrenter er.
Hvilken slags jargon vil passe bedst til din kerne? Den stemme skal du udvikle. Beskriv den personlighed du tænker i 3 ord. Det kunne f.eks. være:
- Frisk
- Passioneret
- Venlig
Disse skal vi så videreudvikle. Hvordan kan disse karakteristika komme frem i måden du kommunikerer til din målgruppe på? Hvordan fremstår de i dit content? Lad os prøve at videreudvikle det tidligere eksempel:
- Frisk — Med på beatet, uventet, udadvendt
- Passioneret — Udtryksfuld, entusiastisk, følsom, handlingsorienteret
- Venlig — Ærlig, tillidsvækkende, flink
Hvad passer til dig
Så hvilken personlighed passer til dit brand?
Noget af det jeg er blevet pisket igennem, og som jeg synes er et rigtig godt værktøj som kan bruges til at formidle brandpersonligheden internt og eksternt, er arketyper. Du kan downloade nogle allerede udarbejdet arketyper og finde inspiration lige her.
Prøv evt. at udfylde nedenstående:
- Jeg vil have, at mit brand får folk til at føle __________________.
- __________________ får mig til at føle sådan.
- Jeg vil have folk til at __________________ når de er i kontakt med mit brand.
- De 3 ord der beskriver mit brand er __________________, __________________ og __________________.
- Jeg kan ikke lide brand stemmer der lyder som __________________.
- Interagere med mine kunder og potentielle kunder får mig til at føle __________________.
Vær opmærksom på den tone du bruger når du udfylder de tomme felter. Er det sjovt, LOL sjovt eller et lille smil og et nik sjovt? Er den autoritær?
At finde ens brandpersonlighed og stemme er en disciplin der kræver en masse viden om sig selv, markedet og forbrugeren, så prøv dig lidt frem og test af på en gruppe for at se, hvad der virker bedst på den målgruppe du gerne vil i kontakt med. Det vigtigste er, at du ikke skaber en personlighed du ikke er.
Find brandets stemme
Når du har identificeret brandets personlighed er det tid til at illustrerer hvordan det bruges i dit skriftlige materiale som f.eks til content til de sociale medier, brochure osv. Her kan få hjælp fra et Brand Voice chart. Det er et godt værktøj at have for at sikre konsistent brug af hvordan brandet kommunikerer, både skriftligt og visuelt.
Prøv selv at sætte din arketypes stemme ind ved at downloade vores Brand Voice Chart her.
Vær konsistent
Jeg kan ikke sige det nok: VÆR KONSISTENT! Hvis du ikke kommunikerer konstant som den arketype brandet er, mister det troværdighed og forvirring omkring hvem du er. Branding sker ikke overnight og det er det at skabe tillid til en anden person også. Det tager tid at skabe tillid mellem brandet og målgruppen og hvis man ikke er konsistent, bryder man den tillid.
Konklusion
Brandets personlighed er essentielt i både den interne og eksterne kommunikation. Afviger man fra den arketype, så skaber man forvirring omkring hvem brandet er, og kan interessenterne kan miste tilliden på sigt.
Personligheden bliver afspejlet i alt omkring brandets kommunikation - verbalt, skriftligt og visuelt, for at skabe den røde tråd hele vejen rundt uden afvigelser.
Mere som dette
Skab en effektiv og troværdig kommunikation med storytelling
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
4 metoder til at analysere dit brand image
Har du styr på brandets kernefortælling?
Mange virksomheder begynder efter nogen tid at ‘slacke’ med deres brandstrategi. De begynder så småt at tvivle på, at det de gør er det rigtige og kigger derfor på og efter, hvad konkurrenterne gør. Vi skal ikke kopierer hvad de andre gør. Men vi skal heller ikke, ikke se på dem og hvad der virker for dem. Vi skal se på hvordan vi kan tage det bedste med og hvordan vi samtidig skiller os positivt ud og stadig rammer målgruppen.
Som sagt ser vi alt for ofte virksomheder, der ligner hinanden, gør som hinanden og næsten ikke er til at se forskel fra hinanden. Jeg taler ikke om kinesiske kopiprodukter vs. den rigtige variant. Jeg taler om, at vi generelt har det med at gøre det samme som dem, der har succes i branchen og endda efterligne dem en smule. Men lad mig fortælle en hemmelighed: bare fordi det virker for dem, betyder det ikke, at det virker for dig…
Det handler om at skille sig ud fra sine konkurrenter på en positivt måde, og ikke ligne dem. Med det sagt betyder det ikke, at man ikke skal holde øje med dem og absolut ikke må gøre det samme som dem. Det handler i den grad også om trends og tendenser, men overordnet skal brandet være helt sit eget. Derfor er du nødt til at lave din egen brandstrategi.
Og hvordan gør man så det?
Hvor skal du stå?
Først og fremmeste handler det om at finde sin position på markedet. Hvad vil man gerne være og for hvem? Find et sted hvor dine konkurrenter ikke er og tiltræk kunder, der relaterer til dig. Hver eneste touchpoint (de kontaktpunkter du har med kunden) — fra kerneproduktet eller servicen og til den oplevelse du giver til kunder — skal være i sammenspil, og konsistent med brandets position.
Vi hører så meget om ‘Why’, men Red Bull er for eksempel mere positioneret omkring ‘who’. Det er personaen af en aktiv og succesfuld person, der tør. Andre brands skiller sig ud på den måde, de gør det på altså deres ‘how’.
Hvordan er kundeoplevelsen?
Kundeoplevelsen er en stor del af branding feltet. Et felt, der i den grad er blevet homogeniseret over årene. For eksempel: Hvis et brand beslutter sig for at tilbyde fri levering, fri returnering, åbent om søndag eller lignende, så kan du vædde med at andre brands følger trop. Men det kommer jo helt an på, hvilken position de ønsker i forhold til de andre.
Mange tænker på hvordan den optimale kunderejse er. Men findes der kun én? Nej - for vi vil ikke alle sammen have det samme som forbruger. Så hvorfor skulle kunderne forvente (eller vil have) at det er den samme kundeoplevelse, de får fra forskellige brands?
I stedet for at fokuserer på den ideelle kundeoplevelse skulle virksomheder i stedet tænke brandoplevelse. Brands burde sigte efter at skabe touchpoints gennem brugerrejsen, der er i tråd med med den ønsket positionering og brandidentitet. Lad vær med at gøre det, bare fordi konkurrenten gør det. Tænk på hvem brandet er og design oplevelsen der af.
Disney er et godt eksempel. Hele Disney oplevelsen, fra en tur til Disney Land, til film i fjerneren, til en tur i butikken, har alt sammen rod i Disney’s magiske univers der har gjort det så succesfuldt som det er i dag.
Kommuniker det på tværs af alle platforme
Det nytter ikke at være noget at være en ting på den ene platform og være noget andet på den anden. Det gælder både hvordan brandet taler, ser ud og generelt opfører sig.
Forestil dig, at du på Facebook er legende i sproget, har stockbilleder hvor en mand trykker på noget teknologi værk, men over på hjemmesiden brandet fuldkommen anderledes. Det vil bare ikke give mening. Det vil forvirre og skabe en inkonsistent brandoplevelse og kunden vil ikke ane hvem du er og hvad du står for. Derfor er din brandstrategi så vigtig.
Alting skal gå i tråd med brandets position og skille sig ud fra konkurrenterne. Det nytter ikke noget at være en copy cat og følge efter de andre hvis det ikke giver mening for brandets position. At skille dig ud og være anderledes end de andre vil 100% tiltrække og fastholde en del af kunderne. Hvis du bare ligner din konkurrent kan det godt være du også sælger til nogle af de samme kunder, men næste gang de skal handle kan de lige så godt handle hos konkurrenten fordi I ligner jo alligevel hinanden så meget. Skil dig ud hvis du hellere vil have nogle af kunderne for dig selv i stedet for.
Konklusion
At skille sig ud er en konkurrencefordel - det er der ingen ny viden i. Alligevel er der mange brands der efterligner de andre i branchen fordi man er bange for, at gøre noget "forkert" og derfor søger vi mod det vi allerede kender.
Det at kigge efter andre i branchen er ikke en god strategi. Kunderne kan ligeså godt købe fra konkurrenterne i stedet for dig for for dem er i ens og står for det samme.
Mere som dette
4 tips til at styrke virksomhedens brandidentitet
Sådan laver du en konkurrentanalyse
Hvad står dit brand for?
Hvordan skal man forholde sig til sine konkurrenter? Vi kigger i dagens afsnit på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse der kan give dig en helt essentiel viden du kan bruge til din fordel til at skabe en markedsposition.
Hvorfor skal du lave en konkurrentanalyse
At skabe et succesfuldt brand og en markedsføringsstrategi kræver, at du kender dine kunder og deres udfordringer. Det er første skridt i processen. Derefter er det, at lære hvordan dine konkurrenter imødekommer målgruppens behov og hvor mulighederne er for din virksomhed. Det gør at du kan skille dig ud fra dine konkurrenter i markedet.
Hvad er en konkurrentanalyse
En konkurrentanalyse er en process, hvor du kigger på hvad dine konkurrenter gør, hvor og hvordan, og tager det til evaluering. Man kigger på ting som deres produkter, hvordan de tilgår markedet, deres kunder, deres styrker og svagheder og hvordan disse måske kan blive en trussel (hvis det skulle blive aktuelt). Det lyder måske som en model du kender? Det er SWOT. SWOT står for strengths, weaknesses, opportunities og threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler) og er en model der er relateret til konkurrentanalysen.
Fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse
Med en god konkurrentanalyse ser du på hvad de andre gør og hvad du kan gøre. Den trækker dig ud af din lille bobbel (som vi alle kan sidde i) for at finde frem til hvad der ellers sker i den store verden.
Nogle af fordelene ved at udarbejde en konkurrentanalyse er bl.a.:
- Du får et overblik over markedet
- Du ser hvilke behov der reelt set er
- Du finder måder at få nye kunder på og holder på dem du har
Hvornår skal man lave en konkurrentanalyse?
Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg møder ofte virksomheder som har udarbejdet en fin konkurrentanalyse og så ser de ikke på den igen. Men der er nogle tidspunkter hvor det er smart lave en, eller revurdere den eksisterende. Måske skal du til at lancere et nyt produkt og har brug for at vide hvilken tilgang du skal tage til det. Måske føler du at brandet er en smule forældet og du har brug for nye til idéer til at friske det op. Eller måske skal du bare tjekke op på din position. Uanset hvad, er det smart at lave en konkurrentanalyse et par gange om året.
Hvordan gør jeg?
Teori er godt, men praksis er bedre, så lad os prøve at se på hvordan man kan lave en konkurrentanalyse
Step 1:
Find dine konkurrenter og skriv deres navne ned. Sjovt nok skal man kende sine konkurrenter for at lave en analyse af dem. Hvis du ikke allerede kender dem kan du identificere dem ved at spørge: hvem ellers laver det du laver? Hvem er de(n) tætteste konkurrenter? Er der nogle der måske ikke er så tætte, men stadig i konkurrence? F.eks. er Gin også i konkurrence med vodka, men det er nok ikke den nærmeste. Der er tale om produkter der måske ikke har det samme produkt, men som er i samme kategori.
Step 2:
Kig derefter på deres styrker og svagheder. Det er her SWOT kommer ind i billedet (download og udfyld SWOT modellen her). Skriv deres navn og produkt ned så du ved hvor de står.
Step 3:
Vær opmærksom på detaljerne. Hvilke slags kampagner kører de med og på hvilke kanaler? Hvilke nøgleord bruger de? Hvilke undgå de? Husk at skriv det hele ned.
Step 4:
Det er ok at få hjælp. Fra kollegaer, venner eller andet. Måske har de endda lavet lignende undersøgelse af markedet. Du kan også få en masse foræret online skrevet af andre. Så dyk ned i det og så hvad der ligger der. Det kan være guld værd. Pssst… Kunder leder til tider efter produktanmeldelser og produktbeskrivelser og Trustpilot er heller ikke et dumt sted af lede.
TIP: Du kan også bruge den sidstenævnte data og strategi i din søgen på viden om hvad dine kunder vil have og hvordan dine konkurrenter responderer på det.
Step 5:
Drej research indad og giv dig selv og brandet anbefalinger. Målet med en konkurrentanalyse er at få den bedste brandposition ift. konkurrenterne. Så når du har fundet dem, så er det tid til at kigge indad på dit brand.
Hvad kan du, eller gør du, anderledes? Hvad er dine styrker? Hvad differentierer dig? Gå tilbage til din SWOT og se på S og O. Hvad har du lært og hvad kan du prøve? Husk at brug den viden du har fået.
Lav evt. et positioneringskort. På den måde får du også et let overblik over hvor dine konkurrenter står og hvor du kan placere dig.
Step 6:
Skriv en minirapport. Det lyder måske lidt nederen men virkelig... do it. På den måde kan du hive den frem senere på året og både du og dine kollegaer kan få gavn af dine fund. Det kunne se ud sådan her:
- En side pr. konkurrent
- Skriv på hver side konkurrentens navn og det specifikke produktnavn. Inkluder en SWOT omkring dem. Noter det du fandt ud af omkring dem.
- Konklusion: skriv et resume af det du har fundet frem til og hvilke anbefalinger du vil give.
Og til sidst... husk at skriv dato på din research; meget kan ændre sig på få måneder.
Brandposition
At fastlægge en brandposition har bl.a. det strategiske formål få defineret organisations identitet og selvforståelse. Men først og fremmest skal vi se hvordan vi står ift. vores konkurrenter.
Din brandposition er en artikulation af hvad der differentierer dig i markedet, eller hvorfor du differentierer dig fra konkurrenterne.
Du kan indkapsle din position i én sætning som beskriver hvad du gør bedre end andre.
Der er mange måder at finde og beskrive sin position på. En af mine favoritter, er fra en de mennesker jeg i den grad søger hen til, Marty Neumeier, og den hjælper på en meget simpel måde med at identificerer din brandposition:
F.eks: Vi er et kreativt bureau, der har fokus på at hjælpe brands, med at forstå branding og gøre processen bedre og samarbejdet stærkere.
Konklusion
Din konkurrentanalyse hjælper med at se hvor du står ift. dine konkurrenter. Denne del er vigtig viden når du skal vælge hvordan du gerne vil markedsføre dig og placere dig selv ift. konkurrenterne. Med en grundig konkurrentanalyse kan du finde din konkurrencefordel i markedet og slå til hvor de andre er svage. Derfor er det både tiden og besværet værd at sætte sig godt ind i.
Mere som dette
Vi ved hvad vi står for, for vi har vores brandværdier på plads, men ved vi hvem vi taler til? I dette afsnit af Third Dot’s juletips vil vi gennemgå de steps, som det kræver for at få defineret din målgruppe.
Det hele startede da vi var små
Faktisk går vi allerede i gennem målgruppedefineringsprocessen i en tidlig alder. Kan du huske, da du var lille, og du gerne ville have noget? Der gik du gennem processen. Du vidste måske godt, at du ikke ville få en pose Matador Mix af far, så du spurgte mor i stedet for og gjorde, hvad du kunne for at få hende overtalt. Det er et simpelt eksempel, men virksomheder går også gennem sådan en proces.
Ja, vi vil alle gerne have en gruppe af mennesker til at købe vores produkter og service. At lærer og forstå denne gruppe af mennesker, og hvad de reelt set, gerne vil have fra dig og dine konkurrenter i branchen - det er afgørende for at skabe et stærkt brand. Det at prøve at please alle, er aldrig godt. Din tid, energi og penge er bedre investeret i en specifik gruppe, så du ikke skyder med spredehagl, så budskabet bliver for svagt i forhold til gruppen af mennesker.
Hvem er det, der vil betale for dine ydelser?
Der er helt basalt 3 slags mennesker, der passer til brands målgruppe
- Virksomhederne/personerne der vil betale for din service/produkt
- Virksomhederne/personerne der influerer virksomhederne/personerne, der vil betale for din service/produkt
- Personlige supporters
Den første, altså virksomhederne/personerne der vil betale for din service/produkt, er dem vi gerne vil fokusere på. Det er dem, der skal være vores brand ambassadører.
Step 1: Identificer målgruppen
De mennesker, der gerne vil betale for din service/produkt, har nogle generelle karaktertræk. Vi har på nuværende tidspunkt allerede nogle antagelser, og det første skridt er at få lavet en kundeprofil, også kaldet persona. Denne profil bør indeholde:
Alder
— er de potentielle kunder den unge generation med fuld fart på den digitale verden? Eller er de i 40’erne eller ældre? Det er ret essentielt at have svar på dette, da aldersgrupper responderer forskelligt i forhold til design og budskab.
Køn
— Mænd er fra Mars og kvinde fra Venus. Ja, mænd og kvinder ER forskellige, og deres behov og mål er ofte ligeså.
Indkomstniveau
— Sælger du Mercedeser er det nok ikke projektassistenten eller bogholderen, du skal gå efter. At vide hvor meget indkomst dine kunder har tilgængeligt, har indflydelse på dine marketingsstrategier. Familier med lav indkomst tiltrækkes nok lettere mod produkter eller ydelser, der hjælper dem med at spare penge. Kunder med indkomst i den højere ende reagerer måske mere positivt på markedsføring, der har luksus og eksklusivitet understreget.
Lokation
— Danmark er ikke stort, men det er stort nok. For der er steder med forskellige communities, og mennesker bliver influeret af hinanden. Der er sågar forskel på nord og syd for København så tænk over, hvor dine kunder kommer fra.
Andre karaktertræk kunne være civilstand, beskæftigelse eller branche, familier med (eller uden) børn, etniske grupper, hobbyer og interesser.
B2B er en smule anderledes, men der kunne det være specifikke brancher, lokation, størrelse, demografi (eksempelvis har sin egen kantine) og omsætning
Step 2: Indsaml markedsresearch
Steve Jobs sagde: “Get closer than ever to your customers. So close, in fact, that you tell them what they need well before they realize it themselves.” Jo bedre vi kender vores kunder, jo bedre kan vi indfri deres forventninger og bygge et brand, de kan reflektere sig selv i. Man kan lære målgruppen at kende gennem primær og sekundær research. Den primære involverer læring om købevaner gennem direkte kontakt - som eksempelvis:
Surveys
— Send spørgeskemaer ud til eksisterende og potentielle kunder (dem der har den profil, du har lavet). Det kan gøres helt simpelt med papir (hvis du som os eksempelvis holder foredrag og har mulighed for at dele noget ud efter), email eller webservices som SurveyMonkey eller Google Analyse.
Interviews
— Tal med kunder og potentielle kunder om deres købsvaner. Observer også gerne (vi har det nemlig med at give de svar dem over for os gerne vil høre). Brug de antagelser du har om målgruppen og lav nogle hypoteser derfra. På den måde kan du få be- eller afkræftet nogle af disse hypoteser. Hvis du er på messe, har du god mulighed for at interviewe nogle stykker men gå også ud, hvor du kan se dit produkt eller din service være. Er det eksempelvis læskedrik kunne supermarkederne være et godt sted at starte.
Fokusgrupper
— Få feedback fra en mindre gruppe, som passer på din persona gennem Q&A session og debatter. I disse har du også mulighed for at co-create med dem (pssst… det indlæg kommer senere).
Som led i din primære research kan du spørge kunder, om de vil udfylde et spørgeskema eller lignende, når de handler med dig. Der kan du nemlig få besvaret spørgsmål om deres alder, hvor de bor osv. osv. Når du har fået samlet en masse viden om dine kunder og potentielle kunder, kan du lave den første reelle persona.
For at støtte op om den primære research, kan du gøre brug af sekundær. Dette er bl.a. artikler, rapporter osv.
Det er vigtigt at kende dem, man gerne vil have noget fra… Bare se Chandler her
Step 3: Sæt ansigt på din målgruppe
En persona er guld værd når det handler om kommunikation til en bestemt gruppe mennesker. Altså din unikke målgruppe. Den er et fiktivt bud på din ideelle kunde. Det er en profil fra din målgruppe der giver nogle semifiktive informationer om modtageren og deres behov, baseret på rigtig data - den du finder i step 2.
Den skitserer bl.a. deres behov og udfordringer og mange andre brugbare ting. Vi har lavet et sheet hvor du let kan skabe din egen persona.
For at vi så kan udvikle en brandstrategi der spiller, er det vigtigt, at vi kender til de interessenter brandstrategien påvirker, så vi kan udvikle den bedst mulige af slagsen.
Brandet kommer længere ud i enderne end du lige går og tror, og det betyder - sjovt nok - at der er en hel del interessenter at tage hensyn til i udviklingsprocessen. Og i sidste ende handler det hele om, at tilfredsstille virksomhedens og brandets interessenter.
1. Identificer virksomhedens interessenter
At få identificeret virksomhedens interessenter er første del af øvelsen. Her handler det om at brainstorme på alle de interne og eksterne kræfter man berører eller som har indflydelse på virksomhedens beslutninger.
De mest gængse interessent ses herunder beskrevet med deres generelle magtposition ift. brandet. (NOTE: Dette kan selvfølgelig svinge fra virksomhed til virksomhed)
Medarbejdere
Medarbejdere er dem der udgør brandet. Tag f.eks. en virksomhed som Jysk som i den grad ved at medarbejderne er kernen til at få virksomheden til spille. Dermed er de der første der bør købe sig ind i brandet. Jo højere medarbejdertilfredshed man har, desto større vil din talenttiltrækning være og det giver et bedre output i sidste ende.
Kunder
Jo mere værdifuldt et brand, desto mere vil kunderne købe produkterne og også anbefale dem til andre. For high end brands er kunderne villige til at betale mere. Det gælder f.eks. BMW, Apple osv.
Brandet kan også defineres af kunderne og den position det har (du kan med fordele læse vores indlæg om image for at få mere viden om dette emne) Man taler desuden også om, at hvis et brand har ‘customer equity’, er det bedre stillet under kriser, da det har en omverden til at bakke det op. Her er Apple et rigtig godt billede.
Aktionærer/investorer
Det vigtigste aktiv i enhver organisation er deres intellektuelle ejendomsret og en måde at få penge på, er fra investorer. Dermed skal disse interessenter overbevises om, at dit brand har en fremtid.
Det vigtigste aktiv i enhver organisation er deres intellektuelle ejendomsret, og den vigtigste måde at få penge på er fra aktionærer. Derfor er branding også yderst vigtigt så dine investorer ved at det er dig de skal investere i og støtte frem for konkurrenterne.
Leverandører
Hvis du en leverandør og levere til brands som Dolce Gabbana eller North Face el.l., så har du sandsynligvis et godt image og ry på markedet. Du giver dermed lige så stor betydning for din kunde. Jeg handlede f.eks. en dunjakke i Malene Birger for nylig og jeg har haft en dårlig oplevelse med en anden dunjakke (fra et andet brand), men da ekspedienten sagde at det var den samme leverandør til Peak Perfomance, blev jeg overbevist om kvaliteten. Derfor er det win win for både Malene Birger og leverandøren, da leverandøren giver Malene Birger en kvalitet af den bedste ‘vinterstandard’, og dermed kan Malene Birger også ‘prale’ med det. At have et brand som leverandøren vil arbejde med og have et godt forhold til er guld værd i sidste ende. Kunderne vil nemlig komme tilbage og det giver også leverandøren mere arbejde.
Forhandlere
Detailforhandlerer, grossister og distributører er i den grad motiveret af det brand du har. Vil du f.eks. helst arbejde med et stort brand som eksempelvis Samsung eller et ukendt brand der bliver solgt i Føtex? Grundet til at LG og Samsung eksempelvis, er så stærke på TV markedet, er fordi der forhandlere stoler på dem. De ved hvilket slags brand de sælger. Dermed er de også mere villige til at give dem mere opmærksomhed ved at sælge ind til kunderne frem for andre brands.
Opinionsdannere / influencere
En virksomhed er også påvirket af dens eksterne miljø, og det gælder især under kriser. Hvad hvis du havde et brand som var støttet af influencers eller meningsdannere som eksempelvis bloggere eller politikere selv i krisens orkan? Det vil gøre en kæmpe forskel for virksomhedens moral samt de produkter der på markedet. Det er også derfor, at influencers og opinionsdannere er vigtige og et stærkt brand har også en positiv indflydelse på disse.
Medier
Medier i dag er ikke bare aviser, magasiner og TV. Det er også online redaktioner og flere og flere stemmer kommer til. Vi lytter til folk på blogs, forums, sociale medier osv. osv. Derfor er det vigtigt at identificerer hvordan man vil overvåge og administrere ens ry på tværs af traditionelle og nyere medier.
2. Prioritering
Når man har identificeret sine interessenter handler det om at få prioriteret. Nogle er nemlig mindre vigtige at tilfredsstille end andre. Man kan dele dem op i afhængige (nære) og uafhængige (fjerne) interessenter. Førstnævnte er dem der har direkte tilknytning til virksomheden og det andet er der er uafhængige af virksomheden.
Det er helt sikkert de nære interessenter du vil tilfredsstille først, men der er også et par fjerne som er vigtige at have med. Lad mig komme med et eksempel… Aktivitetscentret Sundholm er et tilbud for hjemløse i København.
Prøv selv at få prioriteret dine interessenter. Du kan downloade vores interessentmodel her.
3. Krav, ønsker og behov
For at skabe et overblik over hvad interessenterne forventer fra dig, hvad de kan bidrage med og vigtigheden af dem, kan man med fordele inddele dem i en interessent matrix. Med sådan en kan man også få identificeret deres magtposition ift. virksomheden (vigtigheden). Det er eksempelvis målgruppen. Hvis de boycutter produkter har de noget at skulle have sagt. Det skal håndteres her og nu.
Igen tager vi Aktivitetscentret Sundholm som eksempel ud fra vores prioritering fra foregående øvelse:
Du kan download interessentskemaet her og udfylde din egen. Der er i denne kun lavet til 6 interessenter, men tilføj gerne flere.
Dine interessenter er vigtige for din strategi. Både brandstrategien (som er en overordnet strategi), men især kommunikationsstrategien går de ind og påvirker.
Konklusion
Kunder, medarbejder, investorere... De har alle noget at sige om brandet, og det handler om at gøre dem tilfredse. Derfor er det også vigtigt at identificerer virksomhedens og brandets interessenter for at kende deres krav til brandet hver i sær og derpå skabe en kommunikationsstrategier som indfrier deres forskellige forventninger til brandet.
Mere som dette
Sådan skaber du et stærkt brand med den rette brandstrategi
4 metoder til at analysere dit brand image
Vi samarbejder med ambitiøse brands og mennesker. Lad os skabe noget stort sammen.
Ring til os
Besøg os i København
Nannasgade 28
2200 København N
